Under Christian I. indtraadte der atter Forandring med den gullandske Mynt, idet man istedetfor 3-Penninge herefter myntede 4-Penninge, svarende til de danske, saakaldte Korshvide af fire Penninges Værdi. Af Kong Karl Knudsens Myntforordning af Aar 1453 ses det, at Forandringen først er sket efter dette Aar. Man forlod nu ikke blot den tidligere Myntværdi, men ogsaa den gamle Mynttyp. Disse Forandringer vise sig imidlertid at være ikke ganske samtidige, idet de ældste Mynter af den nye Typ ere af saa langt ringere Værdi end de senere, at man utvivlsomt først en Tid har udnyttet 3-Penninge med det nye Præg [85-87] og derpaa forbedret Mynten til 4-Penninges Værdi.
Lilien, der gjennem saa lang Tid havde været Visby-Myntens Mærke og mindet om Stadens Blomstringstid, afløstes nu af et Vaabenskjold, der er lige afskaaret foroven, og som oftest tilspidset forneden eller stundom med en afrundet Krumning. Paa 3-Penningene er Skjoldet altid tilspidset forneden. Midt i Skjoldet ses en Tverbjælke, et almindeligt Vaabenmærke, hvis Tilstedeværelse paa Mynten hidtil har faaet en forskjellig Forklaring, men ikke nogen sikker Løsning. Mærket tilhører Familien Krabbes Vaaben; men Ingen af denne Familie vides i dette Tidsrum at have været knyttet til Øen, saaledes at der ikke er nogen tænkelig Grund til, at dens Vaaben skulde kunne sættes paa Stadens Mynt (69). Det kan overhovedet ikke antages at være noget privat Vaabenmærke, da det gjenfindes paa de senere Udmyntninger gjennem et helt Aarhundrede.
En anden Forklaring kunde have større Sandsynlighed for sig, nemlig at dette Mærke var optaget efter nederlandske Mynter, der, som foran omtalt, have øvet en ikke ringe Indflydelse paa den gullandske Mynt. Paa Mynter fra Staden Groeningen træffer man just fra omtrent Aar 1300 og senere et Vaaben, der er ganske af samme Form som Visby-Mynternes.
Imod Antagelsen af en Forbindelse mellem Groeningens Vaaben og Mærket paa de gullandskemynter kan dog anføres det sildige Tidspunkt, paa hvilket det optages paa disse, og dernæst navnlig den Omstændighed, at Mærket for Visbys Vedkommende kun findes anvendt paa Stadens Mynter. Hvis det havde været et, særlig for Visby antaget Stadmærke, vilde det sikkert ogsaa have været optaget og benyttet udenfor Myntomraadet, saaledes i Stadens Segl; men her findes det ikke.
Den Løsning, som har størst Sandsynlighed for sig, er, at Vaabenet fra først af er en skjødesløs og ufuldstændig Fremstilling af det oldenborgske Vaaben (70), idet Stempelskjæreren af Ligegyldighed eller Uvidenhed har sat een istedetfor to Tverbjælker i Skjoldet. Hvad der navnlig taler herfor, er Tidspunktet, paa hvilket den nye Typ fremtræder, nogle Aar efterat den oldenborgske Slægt har besteget Danmarks Trone. De første oldenborgske Konger anbragte med særlig Forkjærlighed deres Slægtsmærke i det danske Vaaben. En saadan Uregelmæssighed som at fremstille Vaabenmærket ukorrekt kan vel tænkes mulig paa Mynter, der udgik fra et mere underordnet Myntsted som Visby og navnlig i en Periode, da Udmyntningen i det hele blev saa slet og skjødesløst behandlet som under Christian I. Naar dette Vaabenmærke senere stadig sættes paa de gullandske Mynter, maa Grunden søges deri, at Vaabenet med den ene Tverbjælke paa disse Mynter efterhaanden kan have vundet Hævd og være blevet et almindelig kjendt Mærke for dem. Noget for Visby særlig gjældende Bymærke har det, som alt berørt, ikke været, da det i saa Fald maatte antages at have været benyttet ogsaa paa anden Maade. Tilsyneladende kunde den fremførte Forklaring af Vaabenmærket som oldenborgsk vinde i Styrke derved, at der. paa en Variation af Frederik I.'s gullandske Hvid [129a] synes at være to Bjælker. Ved en nærmere Undersøgelse viser det sig imidlertid, at dette kun beroer paa en Stempelfeil, idet der findes andre Mynter, prægede med samme Stempel, men kun med den ene, sædvanlige Bjælke. Den tilsyneladende Antydning af den anden Bjælke skyldes aabenhart kun en tilfældig Overlast, Stemplet senere har lidt.
