P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146

VII. Typer og Forbilleder

Fortsat

Under Hardeknud gjør den engelske Paavirkning paa de danske Mynttyper sig fremdeles stærkest gjældende, om end de oprindelig engelske Fremstillinger efterhaanden antage en mere selvstændig Karakter. En enkelt Udmyntning er en Efterligning af Ethelreds Typ C (T. IV. 7), og Knuds engelske Typer G og H have været Forbilleder for to Udmyntninger (T. IV. 11. 9).

Paa en Udmyntning fra Roskilde (T. V. 30) er en af Hardeknuds Typer fra England anvendt. Sammen med selvstændige Adversfremstillinger findes, navnlig paa Udmyntningerne i Lund, forskjellige engelske Reverspræg benyttede fra Knuds, Hardeknuds og Harald Harefods Typer. Af Knuds danske Mynttyper findes flere optagne paany. Endelig maa fremhæves de efter tyske, nederlandske og byzantinske Forbilleder benyttede Fremstillinger.

Hardeknuds 50 danske Udmyntninger have følgende Adversfremstillinger:

Brystbillede efter Ethelreds Typ C. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 7).

Brystbillede efter Knuds engelske Typ B. Paa 3 Udmyntninger fra Lund T. IV. 10. V. 24. 28).

Brystbillede efter Knuds engelske Typ F. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. V. 21).

Brystbillede efter Knuds engelske Typ G. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund (2: T. IV. 8. 11) og Slagelse (T. V. 37).

Brystbillede efter Knuds engelske Typ H. Paa 4 Udmyntninger, fra Lund (T. IV. 9) og Slagelse (3: T. V. 34. 35. 36).

Brystbillede efter Knuds engelske Typ K. Paa 4 Udmyntninger, fra Lund (3: T. IV. 14. V. 20. 26) og Viborg (T. VI. 40).

Brystbillede uden bestemte Forbilleder. Paa 19 Udmyntninger, fra Lund (9: T. IV. 12. 15. V. 16. 17. 18. 19. 22. 23. 25), Gori (T. V. 29), Roskilde (2: T. V. 30. 31), Viborg (T. VI. 41), Ørbæk (T. VI. 42), Aarhus (3: T. VI. 44. 45.47) og Ribe (2: T. VI. 48. 49).

Guds Lam. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 3 Udmyntninger fra Lund (T. IV. 4. 5. 6).

Haand. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 2, Udmyntninger, fra Lund (T. V. 27) og Ørbæk (T. VI. 43).

Slangefigur. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 1).

Fire Tverliniers Indskrift. Typen er muligvis paavirket af ældre, engelske Mynter fra Mercia, Kent og Nortbumberland (212). Paa 2 Udmyntninger fra Lund (T. IV. 2. 3).

Bygning. Typen er hentet fra tyske Mynter (Köln, Mainz o. fl.). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 13).

To dobbeltliniede Vinkler, adskilte ved et Tverbælte med Indskrift. Fremstillingen er anvendt under Knud.

I Vinklerne findes ofte et Bogstav eller et Mærke: Kors, Ring, Kugle. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. V. 32).

Firkant, omsluttende et Kors; ved hver Side en Vinkel. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. V. 33).

Ring med Tverbælte. Typen er hentet fra nederlandske Mynter, prægede af Markgrev Bruno III (1038-57) af Frisland (213). Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. VI. 50).

Korsdannet Monogram med REX, LEX, LVX, PAX eller R L L P omkring X. Noget Forbillede kjendes ikke blandt fremmede Mynter. Monogrammet har særlig været anvendt af Benediktinerordenen, hvis Munke vistnok under Knud den Store kom til Danmark (214). Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. V. 38).

Midtkors. Paa 1 Udmyntning fra Aalborg (T. V. 39).

Ubestemmelig Figur (Scepter?). Paa 1 Mynt fra Aarhus (T. VI. 46).

Følgende Reversfremstillinger ere benyttede:

Kors som Ethelreds Typ C. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 7).

