P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146

VII. Typer og Forbilleder

Fortsat

Den byzantinske Indflydelse paa de danske Mynttyper taber sig hurtig efter Svend Estridsens Død. Under Harald Hein beholdes vel endnu ved de skaanske Myntsteder og i Viborg en Typ, der kan minde om de tidligere, med en Helgenfigur og med det ved saamange af de danske Udmyntninger benyttede oprindelig engelske, Køllekors paa Reversen. Paa de sjællandske Udmyntninger 'med Fremstilling af den kronede Konge ses derimod en indflydelse fra tyske Mynter, som senere naar ud til de andre Myntsteder; Mynternes hele Karakter og flere Enkeltheder vise denne Paavirkning.

Til Harald Heins 6 Mynttyper ere følgende Adversfremstillinger benyttede:

Staaende Helgen, venstre Side, med Krumstav. Udførelsen har nogen Lighed med de sidste Mynter af samme Typ under Svend. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund, Thumatorp og Viborg (T. XI. 1.-3. 6).

Staaende Helgen, højre Side, med Korsstav. Typen slutter sig i Udførelse nær til den foregaaende. Paa 1 Udrnyntning fra Lund (T. XI. 2).

Kronet Brystbillede, med Sværd. Typen viser Paavirkning fra Kejser Henrik IX's Mynter (1056-1105) (236) og Slægtskab med engelske Mynter fra Vilhelm Erobreren (237). Paa 2 Udmyntninger, fra Roskilde og Slagelse (T. XI. 4. 5).

Reversfremstillingerne ere følgende:

Køllekors. Samme Typ som paa tidligere danske Mynter. Paa en Variation (Viborg) er en Ring anbragt i den ene Vinkel. Paa 4 Udmyntninger, fra Lund (2), Thumatorp og Viborg (T. XI. 1. 2. 3. 6).

Midtkors. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde og Slagelse (T. XI. 4. 5).

I Modsætning til Svends Udmyntninger have alle Harald Heins læselige Omskrifter; kun enkelte Variationer træffes med forvirrede Omskrifter og af skjødesløst Arbejde. Der indtræder i det Hele mere ordnede Forhold paa Myntvæsenets Omraade end tidligere, hvilket ses af Typernes Antal, der kun er ringe, navnlig i Sammenligning med de mange, der kjendes fra Hardeknuds og Magnus den Godes kortvarige Regjeringer.

Kongens Navn skrives paa Mynterne Harald, Harld, Haild, Haro, ofte med Tilføjelse af rex, re, ri, r; nogen Angivelse af Riget findes derimod ikke. Paa en enkelt Udmyntning (Viborg) er Myntprægerens Navn anbragt paa Adversen. Det engelske "on" i Reversomskriften bruges aldrig, derimod næsten altid "i", - undtagelsesvis "de" eller "in" (Viborg). De tidligere saa hyppige, forskjellige Mærker ved Fremstillingerne anvendes ikke mere; kun paa en enkelt Typ findes en Ring i Korsvinklen (Viborg). Af Enkelthederne i Fremstillingen ere Kronen og Sværdet af særlig Interesse. Det sidste har stedse en bestemt, romansk Form, med bred Klinge og krummet Parerstang (T. XI. 4. 5). Kronen fremstilles dels af" rundet foroven eller paa nogle Variationer flad, af lignende. Former som paa Mynter, prægede i Duisburg og Mainz under Kejser Henrik IV (1056-1105) (238), dels synes den at have havt en firesidet, ydre Form (T. XI. 4), svarende til Fremstillingen paa Mynter fra Dortmund, tilhørende samme Kejser (239).

Med Knud den Helliges tidligste Udmyntning fra Lund (T. XI.1), hvorpaa fremstilles en Helgenfigur, forsvinder det sidste Spor af den byzantinske Paavirkning. De skaanske Typer vise en større Forskjellighed end under Harald Hein. De have i det ene Præg med Kongens Brystbillede en Fremstilling, der viser den tyske Indflydelse; de jydske Mynttypet ere ligeledes utvivlsomt paavirkede sydfra. Paa flere Udmyntninger ere Harald Heins Typer med Kongens Brystbillede bevarede. Reversfremstillingerne frembyde ingen nye Typer.

