Nationalbankdirektør J. P. Winther’s
køb af erindringsmønter 1903-1923
af Jørgen Sømod
Jens Peter Winther (1854-1928) var oprindelig jurist, men blev i 1897 direktør for Kjøbenhavns Laane- og Discontobank, hvorfra han i 1907 blev hentet for at blive kongevalgt nationalbankdirektør, hvilken stilling han beklædte indtil pensionsalderen i 1924. Omkring første verdenskrig blev han lønnet med 1.500 kroner om måneden og havde derudover flere øvrige indtægter; således havde han i 1924 en samlet indkomst på kr. 68.350,45.
Hans private regnskabsbøger fra tiden 1882-1925, visende hans indtægter og udgifter samt dermed hans forbrug, er bevarede. Selv småudgifter helt ned til 10 øre er med nøjagtighed opført. Man får her et enestående indblik i en velhavers økonomi og ser hvilke ekstra udgifter, der uvilkårligt kommer, når man hører blandt landets højest lønnede.
Af særlig numismatisk interesse skal anføres hans udgifter til udkomne erindringstokroner. Han har, som det ses, fortrinsvis anvendt dem som gaver.
1903
November 16 Cecilie en Jubilæums 2 Kr. 2,-
November 21 En Jubilæums 2 Krone 2,-
1906
Oktober 2 Marie, Tronskiftetokr. 2,-
— Pigerne, do. 6,-
1913
Februar 5 (1) Marie, Margit & Ane Marie 6,-
Februar 19 Pigerne 4,-
1923
April 28 2 Kroner bl. Krafts 6,-
April 29 Folkene Tokrone 6,-
April 30 Margit & Marie 2Krone 4,-
- 1903. I anledning af kongens 40 års regeringsjubilæum søndag den 15. november 1903. På et første udkast mangler duen, som flyver ud for Mor Danmarks ansigt på møntens bagside. Illustreret Tidende kunne fortælle, at der på dagen, søndag morgen udleveredes et begrænset antal. Det var medailløren, Gunnar Jensens første mønt.
- 1906. I anledning af tronskiftet. Christian IX døde den 29. januar 1906. Møntens udprægning og udseende blev meddelt ved Bekendtgørelse nr. 223 af 12. september 1906 efter at kongen den 9. april samme år havde bifaldet, at der skulle præges en sådan mønt. 13. september 1906 lod Nationalkomiteen indrykke annoncer, der meddelte, at forudtegning af tronskifte-tokroner kunne modtages i alle landets banker og sparekasser med filialer. Endelig kunne man den 2. oktober 1906 erhverve mønten, hvortil stemplerne var udført af medaillør Gunnar Jensen.
- 1912. I anledning af tronskiftet. Frederik VIII døde 14. maj 1912. Møntens udprægning og udseende blev meddelt ved Bekendtgørelse nr. 254 af 14. november 1912 efter at kongen den 11. oktober samme år havde bifaldet, at der skulle præges en sådan mønt, hvilket alt meddeltes i Lov-Tidende A 1912 af 21. november. 30. januar 1913 og selve dagen indrykkkedes annoncer, der kundgjorde, at tronskifte-tokronerne den 6. februar 1913 kl. 3-7 eftermiddag kunne tilbyttes i Finanshovedkassen. Det kan så til evig tid diskuteres, om mønten, der først udkom i 1913, skal dateres 1912 eller 1913. Stemplerne var udført af Møntens undermedaillør Andreas Hansen. Det var hans første mønt. Forsidepræget med Christian X’s portræt anvendtes siden til 20 og 10 kroner af guld, 2 og 1 kroner 1915-16 af sølv samt noget malplaceret til fødselsdagstokronen 1930.
Andreas Hansen har haft travlt. Thi nogle få dage før møntens udgivelse, kunne Berlingske Tidende for den 27. januar 1913 fortælle, at de første 70.000 eksemplarer af Barnets Lykkeskilling med dronning Alexandrines portræt, og som jo også var gjort af Andreas Hansen, var udmøntet. Barnets Lykkeskilling er den første af en serie på kun seks møntprægede medailler. Denne serie burde indgå som en naturlig fortsættelse af enhver samling af danske erindringsmønter.
- 1923. I anledning af kongeparrets sølvbryllup torsdag den 26. april 1923. Tokronen fra 1923 var iøvrigt den første erindringsmønt den grønlandske befolkning fik mulighed for at erhverve. Af det samlede oplag foresloges videre 4.000 stykker sendt til Island. Dette virker så meget mere interessant, eftersom Island som en selvstændig stat i personalunion med Danmark året forinden i 1922 havde fået præget sine første egne mønter. Selvom ordet Danmark ikke findes anført på sølvbryllupsmønten, kan den ikke anses for en fælles dansk-islandsk mønt. Ordet Danmark fandtes heller ikke på guldbryllupsmønten fra 1892, som til en vis grad må have dannet forlæg. På møntens bagside findes som motiv udelukkende et kronet skjold med det danske rigsvåben visende tre kronede tungerækkende løver og ni hjerter. Iøvrigt er kongekronen yderst mærkværdig, idet den på ingen måde svarer til den normalt anvendte krone med forlæg i den bevarede kongekrone, der første gang anvendtes ved Christian V’s salving i 1671. Ej heller svarer den til den særlige islandske kongekrone, der blev anvendt efter Islands ophøjelse til kongerige. Stemplerne var udført af medaillør Gunnar Jensen.
(2000)
Note:
- Selvfølgelig kan en nationalbankdirektør brillere med sådan en mønt, dagen før end den udkommer.
Tilbage til Dansk Mønt