Kors som Knuds Typer A (2: T. IV. 14. 15), B (2: T. V. 27. 28), F (2: T. V. 17. 30), G (3: T. IV. 11. 12. V. 35) og H (5: T. IV. 8. 9. V. 29. 36. 37). Paa 14 Udmyntninger, fra Lund (9), Gori (1), Roskilde (1) og Slagelse (3).

Kors som Knuds engelske Typer I (4: T. V. 19. 20. 21. 22) og K (2: T. V. 26. VI. 40). Paa 6 Udmyntninger, fra Lund (5) og Viborg (1).

Kors som Harald Harefods Typ B. Paa 2 Udmyntninger fra Lund (T. V. 16. 25).

Kors, dannet af fire dobbeltliniede Buer, uden Kors i Buerne. Fremstillingen er anvendt under. Knud, men ofte med Kors i Buerne. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund (2: T. IV. 1. 2) og Ribe (T. VI. 48).

Kors, dannet af fire Buer. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. V. 18).

Kors med tre Streger i to Vinkler og et Kors i de to andre. Typen er efter irske Mynter. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. V. 24).

Kors af forskjellig Form, ofte med Mærker i Vinklerne (Ansigt, Halvmaane, Kors, Ringe, Punkt). Paa 12 Udmyntninger, fra Lund (3: T. IV. 5. 13. V. 23), Roskilde (T. V. 31), Slagelse (T. V. 38), Aalborg (T. V. 39), Viborg (T. VI. 41), Ørbæk (2: T. VI. 42. 43) og Aarhus (3: T. VI. 44. 45. 46).

Midtkors med en punkteret Bue udfor hver Korsarm. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. VI. 50).

Ankerkors. Paa 2 Udmyntninger, fra Lund (T. IV. 10.) og Aarhus (T. VI. 47).

To modvendte Brystbilleder, adskilte ved et Kors. En nøjagtig Efterligning af en byzantinsk Mynt fra Kejserne Basilius II og Konstantin XI (975-1025) (215). paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 6).

Modvendt Brystbillede. Typen synes nærmest at være paavirket af samtidige, tyske Kejsermynter. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 3).

Due. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IV. 4).

Tre Skjolde. Fremstillingen er anvendt under Knud. Paa 3 Udmyntninger, fra Roskilde (2: T. V. 32. 33.) og Slagelse (T. V. 34).

Tre Buer; i Midten et Kors. Paa 1 Udmyntning fra Ribe (T. VI. 49).

Blandt Hardeknuds 50 danske Udmyntninger findes 35 (deraf 27 fra Lund) med læselige Omskrifter paa begge Sider, 1 med læselig Advers- og forvirret Reversomskrift, 4 med forvirret Advers- og læselig Reversomskrift og 10 med forvirrede Omskrifter paa begge Sider.

Kongens Navn skrives: Harathacnut, Harthacunut, Hartbacnut, Hardacnut, Harthacunt, Haracnu, Hearthecnut, Harthecnut, Harethcnut, Harthcnut, Harnthecnu, Harthecnu, Harecnut, Harecnu, Hacnut, Narthecnut, Narthcnut, Narthecnu, Narthecn, Narcnut, Ardecnut, Artdcnut.

Betegnelsen "Englændernes Konge" findes kun antydet paa en enkelt af Hardeknuds danske Mynter (T. IV. 1. Var.), derimod aldrig paa hans engelske. Hedebymynten har "rxana", hvilket ligesaa godt kan have betegnet "rex dan" som "rex ang". En Mynt fra Lund har "an" efter Navnet uden "rex"; men "rex ang" træffes ikke. Paa 5 Udmyntninger med Variationer, fra Lund, kaldes Hardeknud "Danmarks Konge" eller "Konge i Danmark": Rex dan, - dana, - in dano, - i da, - in d og - i d. Paa 14 Udmyntninger findes føjet "rex", "rx" eller "r" til Navnet, og paa 20 staar Navnet alene. En Variation fra Viborg har "cunan rex"; her angives altsaa Kongenavnet baade paa Dansk og paa Latin.