De kjendte 13 Udmyntninger have følgende Adversfremstiilinger:

Staaende Helgen, højre Side, med Krumstav. Typen slutter sig til Haralds yngste Typ fra Lund, hvis Korsstav dog nu er afløst af Krumstaven. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XI. 1).

Kronet modvendt Brystbillede. Typen synes nærmest at slutte sig til Mynter fra Duisburg og Dortmund, prægede under Kejser Henrik IV (240). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XI. 4).

Kronet Brystbillede, højre Side, med Sværd. Typen er nær beslægtet med de sjællandske fra Harald Hein; men Figuren er nu delvis omgivet af en Ring. Paa 5 Udmyntninger, fra Lund, Roskilde, Ringsted, Slagelse og Odense (T. XI. 2. 7. XII. 8. 9. 10).

Kongen siddende, med Sværd og Skjold. Noget bestemt Forbillede kjendes ikke; en noget lignende Fremstilling findes paa en af Kejser Henrik III (1039-56) i Celles præget Mynt og paa en fra Achen, formentlig fra samme Periode, samt paa en under Henrik IV i Duisburg slagen Mynt (241). En beslægtet Fremstilling anvendes i England af Edvard Confessor (242).

Paa 2 Udmyntninger fra Viborg og Aalborg (T. XII. 12. 13).

Sfærisk Firkant, omsluttende et Kors. Paa de tidligere, lignende Typer findes Korset ikke. Paa 1 Udmyntning fra Odense (T. XII. 11).

Midtkors, omgivet af fire Ringe. Paa 3 Udmyntninger, fra Lund, Thumatorp og Borgeby (T. XI. 3. 5. 6).

Følgende Reversfremstillinger ere anvendte:

Køllekors. Som tidligere. Paa l Udmyntning fra Lund (T. XI. 1).

Kors, i Ring. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. IX. 4).

Kors, med S i den ene Vinkel. Paa 2 Udmyntninger fra Viborg og Aalborg (T. XII. 12. 13).

Midtkors. Paa 9 Udmyntninger, fra Lund (2), Thumatorp, Borgeby, Roskilde, Ringsted, Slagelse og Odense (2) (T. XI. 2. 3. 5. 6. 7. XII. 8. 9. 10. 11).

Knud den Helliges Udmyntninger have alle læselige Omskrifter; kun paa faa Variationer ere de forvirrede. De af Harald Hein indførte, ordnede Myntforhold vise sig at være, ialfald for en Tid, fortsatte under Knud.

Kongens Navn skrives Cnut (hyppigst med skarpt C) og altid med tilføjet "rex" eller "re", ofte med yderligere Tilføjelse af danor, dano, dani, da, di, d, i dn eller, i d. Ligesom paa Haralds Mynter findes stedse "i" (ikke on) i Reversomskriften. Det eneste Mærke, der findes anbragt, er Bogstavet S i den ene Korsvinkel paa Mynterne fra Viborg og Aalborg.

Kronens Form er som oftest den samme som paa Harald Heins Mynter, afrundet eller lige foroven, ligesom Kronen paa den ene Mynt fra Lund synes at være fremstillet som udvendig firesidig (T. XI. 4). Paa de jydske Mynter har den stærkt fremspringende Hængeprydelser. Sværdets Form er den samme som under Harald.

Oluf Hungers Udmyntninger danne i Hovedsagen en Fortsættelse af Knuds. Af Adversfremstillingerne ere kun to nye, begge med stærk tysk Paavirkning.

Den til den ene hørende Reversfremstilling er ligeledes laant fra tyske Mynter, medens to, nær beslægtede synes at være uden Forbillede. Resten er forhen benyttede Typer, deriblandt en tidligere, som længe har været brugt i Viborg.

Olufs 8 Udmyntninger have følgende Adversfremstillinger:

Modvendt kronet Brystbillede, tildels lignende Knud den Helliges Typ 4. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 1).