Paa den nye Mynttyp beholdtes fremdeles det gullandske Lam, paa 3-Penningen altid fremstillet fra venstre Side. Den første Udmyntning slutter sig ganske nær i Tiden til de foregaaende 3-Penninge, saaledes at man endog finder disses Reversstempel benyttet; kun Adversens Fremstilling er forandret, medens dog den, tidligere Omskrift +MONETA * SIVITATIS er beholdt. Saavel i Henseende til Vægten, 0,55-0,6ó Gram, som til den ringe Lødighed viser der sig en Overensstemmelse mellem 3-Penningen af den ældre og den nye Typ.
Paa Udmyntningen til 4-Penninges Værdi fremstilles Lammet snart som tidligere fra venstre Side, snart fra høire. Flagdugen er ofte her af en anden Form, idet den er uden Flige og lige eller skraat afskaaret; der ses et Kors [89-96], eller kun et Punkt [88. 99. 101] i den. Stangen er afskaaret foroven, kun paa en enkelt Variation ender den med et Kors [89]. Udførelsen er tarvelig og Bogstaveringen i Omskriften yderst skjedesløst behandlet. Med Hensyn til Bogstavernes Form finder man M, spejlvendt N og II, C og E, hyppigere n end N og næsten altid middelalderligt A og O. Omskrifterne begynde i Reglen med et Kors, sjeldnere med en Stjerne [93. 94. 95. 97] eller en Ring [89. 99. 101]; de afbrydes stundom vilkaarlig af lignende Tegn [89. 90. gl. 96. 99. 101]. Undersøgelsen af Lødighedsforholdet godtgjor, at disse Mynter have været udmyntede til 4-Penninge. De have en Vægt af 0,75-0,87 Gram, og Prøven viste en Lødighed af 4 Lod 3 3/4 Green. De have saaledes været betydelig bedre end de yngste Udmyntninger af 3-Penningen og svare omtrent i Værdi til Christian I.'s Korshvide fra Malmø (71).
Gullands Mynt omtales kun meget sjelden i Aktstykker fra denne Periode. Aar 1465 kvitterer Herman de Keller, Borgermester i Visby for 2400 Mark Sølv og 12 Mark gullandsk Mynt, som han for Varer til Visborg Slot har modtaget af Hovedsmanden, Hr. Oluf Axelsons Enke, Fru Anna (72).
Under Kong Hans udmyntedes gullandske 4-Penninge efter Korshvidens almindelige Typ, der paa den Tid var kjendt overalt i Norden fra de danske og norske Mynter. Det har dog kun været ringe Beløb, der ere udgaaede af denne gullandske Hvid, da den hidtil kun vides at være forekommet i et enkelt Fund, Nr. LII fra Voldtofte paa Fyen, hvor den tilmed kun fandtes i et eneste Exemplar. Paa Myntens [102] Advers findes Kongens Navn og Titel af Danmarks Konge omkring et kronet h; forneden deles omskriften af det gullandske Lam med Fanen. Foran det ses en Kalk, hvori Blodet flyder fra dets Hals. Paa Reversen findes Visbys Navn som Myntsted omkring et forneden afrundet Skjold, der er lagt over et stort Kors, som deler Omskriften, ganske ligesom paa de andre Korshvide. Prægets Udførelse og Myntens hele Karakter viser en stor Lighed med de samtidige Hvide fra Malmø og gjør det sandsynligt, at Stemplerne ere udførte i denne Stad, selv om Udmyntningen er sket i Visby. En lignende Fremgangsmaade har vistnok fundet Sted med Stadens Udmyntninger fra 1535-37, om hvilke det vides, at de ere foretagne der i Staden, medens Stemplerne synes at have været for godt gjorte til at kunne være forarbejdede der paa Stedet. Visby-Mynterne fra 1554 udmyntedes derimod i Kjøbenhavn. Den gullandske Korshvid er omtrent af samme Værdi som de samtidige danske Hvide, der ere af 4 Lod 4 Green lødigt Sølv. Dens Vægt er 0,80 Gram og svarer ligeledes heri til disse.