Paa Reversen findes som Regel "on", aldrig "in", mellem Myntprægerens og Myntstedets Navne. En Roskildemynt har "m on". Af særlig Interesse ere Omskrifterne paa de to, Lundetyper, med Slangen og med Lammet og Duen, hvor "Alfwrd on Lun Denemac" og "Alfwad on Lun Demac" angive, at Staden er beliggende i Danmark.

Spørgsmaalet om forskjellige Mynttypers Henførelse til England eller til Danmark, navnlig til London eller til Lund, frembyder under Hardeknud, ligesom under Knud, adskillige Vanskeligheder. De samme Momenter ere imidlertid her at tage i Betragtning som ved Bestemmelsen af Knuds Mynter, og paa Grundlag heraf maa følgende Udmyntninger henføres til Lund og ikke til London, Lincoln eller Ilehester.

T. IV. 7. Ethelreds Typ C med HARDACNVT RX - ASLAC ON LVND. Typen er ellers ukjendt under Hardeknud. Aslacs Navn findes vel paa engelske Mynter (Lincoln) fra Knud, men tillige paa flere danske fra Hardeknud (T. V. 18), Magnus og Svend Estridsen. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ D (Nr. 109). lp

T. IV. 8. Blanding af Knuds Typer G og H med ARTD+CNVT - ALFRIC ON LINCOL. Typen er ellers ukjendt under Hardeknud. Alfrics Navn vides ikke at være kjendt fra engelske Mynter, men derimod fra andre af Hardeknuds danske Mynter (Lund og Aalborg), ligesom det ogsaa forekommer under Svend Estridsen. Lincoln kan muligvis antages at have været hans Hjemsted; eller ogsaa har han medbragt sit Myntstempel derfra, i hvilket Fald hans Virksomhed ved Mynten i Lincoln dog næppe har været betydelig. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ G Var. b (Nr. 88).

T. IV. 9. Knuds Typ H. 6 Variationer med 4 forskjellige Adverspræg og med Reversomskrifterne ALFVARD ON LV, ASFERD ON LVDI, OÐÐENCAR ON LVDI, CARLE ON LVNDI, VLFCTL ON LVNDE og OSBRN ON SITUN. Navneformen Alfvard forekommer ikke paa engelske Mynter, men derimod paa flere danske. Navnet Asferth kjendes i England fra Mynter fra Knud og Hardeknud, men forekommer i Danmark paa Mynter fra Hardeknud og Svend Estridsen. Myntens Adversstempel er det samme som til Caries og Osberns Mynter; Reversstemplet er benyttet til en dansk Mynt fra Knud. "Ludi" viser hen til Lund. Oththencar kjendes ikke fra engelske Mynter, men findes paa mange danske. Ogsaa denne Mynt har "Ludi". Navnet Carle kjendes ligeledes fra flere danske Mynter under lidt forskellige Former, men ikke fra engelske. Samme Adversstempel er benyttet som til Asferths og Osberns Mynter. Navnet Ulfctl (Ulfcetl) findes, paa engelske Mynter fra Ethelred og Knud, men ogsaa paa danske Mynter fra Knud og Hardeknud (Lund og Roskilde). Navnet Osbern findes paa engelske Mynter fra Ethelred og Knud; men Adverspræget er det samme som paa Asferths og Carles Mynter. Alfvards, Oththencars, Ulfcetls og Osberns Mynter henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ G. Var. a (Nr. 103. 135. 144. 169). Myntstedet SITVN maa antages at svare til SIHTVN paa Mynter fra Knud og at betegne Sigtuna i Sverig, hvorfra Myntprægerne have medbragt deres Stempler.

Samme Typ. Var. Brystbillede uden Scepter og Knuds Typ H. NAR+CNVT - ALFRIC ON LINCOL. Typen er ellers ukjendt. Samme Adversstempel er benyttet til andre danske Udmyntninger (T. IV. 14. V. 20. 23. Var. 26. Var. 28. Var.); Reversstemplet er det samme som til T. IV. 8. Alfrics Mynt henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ C (Nr. 87).