Kronet Brystbillede, højre Side; med Sværd eller Korsscepter (Lund). Fremstillingen med Sværd er den samme som paa Haralds og Knuds Mynter. Paa 5 Udmyntninger, fra Lund (2), Roskilde, Ringsted og Slagelse (T. XII. 2. 3. 5. 6. 7).

Kronet, modvendt Brystbilllede, med spids Krone. Forbilledet synes nærmest at have været Mynter fra Mainz, prægede af Ærkebiskop Siegfried (1060-84) med Kejserens Brystbillede (243). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 4).

Kronet, modvendt Brystbillede, med flad Krone med to Bøjler foroven. En kjendelig Lighed er tilstede med en af Hertug Magnus af Saxen (1073-1106) præget Mynt (244). Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. XII. 8).

Reversfremstillingerne ere følgende:

To modvendte, kronede Brystbilleder. Typen er utvivlsomt paavirket af de hyppige tyske Fremstillinger paa Mynter fra denne Periode med Simon og Judas. Her er imidlertid den Forskjel tilstede, at medens der paa de tyske Mynter som oftest fremstilles Helgener med Glorie, have de danske Mynter kronede Brystbilleder. Paa en Mynt fra Speier, præget af Biskop Henrik I (1067-73), ses to kronede Figurer (245). At Fremstillingen paa den danske Mynt skulde være en Forherligelse af Kongens to myrdede Brødre, Knud den Hellige og Benedikt, har, som ovenfor fremhævet, neppe nogen Sandsynlighed. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 4).

Sfærisk Firkant, lagt over Midten af et Kors. Svarer til tidligere Typer. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 1).

Bladkors, med et Kors i Midten. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 2).

Midtkors, omgivet af fire Kløverblade. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 3).

Midtkors. Paa 3 Udmyntninger, fra Roskilde, Ringsted og Slagelse (T. XII. 5. 6. 7.).

Stort Kors, med en Bue i de to Vinkler og med tre Kugler i de to andre. Ældre, gjenoptaget Typ. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. XII. 8).

Samtlige Udmyntninger have læselige Omskrifter. Kongens Navn skrives Olaf, Olafs, med Tilføjelse af rex, re, rx dani, rex da, rex di, rex d eller rex oa. Undertiden udelades Myntstedet (Ringsted), og stundom er det erstattet med Tilføjelser efter Myntprægerens Navn som "pax i" (246) eller "i ave pax" (Lund. T. XII. 1. Var. 3). Denne sidste kunde læses som "i ale pax" og forstaas som "i Ale(burg) pax" (i Aalborg); men da Myntprægerens Navn, Aster, senere forekommer paa en Mynt fra Lund (Erik Ejegod), er det sandsynligt, at Udmyntningen tilhører denne By. Det er foran omtalt, at Typen med de to Brystbilleder i Reversfremstillingen tidligere henførtes til Harald Kesias Søn Oluf.

Kronens Form er noget forskjellig fra den paa Haralds og Knuds Mynter; som oftest er den flad og forsynet med en Opstander for og bag, tidt med et Kors i Midten; undertiden er den prydet med to Bøjler foroven (Viborg). Paa en Udmyntning fra Lund har den en helt ny, opadtil spids Form (T. XII. 4). Sværdformen er den samme som tidligere; dog stundom med lige Parerstang. Bogstavformen Ð forekommer endnu i enkelte Myntprægeres Navne.

Under Erik Ejegod viser den tyske Paavirkning sig vedvarende. Nogle af Oluf Hungers Mynttyper benyttes fremdeles, saaledes Reversfremstillingen med de to kronede Brystbilleder, der varieres paa flere Udmyntninger, tildels sluttende sig til frisiske Mynttyper; andre Typer ere nye, saaledes den ene Typ fra Lund (T. XII. 3), de sjællandske og den jydske. Enkelte af Udmyntningernes skjødesløse Udførelse (Lund og Roskilde) vidner i øvrigt om en begyndende Tilbagegang i Arbejdet.

Erik Ejegods 7 kjendte Udmyntninger have følgende Adversfremstillinger:

Kronet modvendt Brystbillede, i Ring, stundom med Scepter. Typen synes at være fjernt beslægtet med en Række Udmyntninger fra Grev Egbert II af Frisland (1068-90) (247). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 2).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Kors og Sværd. Noget bestemt Forbillede kiendes ikke; men Paavirkningen synes muligvis at have været fra Mynter, prægede i Goslar af Herman af Luxemburg (1081-1088) (248). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 3).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Sværd. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XII. 5).

Modvendt Brystbillede af en Helgen med Korsstav og løftet højre Haand. Paavirkningen er tysk, nærmest fra Goslars Mynter (249); men noget bestemt Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Randers (T. XII. 7).

Kronet Brystbillede, højre Side, med Korsseepter. Typen er tildels som Oluf Hungers Nr. 3. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 1).

Brystbillede, venstre Side, med Straalehjelm. Paavirkning fra tidligere danske Mynter af angelsaxisk Præg. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde og Ringsted (T. XII. 4. 6).

Udmyntningernes Reversfremstillinger ere følgende:

To kronede, modvendte Brystbilleder, i Ring. Tildels lignende Oluf Hungers Typ Nr. 4. Paa 2 Udmyntninger fra Lund (T. XII. 1. 2).

Guds Lam, med Kors og Bibel, hvorpaa stundom læses PAX. Lignende Fremstilling findes paa tidligere Mynter. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XII. 3).

Fugl, med løftede Vinger; paa to Variationer findes foroven to Stjerner. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Randers (T. XII. 7).

Ring, omgiven af fire Kuglekors. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde og Ringsted (T. XII. 4. 6).

Alle Erik Ejegods Udmyntninger indeholde læselige Mynter; paa flere Variationer af de to skjødesløst foretagne Udmyntninger fra Lund og Roskilde (T. XII. 3. 5) er Omskriften forvirret.

Kongens Navn skrives Eric (med blødt eller skarpt C), Eiric og Erid. Undtagelsesvis staar det alene (Lund), ellers med Rex, Rix eller yderligere tilføjet Danm, Dan, Dai (Lund). Af særlig Interesse er Omskriften "Eric danum pax" (Lund).

Kronen fremstilles meget forskjellig. Paa to Udmyntninger har den en formentlig firesidet Form med to Bøjler foroven (T. XII. 2. 3); paa en tredie er den derimod vistnok rund og fremstilles med lige Rand og de to Bøjler (T. XII. 1). Endelig er Kronen stundom høj, lignende en Hat og med vidt udstaaende Hængeprydelser (Roskilde T. XII. 5). Sværdets Form har nu, efter de faa kendte Fremstillinger at dømme, undergaaet den Forandring, at Parerstangen er lige.

Typen med Lammet er hidtil stedse henført til Erik Lam, formentlig paa Grund af Reversfremstillingen, og Roskildemynten med Brystbilledet med den høje Krone til Erik Emun. Enkeltheder i Fremstillingerne saavelsom Fundene vise dog disse Henførelsers Uholdbarhed.

Medens enkelte af Udmyntningerne under Niels i deres Karakter slutte sig til Erik Ejegods, anvendes der ogsaa andre Typer, der dels ere paavirkede af tyske Mynter, dels have Adversfremstillinger, hvortil der ikke kjendes Forbilleder, men hvor den tyske Karakter kan spores.