Formentlig i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, under Kong Hans, gjenoptoges atter den gamle Typ med Lilien og Lammet, dog med lidt Forskjel i Reversens Fremstilling, idet der paa disse Hvide ligesom paa den foregaaende Korshvid findes anbragt en Kalk foran Lammet, hvori Blodet fra dets Hals flyder ned, Lammet ses vistnok altid fra venstre Side. I Fanedugen findes en eller to Længdelinier, og den ender ligesom tidligere med to Flige. Paa de sildigere Udmyntninger er stundom Jordbunden, hvorpaa Lammet staar, angivet ved Punkter [105 -108], hvilket viser Forbindelsen med de følgende Typer. Den væsentligste Forandring fra de tidligere Udmyntninger ligger i Reversens Omskrift, idet Visbys Navn som Myntsted afløses af den for de senere gullandske Mynter almindelige Sætning: AGNE DEI MISERERE MEI (Guds Lam forbarm Dig over mig). Præget og Mynternes Udførelse er af høist forskjellig Beskaffenhed. Nogle Hvide ere omhyggelig udarbejdede og godt prægede, og Stemplerne til disse ere muligvis gjorte i Malmø, medens andre ere simpelt og skjødesløst udførte. Disse have den punkterede Jordbund under Lammet og ere af de sildigere Udmyntninger, hvortil utvivlsomt Stemplerne ere udarbejdede i Visby. Med Hensyn til Bogstavernes Form findes H istedetfor M , altid middelalderligt n og A; i Almindelighed har Omskriften SIVITATIS. Vægten er 0,65--0,80 Gram, og Prøven viste, at en sildig udmyntet Hvid kun havde en Lødighed af 2 Lod 10 Green. Disse Hvide ere altsaa af ringere Værdi end Kong Hans's Hvide fra Malmø, og den sædvanlige Nedgang har saaledes ogsaa her fundet Sted.
Under Christian II. forlades helt Typen med Liliebusken, og man genoptager paa den følgende Hvid Vaabenskjoldet med Tverbjælken, men med Omskriften MONETA WISBEENCIS [109-113]. Den foregaaende Reverstyp er derimod beholdt med AGNE DEI o. s. v. og med sine Enkeltheder: Kalken, hvori Blodet strømmer og den punkterede Jordbund ligesom paa den tidligere Udmyntning. Denne Hvid er i det hele godt præget. En enkelt Variation har zirlige Liljer mellem Ordene og en Omskrift, der er forskjellig fra den sædvanlige og mere nærmer sig den tidligere [113]. Stilen og den hele Udførelse viser, at disse Hvide tilhøre Tiden før og ikke efter Søren Norbys Udniyntninger. De have en Vægt af 0,75-0,80 Gram og en Lødighed af 2 Lod 8 Green og svare saaledes til de yngre af de foregaaende Hvide.
Den 28de April 1517 forlehnedes Søren Norby med Gulland (73), og efterat Christian II. i Januar. 1523 havde maattet forlade Riget, forsvarede den trofaste Befalingsmand dette sit Lehn mod Kong Christians Fjender indtil Sommeren 1525, da han var nødsaget til at overgive Øen til Kong Frederik I. Søren Norby maatte under de truende Forhold stedse have en Troppestyrke samlet og skulde derfor stadig skaffe Penge til Soldaternes Sold. Han slog da selv Mynt og har herigennem sat sig et synligt Minde om sit langvarige Forsvar af Gulland. Han lod præge dels Skillinger (12 Penninge) dels Hvide (4 Penninge), hvilke Udmyntninger falde i to Hovedgrupper. Den første har intet Aarstal, men er utvivlsomt præget Aar 1523 (74). Paa Adversen bærer den Norbys Navn i Omskriften omkring hans Vaaben, og paa Reversen ses Lammet med den tidligere Omskrift AGNE DEI o. s. v. Af denne Typ prægedes saavel Skillinger [114-118], der have været udmyntede i stor Mængde og forekomme almindelig, som Hvide [119-124], der ere sjeldnere, men hvoraf der dog forekommer flere Forskjelligheder, navnlig af Reversen, hvis Omskrift, begynder, snart med en og snart med to Halvmaaner, stundom med to Punkter eller en Ring. Hviden slutter sig ved Arbeidet og Reversfremstillingens Enkeltheder nær til den foregaaende Hvid, hvorfor det mellem de to Udmyntninger liggende Tidsrum ikke kan antages at have været stort.
Af den anden Gruppe af Norbys Mynter [125-128] udmyntedes kun Skillinger. Adversen har den samme Omskrift og Norbys Vaaben ligesom paa den tidligere, hvorimod Reverserne ere forskjellige. Det gullandske Lam, som stedse gjennem omtrent 200 Aar havde været fremstillet paa Øens mange Udmyntninger, afløses nu af det kronede, danske Vaaben, hvilende paa et Kors. Omskriften fører Byens Navn og Aarstallet for Udmyntningerne, 1524 og 1525. Begge disse Aars Mynter fra Gulland ere sjeldne, om end ikke saa sjeldne som den Skilling, Søren Norby lod udmynte i Landskrona under Stadens Beleiring i Sommeren 1525. Skillingerne uden Aarstal veie 2,30-2,67 Gram og de med Aarstal 3,95-4,35 Gram (75); de ere gjennemgaaende af meget ringe Metal, navnlig de sidste. Ofte bære de Spor af oprindelig at have været forsølvede. Hviden veier 0,70-0,75 Gram.
Under Frederik I. udmyntedes gullandske Hvide og Penninge, begge af Typen med Vaabenskjoldet og Lammet. Det fremgaar af Ducker Fund paa Gulland, Nr. LIII, i hvilket der fandtes et betydeligt Antal af disse Hvide, at de ere prægede i de første Aar af Kongens Regjering. Hviden (129-130) har Omskriften MONETA WISBWE - AGNE DEI MI MEI. I det ligesidede, forneden afrundede Skjold findes den sædvanlige Tverbjælke. Stundom træffes en tilsyneladende Variation [129 a] med to Tverbjælker, hvilket dog, som tidligere omtalt, kun beroer paa en Stempelfeil og ikke hidrører fra noget Forsøg paa at fremstille det oldenborgske Vaaben mere nøjagtigt. Lammet er fremdeles fremstillet fra venstre Side. Fanestangen er lige afskaaret foroven, og Fanedugen, der gjennem hele sin Længde har et paa Midten gjennemskaaret Baand, ender her i en nedadbøiet Spids. Jordbunden findes ikke antydet her; kun et svagt Spor er endnu tilbage i en snart opadvendt, snart nedadvendt lille Halvmaane under Lammet. Hvidens Vægt er 0,75-O,80 Gram.
Penningen [131] er en lille, fint udarbejdet Mynt uden Omskrift, men ellers af lignende Præg som Hviden, med nedadbøiet Spids paa Fanedugen og med den lille Halvmaane under Lammet. Den er meget sjelden, veier 0,16 Gram og er kun af ringe Lødighed.
Ordningen af Mynternes Rækkefølge i Perioden efter 4-Penningens Indførelse og indtil Frederik I.'s Udmyntninger finder kun en ringe Støtte i de Oplysninger, Myntfundene give. Disse ere meget faa i Antal, og kun et enkelt giver et virkeligt Udbytte, som det vil ses af følgende Fortsættelse af den tidligere Række af Fund.
I Begyndelsen af sin Regjering, i Aarene 1535-37, lod Christian III. udmynte gullandske Skillinger [132-145], med den samme Omskrift som tidligere: MONETA WISBEENSIS og AGNE DEI o. s. v. De have det sædvanlige Vaabenskjold med Tverbjælken paa Adversen og Lammet paa Reversen; men Tverbjælken er lidt forskjellig fra de tidligere, idet den har tykke Linier og ofte et Punkt i Midten. Skjoldet har lige eller svagt indbuede Sider og er anbragt mellem Aarstallets to sidste Tal. Lammet fremstilles fra venstre Side og uden Antydning af Jordbunden. Fanedugen er noget forskjellig fra den tidligere, idet den løber ud i en enkelt, opadbøiet Spids, men har ligeledes gjennem hele sin Længde et paa Midten overskaaret Baand. Skillingen veier 1,20-1,37 Gram. Præget er i Reglen godt udført; dog træffes enkelte Stempelfeil, navnlig i Udmyntningen fra 1535, hvor de to Tal ved Skjoldet stundom ere stillede bagvendt, saaledes at der tilsyneladende staar 37 [139. 140]. Paa Skillinger fra 1537 kan der findes Feil i Vaabenskioldet. Myntmesteren i Visby, Mester Jacob, omtales i et Aktstykke fra Aar 1535 (76).