T. IV. 11. Knuds Typ G med HARECNVT R - OVÐCEL ON LVNDI. Variationen er ellers ukjendt under Hardeknud. Navnet Outhcel kjendes ikke fra andre Mynter, hverken danske eller engelske. Arbejdet viser hen til, at Mynten er dansk. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ F (Nr. 137).

T. IV. 14. Knuds Typ H, uden Scepter, og Knuds Typ A, med NAR+CNVT - ÐVRCIL ON LVDI. Adversstemplet er benyttet til andre af Hardeknuds danske Udmyntninger (T. IV. 9. Var. T. V. 20. 23. Var. 26. Var. 28. Var.) og Reversstemplet med Ludi til to af Knuds. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ C (Nr. 142).

T. IV. 15. Selvstændig Fremstilling og Knuds Typ A, med HARNÐECNV - LEOFPINE ON LVND. Variationen er ellers ukjendt. Adversstemplet er benyttet til andre danske Udmyntninger (T. V. 16. 17).

T. V. 16. Selvstændig Fremstilling og Hardeknuds Typ H, med HARNÐECNV - ANCETL ON LVD, ARNCETL O LVI og NITASGOD ON L Eneste kjendte Variationer af denne Typ. Samme Adversstempel er benyttet til disse Mynter og til andre Udmyntninger (T. V. 16. 17). Navnet Ancetl (Arncetel) findes paa engelske Mynter fra Knud og Harald Harefod og paa flere danske Mynter fra Knud, Hardeknud og Magnus. Navnet Nitasgod (Nitisgod) kjendes ikke fra engelske Mynter, men fra danske (Hardeknud, Magnus og Svend Estridsen). Arncetls Mynter henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ H. Var. b (Nr. 106. 108).

T. V. 17. Selvstændig Fremstilling og Knuds Typ F, med HARNÐECNV - ARNCETEL ON LVI. Til Adversen er benyttet samme Stempel som til de to foregaaende Typer. Om Arncetl, se Nr. 16. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ I. Var. a (Nr. 107).

T. V. 18. Selvstændig Fremstilling og fire korsstillede Buer, med HARÐECNV - ASLAC ON LVNDEIO. Typen er ellers ukjendt. Adversstemplet er ogsaa benyttet til andre danske Udmyntninger (T. V. 19. 29). Om Aslac, se Nr. 7. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ E (Nr. 110).

T. V. 19. Samme Adverspræg som foregaaende og Knuds Typ I, med HARÐECNV - LEFPINE ON LINCO. Eneste kiendte Variation.

T. V. 20. Knuds Typer K og I, med NAR+CNVT - ALFPINE ON LVDI, OVÐENCARL ON LV og VLEFCETL ON LVDI. Det for alle tre Variationer fælles Adversstempel er ogsaa benyttet til andre danske Udmyntninger (T. IV. 9. Var. 14. T. V. 23. Var. 26. Var. 28. Var.). Samtlige Myntprægeres Navne findes paa danske Mynter fra Knud og Hardeknud. Stednavnets Form "Ludi" viser hen til Danmark. Henføres alle af B. E. Hildebrand til England som Typ B. Var. a (Nr. 104. 139. 145).

T. V. 21. Knuds Typer A og I, med NARÐCNVT - OVÐENCARL ON LV. Til Reversen er benyttet samme Stempel som til Nr. 20. Var. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ B (Nr. 138).

T. V. 24. Knuds Typ B og Korspræg af irsk Typ, med HACNVT REX - FISI ON LIFL. Eneste kjendte Variation af denne Typ. Hjelmen mangler Tverbaandet, som altid findes paa engelske Fremstillinger af denne Form under Hardeknud. Den uklare Reversomskrift synes at indeholde Myntprægernavnet Lefsi, der kjendes fra noget sildigere danske Mynter, men ikke fra engelske. LIFL maa nærmest antages at betegne det engelske Myntsted GIFELEASTER (Ilchester), hvor Myntprægeren muligvis tidligere har havt Arbejde.

