Møntfund
Det siger sig selv, at møntfund er en vigtig kilde til vor viden om mønter.
For ældre mønters vedkommende deles de normalt i to hovedgrupper: enkeltfund og skattefund.
- Enkeltfund betegner en eller flere mønter, der normalt er tabt af den tidligere ejer.
Enkeltfundne mønter har ingen indre sammenhæng, men kan bruges ved fastlæggelse af prægested.
Tabte mønter er ofte lokale mønter og en større koncentration af en bestemt type i enkeltfundene
fra en bestemt egn vil med stor sandsynlighed kunne fastslå møntstedet som lokalt.
- Skattefund har i modsætning til enkeltfundene en indre sammenhæng.
Normalt er de blevet nedgravet i ufredstider og skattefundenes geografiske fordeling
kan således være med til at bestemme og tidsfæste faren.
Fundets nedlæggelse dateres omtrendtligt af fundets yngste mønt og mønternes
slitage m.v. kan være med til at fastlægge møntserier m.v.
Liste over danske møntfund
Litteratur:
- Kulturhistorisk Leksikon bind 12 spalte 51-53 (med yderligere litteraturhenvisninger)
- Bendixen, Kirsten: Mønternes vidnesbyrd. I: Festskrift til K. G. Kaaber. Fra Holbæk amt. Årbog for Historisk Samfund for Holbæk Amt 1976 side 21-32
- Bendixen, Kirsten: Møntfund fra Møn. Udgivet af Landbosparekassen for Møn 1967
- Grinder-Hansen, Keld: Fundtyper og sammensætning af skattefund. I: Jensen, Jørgen Steen (udg.): Danmarks middelalderlige skattefund, ca.1050-1550, København 1992 side 26-41
- Grinder-Hansen, Keld: Hvad jorden gemmer - Middelalderens møntskatte og deres historier. I: Skalk
- Horsnæs, Helle: Møntfund og danefæ - før og nu. I: Nationalmuseets Arbejdsmark 2017 side 172-185
- Moesgaard, Jens Christian: Enkeltfundne mønter: tab eller tilfældigheder?. I: Ord med mening, Festskrift til Jørgen Steen Jensen (1988) side 72-75
- Moesgaard, Jens Christian: Single finds as evidence for coin circulation in the Middle Ages - status and perspectives. I: NNÅ 2000-2002 side 228-275
Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønts forside