Af de tre Aars Udmyntninger af Skillingen har den første fra 1535 været meget betydelig, og Mynterne fra dette Aar ere derfor almindelige. Fra 1536 forekomme de derimod ikke saa ofte, og fra 1537 ere de temmelig sjeldne. De udmyntede Beløb ere saaledes sikkert efterhaanden blevne mindre, og Grunden hertil maa søges i den Modstand, de mødte hos Øens Befolkning, der ikke har været tilfreds med Udmyntningernes stærkt aftagende Værdi. At der har været Uvillie tilstede imod disse Penge, ses af Christian III.'s Reces af Aar 1537 vedrørende Gulland, i hvilken § 7 (77) handler "Om myntt":
Wij haffuer for merckit och spurt att wor myntt som wij haffuer ladit mynte Paa wor land godtlandt med wor mandatz breffue, der om vdgiffuit Storligenn foractet er, thi wille wij allworligenn, at same lantz mynte som der Paa landit slagit och myntet ere, lidell eller stor, skall were och bliffue gangbarne och giellendis huos alle, for Sadane werdt som hun myntet er, findes och nogen effter denne Dag, borger eller bunde Eddell eller veddell, Indlendske eller vdlenske, ingen vndertagenn Som samme Lanntz mynnt icke will anname, och for følyste op at bere, effter som den myndt er, och satt fore, daa skall den der For haffue forbrødt huis gotz som hand haffuer med at fare, halffdiellenn till oss och Anden halffdiellen, thill den hannd kiøber med, och der vdoffuer straffis som den der wor breffue och bud icke holde will,
Wdi lige maade, och saa med den som nogen wor eller Lantzens mynt smelter eller smelter lader, skall straffis som for Skreffuidt stander.,,
Det fremgaar af dette Aktstykke, at disse Aars Udmyntninger ere foretagne i Visby og ikke som den følgende udenfor Gulland.
Det kongelige Brev fik imidlertid ikke nogen synlig Følge; thi endnu samme Aar, 1537, standsedes Udmyntningen af disse sletlødige Penge, og snart efter nedsattes de gullandske Skillinger til halv Værdi og bragtes i Aaret 1541 helt ud af Kurs (78).
Efterat Forholdene omsider havde medført, at der paa Gulland var blevet en følelig Mangel paa Mynt, fremsendte i Aaret 1553 Borgemestre og Raad i Visby følgende underdanige Begjæring til Kongen om at afhjælpe dette Savn (79):
Wor Underdanige williige oc plictiige tro thienniste mett all hørszomhedtt etthers naades Ko. Matt: Høgmectiighedtt alle tiid mett gud Høgborne Første Aller kieriste naadiige Herre, giffue Wij ethers Ko. Matt. wnderdaniigen tiilkiende Att her vtti edhers naades stadtt oc landtt, er stor brøst for smaa penndinge Saa att edhers naades fattiige wndersatthe kandtt icke well then ene rrede sig fra thennd anden, forthij att kiøbmenndtt forfører myntthenn aff landett. Thi att sex mrk er bedre endtt en Daller som wij aff edhers naades kiere Herre Fader Salliige Koning Frederiicks Breff forfarett haffue, Att sex Mark Huidder holler iij (80) lodtt fintt szelff Therfor er alles wor ydttmygeliige bøn till etthers Ko. Matt: att etthers naade for gudtz schyll vilje werdis till att naadeliig indttszee vtthi thenne wor brøst att etthers naade wiille ladhe omsetthe thenne myntt szom her nu er ij landett fem Mark paa enn Daller, om etthers naade Ko. Matt: thett saa tøcker gott werre, Oc etthers naade Ko. Matt. wille werdis att finde enn goedtt middell, Oc wij etthers fattiige wnderszaater kunde faa thij eller tolff thuszinde mark wtthi Siislinge, Huidder oc gundisker nye myntt; Wij wille thett alle mett etthers naade Ko. Matt. mett all troschaff, liiff oe goedtz aff all wor yderste formue, szom fattiige tro wnderdane bør att forschylle vttj alle maade, Her mett etthers naades Liff oc Siell till ett langdt løcksalliigt Regimentte thend hellig Trefolldiighedtt befallindes Schreffuit ij Wissby then 25 Dag aprilis anno dni 1553.
Etthers Naades tro wndersaatte
Borgemester oc Raad, Landtzdomer oc m(enige) indttbyggere paa (etthers) naades Land.
Udvendig findes paatrykt Visbys Stadsegl og Gullands Segl.