T. V. 25. Selvstændig Fremstilling og Hardeknuds Typ H, med NARÐECNV - ALPARD ON LVDI, TOCI ON LVDIFELAI. Alwards Navn findes kun undtagelsesvis paa engelske Mynter (se Nr. 9) og Tocis aldrig, hvorimod begge Navnene ere meget hyppige paa danske Mynter. Formen "Ludi" viser hen til Lund som Myntstedet. Henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ H. Var. a (Nr. 105. 143).

En tredie Mynt af samme Variation er præget af RINCVLF ON NOR. Mynten tør dog ikke henføres til Danmark, men maa antages at være fra Norwich, da Myntprægeren Ringulfs Navn forekommer i England under alle Kongerne indtil Edvard Confessor, men ikke i Danmark før under Knud den Hellige,.

T. V. 26. Knuds Typ K. 6 Variationer med 4 forskjellige Adverspræg og 5 Reverspræg, ALFPARD ON LVDI, OÐÐENCAR ON LV, OÐÐENCR O LVDENNE, ÐORCETEL ON LVDI og ÐORSTEN ON LVDI. Et af Adversstemplerne er benyttet til andre Udmyntninger (T. IV. 9. Var. 14. 20. 23. Var. 28. Var.). Adversstemplet til Mynten med "Oththener" er anvendt til en Viborg-Mynt (T. VI. 40). De tre første Myntprægeres Navne tilhøre ogsaa andre danske Udmyntninger fra Knud og Hardeknud. Navnet Thorsten er ligeledes afgjort knyttet til danske Mynter, dels under Hardeknud, dels senere, men kjendes ikke fra engelske. Tre af Omskrifterne have Navneformen "Ludi". Samtlige Variationer undtagen Alfwards, som ikke findes i Stockholms Myntsamling, henføres af B. E. Hildebrand til England som Typ A (Nr. 133. 136. 140. 141).

Ligesom under Knud er der under Hardeknud udgaaet en Del mere eller mindre selvstændige Mynttyper af angelsaxisk Præg fra de forskjellige Myntsteder i Danmark. Adskillige have delvis eller helt forvirrede Omskrifter. Ejendommeligheder og Enkeltheder i Fremstillingen, saaledes de i Hjelmen anbragte Spidser eller den for enkelte Hjelmformer særegne Mangel paa Tverbaand, yde dog Vink for Henførelsen af Mynterne til Danmark og ikke til England.

Iøjnefaldende er den Hyppighed, hvormed Reversstempler fra Lincoln ere benyttede i Danmark under Hardeknud, nemlig ved 6 Udmyntninger, hvoraf 4 tilhøre Lund (T. IV. 8. 9. Var. 15. Var. V. 19), Resten Aalborg og Ørbæk (T. V. 39. Var, VI. 42. Var.). Til en Udmyntning fra Lund (T. V. 24) er brugt et Reversstempel, vistnok fra Gifelceaster.

Under Magnus den Gode have Udmyntningerne i Hovedsagen den samme Karakter som under Hardeknud. Brystbilledtyperne slutte sig som oftest nær til de foregaaende danske uden bestemte angelsaxiske Forbilleder. Enkelte Adverstyper vise muligvis Slægtskab med Edvard Confessors Typer; derimod ere flere ældre, selvstændige danske Typer endnu bevarede. De fleste Reverspræg have tidligere benyttede Fremstillinger, tildels overførte fra Ethelreds, Knuds, Harald Harefods og Hardeknuds Udmyntninger. To Reverstyper ere Efterligninger af tyske (Kölns), og en er laant fra Frisland; denne er allerede benyttet under Hardeknud, men som Adversfremstilling. Endelig forekommer der, formentlig tilhørende Stridsperiodens Slutning, Aar 1047, en Adversfremstilling af byzantinsk Paavirkning, en staaende Helgen. Typen benyttes hyppig under Svend Estridsen, men er utvivlsomt allerede fremkommet under dennes Strid med Magnus. Den peger henimod et nyt Afsnit paa Myntvæsenets Omraade.

