Siden udgivelsen af Peter Haubergs standardværk om danske mønter i perioden 1146-1241 (1) er der dukket en del nye mønttyper op. Fremkomsten af Grenåfundet i 1910 forøgede f. eks. med ét slag voldsomt antallet af kendte jyske typer fra Valdemar II's tid (1202-1241) (2). 1950'ernes og 1960'ernes mange fund i kirkegulvene bragte ligeledes deres høst af nye mønttyper (3). I dag tegner flittige detektoramatører sig for de fleste fund, men arkæologiske udgravninger bringer også spændende genstande for dagens lys. Udgravningsfund stammer - i modsætning til detektorfund fra pløjelag - fra veldokumenterede arkæologiske sammenhænge. Herved får man ofte et fingerpeg om, hvornår mønten er præget og i hvilken situation, den har været brugt. Den mønttype, der her skal omtales, er netop fremkommet i to eksemplarer ved udgravninger indenfor de sidste par årtier.
Det første eksemplar blev fundet under Odense Bys Museers udgravning af det middelalderlige spedalskhedshospital Sankt Jørgensgården i Odense i 1980-1981 (4). Mønten er halveret og vejer 0,32 g. Den har på forsiden et herskerbillede en face med liljescepter. På brystet ses en stjerne, herover en ring. Den øverste del af portrættet er ikke synligt. Bagsiden har et kors med prikker i vinklerne og i indskriftsbåndet 4 gange IOI delt af 4 omvendte liljer (fig. 1). Stykket blev fundet i en jordopfyldning under kirkens kor. Denne opfyldning er sket i forbindelse med kirkens opførelse, der bl. a. på grundlag af møntmaterialet - må dateres til midten eller anden halvdel af 1200-tallet (5).
Det andet eksemplar dukkede op i år 2000 under Odense Bys Museers udgravning af en tidlig middelalderlig gård øst for Stenløse Kirke, lidt syd for Odense (6). Stykket er meget skrøbeligt og er desværre knækket i jorden, så det er ukomplet. Vægten er 0,24 g. Forsiden har, som på det første eksemplar, et herskerbillede en face med liljescepter. Der er tilsyneladende ingen stjerne på brystet, derimod prikker på kraven. Bagsiden er ligesom den ovenfor beskrevne, dog mangler I'erne mellem O'erne og liljerne (fig. 2). Mønten befandt sig i en grube, der dateres til tiden efter 1234 på grundlag af tilstedeværelsen af to eksemplarer af Valdemar II's rigsmønt (Hbg. 42b) (fig. 5-6) (7). Det øvrige fundmateriale fra gruben - blytenvægt, bronzebeslag og skår af Østersøkeramik - daterer sig hovedsagligt fra 1100-tallet.
De to eksemplarer udgør, som det vil have fremgået, forskellige varianter af samme type. De arkæologiske funddateringer peger mod en prægning senest i første halvdel af 1200-tallet. I betragtning af Stenløse-stykkets dårlige bevaringstilstand må man sætte den teoretiske vægt for et helt, velbevaret stykke til omkring 0,60-0,65g. Denne vægt svarer til møntvægten i det jyske område i den sidste del af Valdemar I's (1154/57-1182) regering, Knud VI's tid (1182-1202) samt under Valdemar II's (1202-1241) regering indtil 1234 (8). Selve stilen og størrelsen af mønterne svarer også til denne periode og landsdel. Den nærmeste parallel til disse to mønter er en gruppe mønter med herskerportræt på forsiden og kors på bagsiden (fig. 3-4). På grundlag af en lang række forhold - kongenavnet i indskriften (9), den ikke-kirkelige bagsidetype, fundspredningen (10) og den lave vægt henfører Hauberg denne møntgruppe til Valdemar II's regeringstid og møntstedet Viborg (11).
Opsummerende kan man sige, at den her beskrevne type må være fra det jyske emissionsområde fra 1100-tallets sidste årtier eller 1200-tallets første årtier. Der har sandsynligvis været regelmæssige møntfornyelser - det såkaldte renovatio monetae-system - i Jylland i denne periode (12) - udforskningen af de nærmere omstændigheder må dog afvente en nybearbejdning af materialet. Ved møntreformen i 1234 blev dette system afløst af et nyt med mønter med længerevarende gyldighed. Den her omtalte types fravær i det store Grenåfund nedlagt ca. 1225-1230 tyder på, at den enten skal dateres umiddelbart efter dette funds nedlæggelse, men før reformen 1234, eller et stykke tid før Grenåfundet, dvs. senest 1210/15. Sidstnævnte hypotese er nok den mest sandsynlige, da Galsters analyse af Grenåfundet tyder på, at vægtstandarden omkring 1225/30 var dalende.
Fyns møntmæssige tilhørsforhold i den omhandlede periode er omdiskuteret, men materialet synes at pege på, at øen var en del af det jyske møntområde. Spørgsmålet om der har været en møntsmedje i Odense på dette tidspunkt er et af dansk middelaldernumismatiks mest omdebaterede. Det er ikke stedet her at resumere argumentationen for og imod (13). Imidlertid er det påfaldende, at begge de omhandlede mønter er fundne på Fyn. Fundstedsspredning er ofte en god indikator for bestemmelse af prægested for anonyme mønter. To fund er måske lige i underkanten af, hvad der kan betegnes som en holdbart materiale for bestemmelse af møntsted. Men lad det være en arbejdshypotese indtil fremkomsten af nye fund, at den her beskrevne type kan have været præget i Odense.
(NNUM 1-2, 2002 side 9-11)