Aaret efter denne Henvendelse til Kongen blev der udmyntet en Række smukke og velprægede gullandske Mynter: Skillinger, Halvskillinger og Hvide [146-152]. Typen er den samme paa alle tre Myntstørrelser. Paa Adversen ses det kronede, danske Vaaben i et paa Siderne indknebet, forneden afrundet Skjold, og i Omskriften Kongens Navn og Titel. Reversen har det gullandske Lam og Omskrift, der angiver, at det er Øen Gotlands nye Mynt. Paa Skillingen og Halvskillingen fører Kongen Titel af Danmarks og Norges Konge, og ved Siderne af Vaabenskjoldet staar Aarets to sidste Tal 5-4. Paa Hviden kaldes Kongen kun Danmarks Konge, og Aarstallet mangler her. Lammet findes paa alle tre Myntstørrelser fremstillet fra venstre Side. Fanestangen ender med et Kors, og i Fanedugen, der ligesom tidligere løber ud i en opadbøiet Spids, ses Korset. Den nyere Tids Indflydelse viser sig tydelig i Mynternes hele Præg og navnlig i Bogstavernes Form. Den middelalderlige Skrift er her veget [Note fra Dansk Mønt: Hauberg anfører i sin tekst eksempler på dette. Vi henviser til mønttavlerne]. Skillingen veier 1,25-1,35 Gr., Halvskillingen 0,95 Gr. og Hviden 0,60-0,65 Gr.
Den gullandske Udmyntning for Aar 1554 blev udført i Kjøbenhavn af Myntmesteren Poul Fechtel, ifølge hvis Regnskab der i dette Aar udmyntedes 11,585½ Mark 6 Skilling gullandsk Mynt (81). Det var saaledes et betydeligt Beløb, der blev sat i Omløb, og Gullands Mynter fra dette Aar ere derfor endnu almindelige. Af hver af de forskjellige Myntstørrelser findes der et Par Variationer.
Hermed afsluttedes Rækken af de større gullandske Udmyntninger. Der hengik nu over 20 Aar, inden der igjen sloges Mynt paa Øen, og det blev da den sidste. Jens Bille, som var Lehnsmand paa Gulland i Aarene 1560-1571, lod i Aaret 1565 præge en Mynt af 8 Skillings Værdi [153]. Paa Adversen ses et kronet F, som deler Aarstallet, og derunder Lehnsmandens Vaabenskjold. I Omskriften læses Kongens Navn og hans Titel som Danmarks og Norges Konge. Paa Reversen fremstilles Lammet, og i Omskriften angives ligesom paa de foregaaende Mynter, at det er Gotlands nye Mynt. Den har en Vægt af 5,70 Gr. Det har kun været et ringe Beløb, der blev udmyntet af Jens Billes Mynt, som hører til de store Sjeldenheder. Saavidt vides, kjendes der kun to Exemplarer, det ene i den kgl. Mynt- og Medaillesamling, det andet i den Bille-Brahe-Selby'ske Samling. Paa begge er der indslaget et B; paa den kgl. Samlings Exemplar findes det paa Reversen, paa det andet derimod i Vaabenskjoldet paa Adversen.
Gullands Mynthistorie standser her. Det var ikke længer noget lønnende Foretagende at præge særlig Mynt for Øen, og skjendt der i Christian IV.'s mangeaarige Regjeringstid foretages meget betydelige Udmyntninger i Rigets forskjellige Dele, selv i det fjerne Ostindien, gjenoptoges dog ikke Udmyntningen i Visby.
Ved Freden i Brömsebro 1645 tabtes Gulland for Danmark. Blandt de mange Fortidsminder, hvorpaa Øen er saa rig, danner dens ejendommelige Myntrække et interessant Led, der fortæller om den engang saa blomstrende Stad Visbys Storhed og Forfald, og dens Mynter, som viser Korsbanneret vaiende over det gullandske Lam, ville altid være synlige Minder om vort Fødelands stolte Fortid.
(Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1891, Kjøbenhavn 1891 side 1-72)
Gullands Myntvæsen har tidligere været behandlet i følgende Skrifter:
Note fra Dansk Mønt:
Herunder klikhenvisninger til Haubergs katalogdel på 15 sider.
På grund af størrelsen har vi valgt at scanne siderne enkeltvis, men Kataloget kan også hentes som én fil - dog kræver det et hurtigt modem og en god telefonforbindelse!