Paa de under Magnus prægede 45 kjendte Udmyntninger, hvoraf de 7 henføres til Stridsperioden, ere følgende Adversfremstillinger benyttede:

Brystbilleder, af Katakterlighed med Hardeknuds danske Typer. Paa 22 Udmyntninger, fra Lund (17), Gori, Odense (3) og Toftum. To have et lille Ansigt foran Brystbilledet (Lund. T. VII. 13. VIII. 2).

Brystbillede, nærmest lignende Edvard Confessors Typ A. Paa 3 Udmyntninger fra Odense (T. VII. 30. 32. VIII. 4).

Brystbillede, nærmest lignende Edvard Confessors Typ F. Var. a. Paa 2 Udmyntninger fra Slagelse (T. VII. 26. 27).

Brystbilleder, af selvstændig Karakter; ofte af barbarisk Udførelse. - Paa 4 Udmyntninger fra Roskilde (2), Aarhus og Viborg (T. VII. 23. 24. 33. 35).

Brystbilleder, modvendte, af selvstændig Karakter; ofte af barbarisk Udførelse.

Paa 4 Udmyntninger fra Odense, Aarhus og Hedeby (2) (T. VII. 31. 34. 37. 38).

Slangefigur. Som under Knud og Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 25).

Ring med Tverbælte, lignende Hardeknuds Typ 50. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 21).

Tverbælte mellem to Kors. Nærmest som foregaaende. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 22).

Guds Lam med Korsstav. Selvstændig Fremstilling. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VII. 15).

Due, fra Siden. Selvstændig Fremstilling. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VII. 16).

Haand. Benyttet paa flere Mynter under Knud og Hardeknud. Det tilføjede REX er optaget fra Mynter, enten fra Deventer eller fra Augsburg under Kejser Henrik II (1002-24) (216). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VI. 12).

To dobbeltliniede Vinkler, adskilte ved et Tverbælte.

Som under Knud og Hardeknud, men med et lille Ansigt i den ene Vinkel. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 20).

Midtkors, med en Bue for Enden af hver Arm. Lignende Reversfremstilling er benyttet under Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. VII. 36).

Fire korsstillede Kors, punkterede, omkring, et lille Midtkors. Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. VII. 28).

Staaende Helgen, af byzantinsk Paavirkning, men uden noget bestemt, kjendt Forbillede; se Svend Estridsens Adversfremstillinger. Paa 1 Udmyntning fra Toftum (T. VIII. 7).

Følgende Reversfremstillinger ere benyttede:

Kors, som Ethelreds Typ E, benyttet under Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VI. 5).

Kors, som Knuds Typer B (5: T. VI. 1. VII. 15. 16. 29. VIII. 2), E (1: T. VI. 2), F (1: T. VI. 4), G (1: T. VII. 26), H (2: T. VI. 11. VII. 19) og K (1: T. VI. 10). Alle undtagen Typ E ere benyttede under Hardeknud. Paa 11 Udmyntninger, fra Lund (8), Gori, Slagelse og Odense.

Kors, med en Bue i hver Vinkel, i Ring; som Hardeknuds Typ 42. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VII. 13).

Kors, som Harald Harefods Typ B; ogsaa under Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VI. 3).

Kors, dobbeltliniet, i Ring, med R + L eller D + L i de tre Vinkler. De tre Vinkelmærker betegne formentlig Treenigheden. Typen overføres senere til Svend Estridsen. Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. VII. 28).

Kors, med en sfærisk Firkant lagt over Midten; som Hardeknuds Typ 22. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VI. 6).

Kors, med en sfærisk Firkant lagt over Midten, i Ring. Som Knuds og Hardeknuds danske Typer, Harald Harefods Typ D og Edvard Confessors Typ C; et af Stemplerne er benyttet paa Hardeknuds Typ 19. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund (2) og Roskilde (T. VI. 7. 8. VII. 24).

Kors, bredt og med Streger, i Ring. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII 22).

