af Sven Aagaard
I Christian V’s lange regeringstid (1670-1699) blev kroner (= 4 mark) slået i Christiania næsten uafbrudt fra 1670 og frem til 1695, hvor Mønten blev definitivt lukket efter at være genopført efter en ødelæggende brand i 1694 (1).
Eksisterende beskrivelser
Overordnet falder kronerne fra Christiania stilmæssigt i to grupper, som i Holger Hedes møntværk fra 1971 beskrives ved numrene Hede 41 og Hede 55. Tilsvarende for ”Norges Mynter” fra 1976, der ganske vist benytter specifikke numre for de enkelte år, men hvor der i lighed med Hedes værk opereres med to hovedtyper benævnt type I og type II.
Behov for opdaterede beskrivelser
Erfarne specialsamlere af norske 1600-tals mønter vil imidlertid vide, at disse beskrivelser af Christiania kronemønterne 1670-1695 ikke giver et retvisende billede af den faktiske variation i møntbilledet.
Norske mønter fra 1600-tallet er generelt så fåtallige og kostbare, at de fleste samlere må stille sig tilfreds med blot at eje én hovedtype af de mere almindelige og økonomisk tilgængelige mønter, og derfor kunne en mere detaljeret typeopdeling synes at være uden samlermæssig interesse.
Møntbeskrivelser skal dog - også selvom de som ”Norges Mynter” har katalogkarakter - ikke alene dække samleres behov, men grundlæggende også søge at give en så dækkende beskrivelse som muligt af samtlige udmøntninger inklusive de mange mønter, som kun findes i museer.
Så når foreliggende møntbeskrivelser som Hedes møntværk og ”Norges Mynter” viser sig at give et forsimplet billede af virkeligheden, bør beskrivelserne nødvendigvis udbygges og kompletteres, så informationerne gøres tilgængelige for alle, herunder også møntsamlere (2).
Foreløbig nybeskrivelse af forsidestempler til kronemønt 1681-1695
Behovet for nybeskrivelser kan illustreres ved Christiania kronerne 1681-1695, hvor en stempelundersøgelse af forsiderne har vist, at møntstedet opererede med to klart forskellige hovedudformninger af monogrammet afbrudt af en overgangsperiode i 1685, hvor to nye og markant afvigende udformninger af monogrammet blev taget i anvendelse.
Overgangsperioden førte dog ikke umiddelbart til blivende motivændringer, idet monogrammet fra 1681-1684 genanvendes i 1686 til en begrænset udmøntning af kronemønt (3), som i 1687 og frem til 1695 erstattes af en fjerde og grovere udformning af monogrammet.
Variationen i forsidestemplernes hovedudformning fremgår af fig. 1, der også angiver registrerede eksemplarer af kroner 1685 (4). Nummereringen af de afvigende typer er tilfældigt valgt og afspejler ikke nødvendigvis deres eksakte kronologi, som afventer en endelig fastlæggelse på baggrund af mønternes koblingsforhold og eventuelle udvikling af stempelrevner (5).
Forsidetype 1: Anvendt 1681-1686: Registrerede eksemplarer fra 1685 (Schou 9): KMMS, KMK, Lund, Eremitagen, LEB/10273, Zinck V/318 => Riibe 18/47, ABR 362/494, OMH 6/445, OMH 19/366 (ex. Reff), OMH 22/446, OMH 27/227, OMH 50/656, OMH 52/264, OMH 61/184. Fandtes ifølge Schous kartotek hos Schou = ABR 362/494?, Bille-Brahe og Glückstadt = Zinck V/318?.
Forsidetype 2a: Anvendt 1685 (Schou 10). Registrerede eksemplarer: LEB/10275, AHL 17/891, Z IV/307 (ex. Jeppesen/839).
Forsidetype 2b: Anvendt 1685 (Schou 10). Registrerede eksemplarer: KMMS, LEB/10274, Hauberg/3632, OMH 18/306 (ex. Reff), ABR 799/5221, OMG 1/477 (årstallet ændret til 1681 i forbindelse med nyere reparation) + 1 privateje?. Fandtes ifølge Schous kartotek hos Guildal.
Forsidetype 3: Anvendt 1685. Registrerede eksemplarer: UMK, OMH 15/168 => OMH 19/365, OMH 18/306, Riibe 13/189, HØI 125/2144, Bruun Rasmussen online 5152/1150 (med kraftige monteringsspor). Fandtes ifølge Schous kartotek hos Glückstadt (forskellig fra anførte auktionsmønter pga. andet bagsidestempel.
