Frederik III's danske 2 skillinge 1648-70

af Sven Aagaard

Indledning

Under Frederik III (1648-70) blev i København og Christiania (Oslo) slået næsten 30 millioner 2 skillinge, og sammen med kronemønt fungerede 2 skillinge som hovedmønt i den daglige pengeomsætning.

Af særlig interesse er de københavnske 2 skillinge, som modsat de norske 2 skillinge udviser en betydelig motivvariation. I de senere år har man set en stadig voksende efterspørgel efter de sjældnere typer, og flere samlere forsøger at opbygge egentlige specialsamlinger af disse småmønter.

Aktuelt er der således behov for en mere dækkende typebeskrivelse end beskrivelsen i Hede og Schou.

Udmøntning af 2 skillinge er foretaget med punslede, ikke graverede prægestempler, d.v.s. at de enkelte dele af møntbilledet er indslået i det kommende prægestempel ved hjælp af små stempler - punsler - som kunne være bogstaver eller dele af møntbilledet f.eks. kroppen på løverne i forsidens våbenskjold.

Punslerne var stempelskærernes private værktøj med hver deres særpræg, så et skift i anvendte punsler markerer derved et skift i produktionsforløbet. Det kunne være igangsætning af en ny serie af stempler og/eller nyansættelse af stempelskærer. En ny type af 2 skillinge har set dagens lys.

Ved at kombinere anvendte punsler med hovedforskelle i stemplernes udformning (skjoldform, mønttekst m.v.) fås en typebeskrivelse, som dækker den totale motivvariation pånær trivielle "prikvarianter".

Punsler kan for nogle være svære at kende forskel på, så mange samlere vil nok fortsat stille sig tilfreds med at samle hovedtyper af 2 skillinge efter Sieg's katalog.

For at lette brugen af typebeskrivelsen, har jeg derfor valgt - efter aftale med redaktionen for Sieg's katalog - at nummerere og indordne de beskrevne typer i overensstemmelse med den reviderede hovedtypeinddeling, som vil blive anvendt i det kommende katalog for 1997.

Møntmestre og møntmestermærker

Henrik Köhler 1644-1662 glødehage type 1-51
Johan Stichmann 1659-1663 lilje type 52-53
Caspar Herbach 1663-1664 kløver type 54
F. C. Herbach 1664-1670 kløver type 55-64, 69-70, 73, 84-88
Gotfred Krüger 1665-1680 GK, valse type 65-68, 71-72, 74-83
Caspar Herbach døde oktober 1664. Om han også har slået nogle af de første typer anført under sønnen F. C. Herbach er uvist. Mest nærliggende er T56, T58 og T59 med et bredt skjold, hvortil er anvendt løvepunslen L13, som ikke kendes anvendt til F. C. Herbachs senere mønter.

Prægning af 2-skillinge

2-skillinge er præget ved hammerprægning, undtagen på Gotfred Krügers møntsted "dend liden Mønt", der anvendte en prægemaskine - antagelig en svingpresse - hvor stemplerne var låste i forhold til hinanden i stillingen 0, 90, 180 eller 270 grader. Ved hammerprægning anvendtes løse, håndbetjente overstempler, der resulterede i en vilkårlig orientering af stempelstillingen. Der er ikke tegn på, at valseprægning har været taget i anvendelse.

Punsler

Punsler nedslides og udskiftes ligesom prægestempler. Forskellige punseltyper ses at være anvendt parallelt. Eksempelvis er i 1649 anvendt fem løve-punsler, hvoraf de fire er overført fra 1648. Om flere stempelskærere har fungeret samtidigt, eller om samme stempelskærer har rådet over flere punselsæt, er uvist. De i artiklen beskrevne løve- og kronepunsler omfatter oftest flere delpunsler. Konstante delpunsler kan være løvens krop eller kroneringen, mens resten kan variere og undertiden formentlig er indgraveret.

Falske 2-skillinge

Falske 2-skillinge er fremstillet både indenlands og udenfor landets grænser. I oversigterne Uprofessionelle forfalskninger, Professionelle forfalskninger og Fantasiforfalskninger beskrives, hvordan falske 2 skillinge kendes fra ægte skillinge og hvem, der kan tænkes at have fremstillet dem.

Artiklens Schou-numre

Artiklens henvisninger til H. H. Schou dækker mønter, som er set, og er ikke forsøgt gjort komplette. For flere årgange er en sikker Schou-bestemmelse vanskelig, og bl.a. for 1648 viser en stempelundersøgelse af godt 500 mønter fra Ballefundet, at flere Schou-numre helt bør udgå, mens andre punkt-varianter til gengæld er overset af H. H. Schou.

Forekomst af centerprik

Centerprik optræder på flere 2-skillinge. Typisk på typerne T55 og T63, hvor centerprikken tit ses som en knop i nakken på den midterste løve. Også spor af koncentriske hjælpelinier fra stempelfremstillingen ses undertiden på velbevarede mønter, især fra de første år.

Artiklens illustrationer

Alle illustrationer er tegnet efter mønter ved hjælp af et stereomikroskop med tegneapparat. Med undtagelse af 2 skillinge fra 1648 samt T82, hvor stempeltegninger er genanvendt fra andre lignende mønter, afbilder alle illustrationer eksisterende stempelkombinationer. Stempelskader og slitage er gengivet uden forsøg på retouchering, og må ikke opfattes som standard for de pågældende typer.

Tak

Dette arbejde kunne ikke være gjort uden stor hjælpsomhed fra mange sider. Først og fremmest bør nævnes den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, hvor jeg igennem en årrække har mødt stor imødekommenhed i forbindelse med mine stempelundersøgelser. Især er jeg nyligt afdøde museumsinspektør Anne Kromann stor tak skyldig, idet hun med enestående tålmodighed og venlighed varetog besværet med fremskaffe fundmønter og mønter fra Hovedsamlingen til undersøgelse og aftegning.

Litteratur om danske 2 skillinge

Tilbage til Typebestemmelse af Fr. III's toskillinge.
Tilbage til Dansk Mønt