Der viser sig tillige en ny Indflydelse paa Myntvæsenets Omraade, idet der optages nye, fyldige Reversfremstillinger, der ere hentede fra engelske Mynter. Myntprægenes i det Hele smukke og fine Tegning ødelægges imidlertid ved en stærk Tilbagegang for Udprægningens Vedkommende. De tynde, skjødesløst tildannede Blanketter, ofte med en uregelmæssig og hakket Rand, ere for flere Udmyntningers Vedkommende kun tildels udprægede, og navnlig ere Omskrifterne i høj Grad mangelfulde. En lignende Tilbagegang spores iøvrigt ogsaa paa engelske og tyske Mynter fra denne Periode. Den engelske Paavirkning paa det danske Myntvæsen staar muligvis i Forbindelse med Indkaldelsen af den engelske Guldsmed Anketil. Et Revers- og et Adverspræg fra Mynttyperne under Niels (T. XIII. 2. 9) overføres senere til England og benyttes paa Kong Stephans Tid, 1135-1154 (250). Ved Siden af den Udvikling, der saaledes finder Sted, bevare Udmyntningerne fra Viborg deres tidligere Reversfremstillinger; paa den ene af disse anvendes en gammel Typ (T. XIII. 11) fra Ethelreds Udmyntninger, der findes benyttet i Danmark lige fra Knud den Stores Tid.

Paa de kjendte 14 Udmyntninger fra Niels ere følgende Adversfremstillinger anvendte:

Kongen i halv Figur, med Sværd i højre Haand og holdende en Fugl i den venstre. Typen er muligvis paavirket af en Mynt, præget af Hertug Gotfred V af Nedre-Lothringen (1106-1140) (251). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 1).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Sværd og Liliescepter. Fremstillingen har nogen Lighed med Erik Ejegods Typ Nr. 5, hvor dog Sceptret mangler. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 2).

Kronet, modvendt Brystbillede, i Ring. Noget bestemt Forbillede kjendes ikke. Enkeltheder i Fremstillingen, saaledes Kronens høje Form, ere som paa Mynter fra Erik Ejegod. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 3).

Kronet, modvendt Brystbillede. Noget Forbillede kiendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T.XIII. 4).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Sværd og Kors eller Liliescepter; i Ring. Noget Forbillede kjendes ikke; men Fremstillingen ligner i sin Karakter Erik Ejegods Typer Nr. 2 og 3. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 5. 6).

Kronet Brystbillede med Korsseepter, højre Side; i Ring. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 7).

Kronet Brystbillede med Korsscepter, venstre Side; i Ring; tilvenstre en Stjerne. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 8).

Kronet Brystbillede med Fane, højre Silde; i Ring. Fremstillingen synes at være paavirket af en Mynt fra Magdeburg (251). Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 9).

Kronet Brystbillede med Scepter. Tre Typer, der vise de sidste Spor af den angelsaxiske Paavirkning. Det ene Brystbillede med den tynde Hals minder om enkelte af Svend Estridsens Typer.

Paa 3 slet udførte Udmyntninger, fra Viborg (2) og Ribe (T. XIII. 10. 11. 12).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Kuglescepter. Typen er af selvstændig Karakter. Paa 1 Udmyntning fra Ribe (T. XIII. 13).

Modvendt Brystbillede af en Helgen med Tonsur, Krumstav og Korsstav. Fremstillingen har Lighedspunkter med Svend Estridsens yngste Typ fra Roskilde. Paa 1 Udmyntning fra Ribe (T. XIII. 14).

Følgende Reversfremstillinger ere benyttede:

Bygning med Formur, Port og højt Taarn mellem to mindre. Paavirkningen hidrører sikkert fra nederlandske og tyske Mynter fra denne Periode med Fremstillinger af lignende Motiv, saaledes fra Lüttich, Köln, Quedlinburg, Magdeburg, Goslar og Mainz (253). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 1).

Bygning, omgiven af Ringmur med Port og forsynet med spidsgavlet Overbygning. Paa Bygningens brede Mellemparti er Myntprægerens Navn anbragt. Fremstillingen synes at være paavirket af tyske Mynter; dog kjendes ikke noget bestemt Forbillede. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 9).

Liliekors, med en Ringstav i hver Vinkel. Noget Forbillede kjendes ikke. Lignende Typ anvendes senere i England under Kong Stephan (254). Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 2).

Ankerkors, lagt over et Kors. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 3).

Kors, lagt over en sfærisk Firkant med et Kløverblad udfor hver Vinkelspids. Fremstillingen er paavirket af en engelsk Mynttyp fra William I-II (1066-1100) (255). Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 5).

Kors, omgivet af otte Buer og med et Kløverblad i hver Vinkel, samt næsten altid med et lille Kors over Midten. Fremstillingen er laant fra engelske Mynter fra Henrik I (1100-1135) (256). Paa 3 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 6. 7. 8).

Kors, med en ægformet Figur i hver Vinkel. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 4).

Stort Kors, med fire Kugler i hver Vinkel; paavirket af en ældre, tidligere ofte benyttet Fremstilling. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. XIII. 11).

Midtkors. Paa 1 Udmyntning fra Viborg (T. XIII. 10).

Dobbeltliniet Buekors, med eller uden Kors i Midten. Paavirkning, fra Ribemynter under Hardeknud eller fra Roskildemynter under Magnus den Gode og Svend Estridsen. Paa 3 Udmyntninger fra Ribe (T. XIII. 12. 13. 14).

Af samtlige kjendte Udmyntninger, med Undtagelse af Ribes og Hedebys, findes Mynter med læselige Omskrifter. Kongens Navn skrives Nicolaus, Nicolas, Nicalas, Niclas og Nicol. Navnet staar dels alene, dels er "Rex" tilføjet, undtagelsesvis "Rex Dani" (T. XIII. 5). En Typ fra Lund har "Rex" paa Adversen og paa Reversen Kongens og Dronningens Navne (T. XIII. 2). En Variation af. samme Typ har "Nicolaus me fecit" og "Nicolaus me fcit rex", hvor Kongen altsaa anføres som den, der har præget Mynten. I Reversomskriften paa Variationen af en anden Typ fra Lund findes en lignende Tilføjelse til Myntprægerens Navn: "Ufe me fecit" (T. XIII. 1). Paa to Variationer fra Roskilde anføres Carl og Svavi som Myntprægere: "Carl min(ter)", og "Svavi min(ter)". Stundom findes paa Reversen Myntprægerens Navn uden Myntstedets (Viborg). "Pax por(tu)" paa Mynter fra Lund hentyder formentlig til den, Aar 1104, indviede Domkirke. I Omskrifterne bruges nu altid rundt og ikke kantet C, hvorimod rundt og kantet E anvendes iflæng.

Kronens Form er den samme som paa Erik Ejegods Mynter; som oftest fremstilles den lige foroven med de to Bøjler og med tre af de fire Opstandere synlige, den ene paa Midten og en ved hver Side. Formentlig har Kronen været firesidet. Paa enkelte Udmyntninger ses en Række Punkter langs med Kronens Ring, hvorved sikkert antydes, at den har været besat med Stene (T. XIII. 5. 8). Paa Mynttypen med Fanen foran Brystbilledet (T. XIII. 9) har Kronen en afrundet Form; den synes ikke at have noget Forbillede. Sværdet fremstilles som oftest med lige Parerstang; Fanen har en firkantet Flagdug med to eller tre Flige.

De faa, kjendte Udmyntninger fra Erik Emun synes at vise, at den engelske Paavirkning kun har været kortvarig, og at de tyske Mynttyper nu atter ere tagne til Forbilleder. Der kjendes egentlig kun to Hovedmynttyper fra Erik Emuns Regjering; deres Fremstillinger vise vel en selvstændig Udførelse, men frembyde dog i adskillige Enkeltheder tydelige Lighedspunkter med tyske Mynter.

De 5 kjendte Udmyntninger have følgende Adversfremstillinger:

Kronet, modvendt Brystbillede, med Lillescepter og løftet venstre Haand. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 1).

Kronet, modvendt Brystbillede; paa nogle Variationer er Hovedet drejet lidt tilhøjre eller tilvenstre. Paavirkningen er tysk, men noget bestemt Forbillede kjendes ikke. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 2. 4. Var.).

Kronet, modvendt Brystbillede, i Ring. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 3. 5).

Følgende Reversfremstillinger ere benyttede:

Kongen tilhest, med draget Sværd i højre Haand. Noget Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund. En lignende Fremstilling findes i en noget sildigere Tid benyttet paa en engelsk Mynt, præget under Kong Stephan af Robert, Jarl af Gloucester (257); formentlig er denne Typ optaget efter den danske Mynt (T. XIII. 1).