Forsidetype 4: Anvendt 1687-1695.
Fig. 1. Registrerede hovedtyper af forsidestempler anvendt til kroner (4 mark) Christiania 1681-1684 og 1686-1695, samt registrerede forsidestempler anvendt til kroner (4 mark) 1685 Christiania.
Overgangsperioden berørte ikke kun kroner, men også i varierende omfang de mindre nominaler af kronemønt slået i Christiania i samme periode (fig. 2).
Det bemærkes, at monogramudformningen svarende til type 2a optræder så sent som på en 8 skilling fra 1689, hvilket ikke harmonerer med de øvrige nominaler.
Hvor der til 8 skillingen 1685 er fremstillet ét nyt forsidestempel og to nye bagsidestempler, er 8 skillingen 1689 ejendommeligt nok slået med et ældre bagsidestempel fra 1683. En mulig forklaring på den sene optræden af monogramudformningen af type 2a i 1689 kunne derfor være, at 8 skillingen er slået med ældre stempler, og at der til forsiden er benyttet et henlagt ikke anvendt stempel fra 1685, hvor årstallet er rettet til 1689. Der har dog ikke ved undersøgelse af eksemplarer af 8 skillingen 1689 kunnet registreres spor af et tidligere årstal, men det udelukker principielt ikke nævnte mulighed.
Fig. 2. Registrerede forsidestempler anvendt til 2 mark, 1 mark og 8 skilling 1685-1689 Christiania.
Stilændringer i møntbilledet
Som det fremgår af figur 1 og 2 er de afvigende stempler objektivt set mindre stilrene, især stemplerne af typen 2a og 2b, som for kronerne dels udmærker sig ved at 5-tallet er udstyret med en kraftig krølle, dels ved at C’ets normalt diskrete modhage er markant forstørret, ligesom kongekronen er gjort bredere og lavere, således at kroneringen ikke længere er helt fri af monogrammet. Forsidetypen 3, hvoraf der kendes tre stempler, er mindre ekstrem i sin udformning, men har ligeledes en lavere og bredere krone, ligesom 5-tallets fane har en større hældning end på kronerne 1681-1684.
Motivændringer berører også bagsidemotivet, men en redegørelse herfor og for stempelkoblingsforløbet i øvrigt er for omfattende i nærværende sammenhæng og planlægges behandlet i en senere samlet beskrivelse af udmøntningen af kronemønt i Christiania i stil med forfatterens bog om guldmønt og speciemønt fra Frederik III (6).
Mulige årsager til stilændringerne i 1685
Ændringer i møntbilleder optræder almindeligt for møntgrupper i 1600-tallet og kan formentlig i de fleste tilfælde tilskrives et simpelt ønske hos møntmesteren/kongen om fornyelse/forsimpling af møntmotivet (7).
For Mønten i Christiania er vi imidlertid som følge af Bjørn Rønnings beundringsværdige forskningsindsats anderledes heldigt stillet, idet de beskrevne stilændringer med stor sandsynlighed kan knyttes til de omvæltninger, som skete for Mønten som en direkte konsekvens af oprettelsen af Mønten i Kongsberg i 1686.
Som det første slag mod Møntens eksistens i Christiania ophørte sølvleverancen fra Kongsberg tidligt på foråret 1686, idet der kun blev leveret den sølvmængde, som var udvundet i årets to første bjergmåneder (8). Samtidig blev Mønten - uden en egentlig formel afsked af møntmester Peter Grüner - nedlagt som kongeligt møntsted (9). Forud herfor var der gennemført et meget grundigt kommissionsarbejde, der startede allerede i slutningen af 1684, og som gav anledning til betydelig kritik af forholdene på Mønten i Christiania (10).
Foranlediget af bønskrifter fra den nu arbejdsløse og gældsplagede Peter Grüner og med baggrund i en inspektionsrapport fra et tidligere besøg på Mønten udarbejdet af lederen af sølvværket i Kongsberg, berghauptmann Henrik Schlanbusch dateret 1. maj 1685 (11) forbarmede Christian V sig over Grüner, og gav i et missive til Schlanbusch dateret 31. december 1686 (12) Grüner Mønten i forpagtning mod at svare en årlig afgift til kongen på 24 skilling for hver mark udmøntet finsølv (13). Denne ændring af Møntens status fik bl.a. den konsekvens, at Grüner fremover selv måtte skaffe møntsølv enten ved køb i Norge eller fra udenlandske leverandører (14).
Den 3. februar 1687 blev det første sølv smeltet ved Peter Grüners forpagtningsmønt (15). Der findes kun regnskab for Peter Grüners forpagtningsmønt fra årene 1687 og 1688, som angiver en samlet udmøntning på 22.931 rigsdaler (16). Antages den gennemsnitlige stempelholdbarhed at have været konstant frem til 1695, har udmøntningen af kronemønt samlet udgjort godt 100.000 rigsdaler (17) hvilket ikke var mere, end hvad Mønten slog af kronemønt i årene 1681-1682 (18).
Manglen på senere regnskabstal og øvrige oplysninger om Møntens indretning og personale minder om Gotfred Krügers private, men anderledes effektive møntsted ”dend liden Mønt” i København fra 1665-1669, som også fungerede som afgiftsmønt (19).
Hvem skar stemplerne i overgangsperioden?
Jonas Olufsen Lunder fungerede som stempelskærer ved Mønten i Christiania frem til 1682, hvor han blev erstattet af Caspar Barth, som dog allerede i 1686 blev overflyttet til den nyoprettede Mønt i Kongsberg, hvor han virkede helt frem til 1708 (20).
Som det fremgår af ovenstående, har der allerede fra 1684 været overvejelser om fremtiden for Mønten i Christiania og i den forbindelse også om den senere overførsel af Caspar Barth til Kongsberg. Sådanne overvejelser kan have tvunget Peter Grüner til at ansætte en mulig erstatning for Barth, som kan have været den ansvarlige for de stilmæssigt afvigende stempler fra 1685. Genanvendelsen af den ældre og velafprøvede monogramudformning fra 1681-1684 i 1686 antyder dog, at vedkommendes ansættelse er ophørt i 1685/1686, hvorfor Caspar Barth har skåret de få stempler (21) til kronemønterne i 1686 inden sin ansættelse i Kongsberg i juli 1686 (22).
Hvem skar stemplerne fra 1687-1695?
Når man betænker hvor smukke stempler, der blev skåret i Kongsberg, efter at indkøringsvanskelighederne frem til begyndelsen af 1688 var overstået, er det svært at forestille sig, at Caspar Barth - som ellers antaget af Rønning - kan have været ophavsmand til de groft tilvirkede stempler, som blev anvendt i Christiania fra 1687 og frem til 1695. Samtidig forekommer det ud fra en stilmæssig vurdering heller ikke videre sandsynligt, at den førnævnte midlertidige stempelskærer kan have været den ansvarlige. Tilbage resterer den mulighed, enten at det er lykkedes for Mønten i Christiania at ansætte en ny stempelskærer, eller - måske mere sandsynligt - at Peter Grüner, der stammede fra et længere dynasti af møntmestre - selv har varetaget opgaven. Som Rønning så malende beskriver, var ”erfarne stempelskjærere ikke lett å finne i en avkrok som Norge”. Sidstnævnte mulighed indebar samtidigt den fordel, at Grüner sparede lønudgiften til en stempelskærer, hvilket næppe heller har været uvelkomment i hans økonomisk betrængte situation.
Konklusion
Ovennævnte eksempel transformerer en forenklet mønttype i eksisterende møntbeskrivelser til et udmøntningsforløb med en dertil knyttet historik, hvilket utvivlsomt i længden vil blive værdsat af samlere af norsk kronemønt 1681-1695 som reference for deres samlervirksomhed.
Af andre eksempler på at opdele en mønttype i undertyper kan nævnes Johan Sættems analyse af monogramudformningen på 2 skillinger fra Kongsberg 1688-1699, samt ikke mindst Frank Petersens mangeårige og utrættelige arbejde med en totalbeskrivelse af møntvæsenet under Christian VII, som allerede har affødt en sand perlerække af artikler også om norske udmøntninger, hvori bl.a. de respektive stempelskæreres stempler er identificerede.
Man må håbe, at sådanne arbejder kan inspirere til lignende nybeskrivelser af andre norske mønter eksempelvis de mange 24-skillinger, hvoraf der findes et stort tilgængeligt studiemateriale blandt samlere, og som fremviser markante og veldefinerede forskelle bl.a. i monogramudformningen, som utvivlsomt fortjener en opsplitning i undertyper.
(NNF-Nytt nr. 2/3 - 2015, s. 11-18)
Anvendte forkortelser:
Noter
Referencer