Forskjellige Kors; enkelte med Mærker i Vinklerne (Halvmaane, Punkt). Paa 7 Udmyntninger, fra Lund (3), Odense, Aarhus (2) og Viborg (T. VII. 14. 18. 30. 33. 34. 35. VIII. 1). Enkelte af disse Former ere tidligere anvendte under Knud og Hardeknud (T. VII. 30. 35).

Sfærisk Firkant, med Kugler udfor Vinklerne. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VI. 9).

Sfærisk Firkant, med Kugler udfor Vinklerne, i Ring. Paa 2 Udmyntninger fra Odense og Hedeby (T. VII. 31. 37).

Ankerkors. Paa 4 Udmyntninger, fra Odense (2) og Toftum (2) (T. VII. 32. VIII. 5. 6. 7).

Lille Midtkors. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund og Odense (2) (T. VI. 12. VIII. 3. 4).

Staden Kölns Reverspræg med S COLONIA i Tverskrift. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. VII. 17). Lignende Revers findes paa en Mynt med Ethelreds Navn paa Adversen (217).

Tre Skjolde; ogsaa under Knud og Hardeknud. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. VII. 20. 21).

Fire dobbeltliniede Buer; lignende Typ under Knud og Hardeknud. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 25).

Fire Vinkler i Firkant, om to over hinanden lagte Kors. Paa 1 Udmyntning fra Slagelse (T. VII. 27).

Bygning, med et Ansigt eller et Taarn foroven. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. VII. 38).

Kors, lagt over et bredt Kors med Bogstaver eller Streger. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. VII. 23).

Ring med Tverbælte, som Hardeknuds Adverstyp 50. Paa 1 Udmyntning fra Hedeby (T. VII. 36).

Af de under Magnus prægede 45 Udmyntninger have 27 læselige Omskrifter paa begge Sider (deraf 14 af Lunds 20 Typer), 7 forvirret Advers- og læselig Reversomskrift, deraf 1 med Kongens Navn (Aarhus T. VII. 34), og 11 have forvirrede Omskrifter paa begge Sider. Kongens Navn skrives: Mahnus, Mahnus, Mannus, Manus; sjeldnere Magnus.

Kongetitlen findes ofte føjet til Navnet: "rex danor" (Hedeby), "rex d", "rex", "re", "rx" og "r"; stundom angives Navnet alene (T. VII. 20. 34 Rev.). Den ene Mynt fra Hedeby har "rex nar" (T. VII. 38), hvor Magnus altsaa benævnes "Norges Konge". Af særlig Interesse er Mynten med Magnus' og Haralds Navn jevnsides (T. VII. 31) og de under Kampene med Svend fremkomne, mærkelige Mynter fra Lund, Odense og Toftum med Navnene Harald, Joanst og Edvard (T. VIII. 1-7).

Endvidere fremhæves det tildels forvirrede "in nomine domini" (Slagelse T. VII. 27); R (Rex), + (Christus) og L (lux), eller D (Dominus),+ og L, altsaa Treenighedsbetegnelsen, i Korsvinklerne (Slagelse T. VII. 28); de tre Myntprægernavne, et i Advers- og to i Reversomskriften (Hedeby T. VII. 37); Tilføjelsen "me fecit" efter tyske Mynter (Hedeby T. VII. 38. Var.); "on ci(vitate) Slah" (Slagelse T. VII. 26) og endelig Mynten fra Lund med "S Colonia" (T. VII. 17) efter Kölns Typ. Tre Mynter fra Lund have Stedangivelsen "on Linc", "on Linco" og "on Lincol" (T. VI. 2. 8. 12); Myntprægeren har altsaa medbragt Stemplet fra Lincoln eller angiver den engelske By som sit Hjemsted. Blandt ejendommelige Mærker fremhæves et lille Ansigt paa 3 Udmyntninger (Lund og Roskilde T. VII. 13. 20. VIII. 2).

Fortsættes


Noter
Tilbage til Hauberg I, hovedside
Tilbage til Dansk Mønt