To Kors, lagte over hinanden; det ene med korsdannede Arme. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 2. 3).

To Kors, lagte over hinanden; det ene med leddelte Arme. Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 4. 5).

Udmyntningerne have alle læselige Omskrifter; en enkelt (Lund) er uden Reversomskrift. Kongens Navn skrives Ericus, Eric eller Erit. Til Navnet er næsten altid føjet "Rex". Paa Mynterne fra Lund findes Kongens og myntprægerens Navne anbragte sammen paa Adversen: Eric-Peter eller Erit-Alvin.

Kronens Form slutter sig til de tidligere. Paa Udmyntningen fra Lund har den et Hagebaand, der omslutter Ansigtet; paa Reversen har den stundom to Bøjler. Paa nogle Variationer (Roskilde) bærer Kronen tre Spidser, hver med én Ring foroven (T. XIII. 2).

En noget lignende Form findes paa Mynter fra Deventer, prægede af Kejserne Otto III og Konrad II (258). Paa 2 Udmyntninger fra Roskilde (T. XIII. 3. 5) fremstilles Kronen rund.

Til Erik Lam henføres tre Udmyntninger, hvoraf den ene antages at være Præget af Harald Kesias Søn Oluf, der lod sig udraabe til Konge i Skaane. Mynternes Henførelse til Erik Lam er begrundet i Enkeltheder i Fremstillingerne, som pege hen mod den følgende Periode. Typerne slutte sig tildels til de foregaaende; men en væsentlig Forskjel frembyder dog den ene Typ fra Lund, idet Ærkebiskoppen her for første Gang fremstilles paa en dansk Mynt. Herved dannes Indledningen til et nyt Afsnit paa Fremstillingernes Omraade, efter at Landets Gejstlige have opnaaet Ret til paa synlig Maade at tilkjendegive deres Andel i Udmyntningen.

Følgende Adversfremstillinger ere anvendte:

Kronet, modvendt Brystbillede, med Sværd i højre Haand og den venstre løftet. Typen har endel Lighed med Erik Ejegods (Nr. 3) og Erik Emuns (Nr. 1) Typer fra Lund. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 1).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Sværd; tilhøjre en Roset; i Ring. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 2).

Kronet, modvendt Brystbillede, med Stav; delvis i Ring. Paa 1 Udmyntning fra Lund (Oluf).

Reversfremstillingerne ere følgende:

Ærkebiskoppen, siddende i Højsædet, med Krumstav og løftet højre Haand. Paavirkningen er fra tyske Bispemynter, men noget bestemt Forbillede kjendes ikke. Paa 1 Udmyntning fra Lund (T. XIII. 1).

Dobbeltliniet Kors med ombøjede Armender og med en Ring for Enden af hver Arm. Paa 1 Udmyntning fra Roskilde (T. XIII. 2).

Alter med aabnede Fløje(?,); Enkelthederne ere ukjendelige. Paa 1 Udmyntning fra Lund (Oluf).

Begge Mynterne fra Lund ere uden Reversomskrifter. Kongens Navn skrives "Ericus" med Tilføjelse af "rex". Paa Olufs Mynt læses "Olopiu".

Kronens Form er forskjellig paa alle tre Udmyntninger, dels flad med tre Opstandere (Lund) dels af en ejendommelig Tegning, hvortil ikke kjendes noget Forbillede (Roskilde), og endelig firkantet, uden Opstandere og med Punkter langs Randen. Kronen paa Olufs Mynt svarer til tidligere Fremstillingers; samme Form træffes atter paa Valdemar I's Mynter. Bispehuen fremstilles rund og lav; Dragten med den brede Krave og den nedløbende Bræmme stemmer ligeledes med Fremstillingerne i den følgende Tid.

Kap. VIII. Myntregning


Noter
Tilbage til Hauberg I, hovedside
Tilbage til Dansk Mønt