Kort fra ca. 1650 over Slesvig-Holstens opdeling i diverse hertugdømmer og grevskaber. Et sandt kludetæppe.
Efter Danmarks sammenbrud som følge af borgerkrigsperioden i 1200- og 1300-tallet prægede de sønderjyske hertuger og holstenske grever witten og dreilinge i Flensborg ca. 1359-1398. Eksistensen af hertugelige mønter i Slesvig-Holsten senere i middelalderen skyldes det forhold, at den danske konge ofte udnævnte familiemedlemmer til Slesvig-Holstenske hertuger - med dermed følgende møntret. Kendtest er måske Hans (Johan) den Yngre, som var lillebror til Frederik 2., der i 1564 gjorde ham til hertug af Sønderborg (med tilhørende områder). Efter hans død blev hertugdømmet testamentarisk opdelt i 5 mindre.
Denne udvikling med oprettelsen af hertugdømmer i Slesvig-Holsten førte på længere sigt til fatale modsætningsforhold mellem konge og hertuger. En stamtavle vil bedre end mange ord anskueliggøre problematikken.
De hertug- og grevelinier, der har udmøntet i Slesvig-Holsten er:
Desuden har nogle af familiemedlemmerne ladet udmønte i egenskab af biskopper. Disse udmøntninger er ikke dækket i Dansk Mønt.
Yderligere forefindes mønter slået af den holstenske adelsslægt Rantzau.
En helt anden historie er de mønter, som den slesvig-holstenske oprørsregering lod præge i Altona under Treårskrigen 1848-50.
Kort fra ca. 1650 over Slesvig-Holstens opdeling i diverse hertugdømmer og grevskaber. Et sandt kludetæppe.
Litteratur:
Ud over den egentlige litteratur henledes opmærksomheden på (især ældre) auktionskataloger, der ofte indeholdt betydelige afdelinger med Slesvig-Holstenske mønter. Nogle eksempler: