Tilbage i 2005 blev jeg bedt om at holde et indlæg på et seminar i Paris om Mønter og Militær. Jeg valgte at tale om Christian IIIs udmøntninger under Grevefejden 1534-1536, hvor møntmester Reynold Junges bevarede regnskaber tillader os at komme meget tæt på forholdene (Galster 1934). Det er tydeligt, at det er militærets behov, der styrede udmøntningen i disse borgerkrigstider. Møntstedet flytter med hæren, mønternes sølvindhold sænkes for at få ædelmetallet til at række længere, og udmøntningstallene øges markant for at imødekomme hærens umættelige behov for penge.
Den interesserede læser kan i den trykte seminarberetning fra 2006 studere disse forhold nærmere (Moesgaard 2006). Under forberedelsen af mit indlæg til seminaret blev jeg imidlertid opmærksom på, at det var muligt – ved at sammenkoble detailoplysninger fra forskellige steder i regnskabet og fra enkelte andre kilder – at findatere prægningen af Christians forskellige mønttyper fra perioden 1534-1540 meget mere præcist, end det fremgår af den gængse litteratur. Da dette må formodes at interessere danske læsere og i særligt grad møntsamlere, bringer jeg her en dansk oversættelse af de relevante dele af mit bidrag til seminarieberetningen.
(1) 1534-1539 (Galster 1934, s. 1-81,106-146).
(2) 1539-1540 (s. 82-102).
(3) 1540 (s. 103-105).
For hver periode opregner regnskaberne:
(A) Tilgangen af metal (bordservice, mønter
osv.) til møntmesteren, med angivelser af dato,
sted, mængder, metallets kvalitet samt hvilken
person eller administrativ instans, metallet
kommer fra. Metallet skulle naturligvis smeltes
om og præges som nye mønter.
(B) Vægt, lødighed og udmøntningstal for
mønterne, nogle gange møntsted, men desværre
uden præcise datoer for prægeperioderne.
(C) Udbetalinger af summer i færdigpræget
mønt med angivelser af modtageren, stedet,
datoen, mængden og nogle gange også den
benyttede mønttype. Man må formode, at
den mønttype, der bliver udbetalt som regel
er den, der er i produktion på det pågældende
tidspunkt. Der kan imidlertid også være tale
om mønter, der var produceret tidligere og
”lå på lager”. Normalt ville mønterne tilgå
kongen, men under borgerkrigen skulle det gå
hurtigt, og Reynold Junge udbetalte direkte til
især hærens officerer.
Disse årstal er imidlertid ofte selvmodsigende, som for eksempel 4 skillingen fra København med årstal 1535, selvom denne by først kom i Christians hænder 29. juli året efter. 1 og 2 skillingerne med årstallet 1536 bærer titlen REX (kongen), og kongen bærer krone, selvom den officielle kroning først fandt sted 12. august 1537. I 1536 burde man benytte titlen REX ELECTUS (valgt konge) og ukronet buste ligesom på mønterne med årstallet 1535. Dette skyldes, at kongen efter sit løfte 6. april 1536 om at forbedre mønten ønskede at skjule, at han faktisk fortsatte med at producere dårlig krigsmønt indtil 1540. Derfor kunne han ikke sætte det rigtige årstal på (Galster 1934, s. XXII-XXIII). Eneste undtagelse (ud over mønterne fra Norge og Gotland) er speciedalerne med årstal 1537 og mønterne præget efter den slesvig-holstenske møntordning med årstal 1536 og 1537. Disse mønter var netop af god kvalitet, og her havde kongen intet at skjule, nærmest tværtimod. I tabel 1 har jeg opsummeret mine resultater angående prægedatoer. På de næste par sider vil jeg give argumenterne for dateringerne. Man kan dele Christian IIIs udmøntninger op til 1540 i fem kronologiske perioder, heraf én før borgerkrigen, tre under borgerkrigen 1534-1536, og den sidste efter krigen:
(1) Før borgerkrigen og lige i starten af den:
god hertugelig udmøntning i Gottorp.
(2) Fra slutningen af 1534 til foråret 1535:
Fire udmøntninger af klippinge først i Gottorp
og siden i Århus. Det er krigsmønt i dansk
møntregning.
(3) Fra forår til efterår 1535: Tre udmøntninger
af 4 skillinge i Århus. Stadig krigsmønt.
(4) Fra efterår 1535 til slutningen af 1536:
fortsættelse af 4 skillingen, og dernæst 2 og 1
mark. Krigsmønt.
(5) Fra slutningen af 1536 til 1540: fortsættelsen
af 4 skilling, introduktion af 2 og 1 skillinge,
alle efter krigsmøntfoden. I mindre opfang
god mønt: genoptagelse af den hertugelige
udmøntning, samt daler og halv-daler.
Herunder vil jeg forsøge at datere hver enkelt mønttype så præcist som muligt.
Fig. 1, 2 skilling lybsk, 1534, Slesvig
Hertugelige mønter (fig. 1-2)
I 1534, både
før krigen og lige i starten af den, blev der i
Gottorp præget dobbelt- og halv-skillinge efter
det hertugelige møntsystem, rhinske gylden
og måske en daler-klipping (Thomsen 1948;
G 123). Under krigen blev den hertugelige
udmøntning suspenderet, da den var af alt
for god kvalitet. Den blev først genoptaget i
1536, hvis man skal tro årstallet på mønten.
Udbetalingerne i denne mønt kom dog først
i gang i april 1538. Dobbeltskillingen var
stadig i produktion i 1539/40. Hvad angår den
rhinske gylden, angiver regnskaberne eksplicit
udmøntninger i november 1536, 1537 og i
1539. Selvom indskriften angiver Slesvig som
møntsted, er mønterne fra og med 1536 præget
i Roskilde og København (Galster 1934, s.
61-62, 81, 96, 99, 106-108, 111-114, jfr. 184-185).
Fig. 3, Ensidig klipping, 1535, Århus
Klipping (fig. 3)
Endnu før december
1534 begyndte produktionen af devaluerede
mønter efter dansk møntregning til betaling af
tropperne på møntstedet i Gottorp. En planlagt
udmøntning af 4 skillinger blev skrinlagt.
I betragtning af tidsnøden valgte man i
stedet at lave primitive 2 mark klippinger.
Regnskaberne oplyser, at de følgende tre
udmøntninger af 2 mark klippinger, alle tre
med årstallet 1535, blev produceret i Århus,
hvis møntsted virkede fra januar til august
1535. 8 og 4 skilling klippingerne er ikke
udspeciferede i regnskaberne, men de bærer
det hemmelige mærke (tabel 3) for den sidste
af udmøntningerne, så de er nok først kommet
med sent i forløbet.
Første gang en udbetaling i klippingene nævnes er 9. marts, men der kan sagtens have været nogle tidligere, da mønttypen ikke er specificeret ved de første udbetalinger af mønter i Århus. Sidste udbetaling af klippinge er 6. december. Fra 30. juli skelner man ved udbetalinger mellem store klippinge (2 mark) og små klippinge (8 og 4 skilling). Møntstedets navn er ikke angivet i mønternes indskrift, men det kendes takket være regnskabernes oplysninger, ligesom de hemmelige mærker, der skal bruges til at skelne de fire udmøntninger (Galster 1934, s. 62-64, 109-110, 114-121).
Fig. 4, 4 skilling, 1535, Roskilde
4 skilling (fig. 4)
Det er ikke sandsynligt
(om end ikke helt umuligt), at klippingene og
den ”runde” 4 skilling er blevet produceret på
samme tid. Vi ved imidlertid ikke, hvornår man
skiftede fra den ene til den anden type. Det må
være sket, før Reynold Junge forlod møntstedet
i Århus i august 1535. Der var nemlig hele
tre udmøntninger af 4 skillingen i Århus. De
kan skelnes ved hjælp af hemmelige mærker,
som specificeres i regnskaberne (tabel 3). Da
produktionen startede i Roskilde i september
1535, møntede man først efter betingelserne
for den tredje og sidste udmøntning i Århus.
Det ses ikke i regnskaberne, men man kender
en variant med denne udmøntnings mærke
(Schou 1926, nr. 1535-146). I betragtning af
denne variants store sjældenhed, må udmøntningen
have været begrænset. Man er hurtigt
vendt tilbage til udmøntningsformlen for den
2. udmøntning. Alle øvrige kendte eksemplarer
fra Roskilde, København og Ribe bærer nemlig
2. udmøntnings mærke. 4 skillingen var stadig
i produktion i 1539-40, hvor regnskaberne
eksplicit foreskriver udmøntningsformlen for
2. udmøntning.
Første kendte udbetaling i 4 skillinger
er fra 26. juni 1535, og den blev brugt helt
til 1539/40. Alle kendte eksemplarer bærer
årstallet 1535, selvom de altså er lavet helt
til 1539/40. Møntstedets navn står eksplicit
i bagsidens omskrift (Galster 1934, s. 64-66,
70-72, 97, 100-101, 109-110, 118-133, jfr. s.
184-185).
Fig. 7, 2 mark, 1535, Roskilde
Fig. 8, 1 mark, 1535, Roskilde
2 og 1 mark (fig. 7-8)
I slutningen af 1535
blev der indført to nye nominaler, 2 og 1 mark.
Fabrikation er udtrykkeligt dokumenteret i
Roskilde 28. april 1536, men mønterne brugtes
allerede i udbetalinger senest 11. november
1535 og dernæst jævnligt frem til 3. september
1536. Derefter kendes der kun to isolerede
tilfælde af udbetalinger 29. august 1537 og i
1539/40 (Galster 1934, s. 55, 66, 70-71, 76,
100, 120-130). Møntstedets navn nævnes
ikke i omskriften, men den dokumenterede
produktionsperiode svarer til Roskildes
aktivitetsperiode.
Fig. 9, Daler, 1537, København
Daler (fig. 9)
Daleren og halvdaleren
bærer årstallet 1537 og blev præget i 20 uger i
anden halvdel af året og overgivet til kongens
sekretær 12. januar 1538 (Galster 1927, s.
279; Galster 1934, s. 81, 114). De bærer ikke
møntstedsangivelse, men må været præget i
København.
Fig. 5, 2 skilling, 1536, Århus
Fig. 6, 1 skilling, 1536, Ribe
2 og 1 skilling (fig. 5-6)
Den første sikkert
daterede omtale af 2 og 1 skillingerne er
forslaget til møntreform fra 21. oktober 1537.
Hvis man ellers kan regne med, at regnskaberne
er nogenlunde dækkende, blev 1 skilling kun
brugt i udbetalinger fra 9. til 16. april 1538. Den
mangler fuldstændigt i regnskaberne for årene
1539-1540. Hvad angår 2 skillingen, nævnes
den i produktionstallene for alle tre perioder,
1534-1539, 1539-1540 og 1540. Det fremgår,
at kun 20 % af den samlede produktion fandt
sted før 1539, 35% i 1539-40 og ikke mindre
end 45% i 1540. Den benyttes udelukkende i
betalinger i 1539/1540 (Galster 1934, s. 66-68,
98, 100, 104, 133-134, 200, jfr. 184-185).
Alle kendte eksemplarer af 2 og 1 skillingerne bærer årstallet 1536. Men som Galster bemærkede, viser disse mønter kongen med krone på hovedet, og i indskriften benyttes titlen ’REX’ (konge). Alle øvrige mønter præget før kongens officielle kroning 12. august 1537 bærer ellers det ukronede monogram (klippingerne) eller den ukronede konge og titlen ’REX ELECTUS’ (valgt konge) (4 skilling, 2 og 1 mark). 2 og 1 skillingerne er derfor sandsynligvis først blevet indført efter kroningen. Man har valgt et falsk årstal for at skjule at produktionen af dårlig krigsmønt fortsatte til trods for kongens løfte 6. april 1536 om at forbedre mønten (Galster 1934, s. XXIIXXIII).
Hvis ræsonnementet fremlagt her er korrekt, må 1 og 2 skillingen altså være indført mellem 12. august og 21. oktober 1537.
Fig. 11, Skilling, 1537, Bergen
Den norske udmøntning (fig. 10-11)
I 1535, ifølge årstallet på mønten, tog slotsherren
på Akershus initiativ til at præge en 4 hvid. I
Bergen var der ligeledes i fire måneder i 1537
en produktion af 4 hvid (Galster 1927, s. 279-
280; Galster 1934, s. XXIV, 74-75).
Fig. 12, Skilling, 1535, Visby
Den gotlandske udmøntning (fig. 12)
Udmøntningen af dårlige 1 skillinger i Visby
1535-1537 er veldokumenteret i de skriftlige
kilder. Reynold Junge havde intet med denne
udmøntning at gøre (Galster 1972, s. 37).
Gottorp
I starten af borgerkrigen var
Christian (III) i besiddelse af det hertugelige
møntsted, som siden 1522 lå i Gottorp (møntstederne
i kongeriget, Malmø og København,
var i hænderne på Christian II's tilhængere).
Dette slot var hertugernes residens, lidt
udenfor Slesvig by. Dér lod han slå mønter
efter det hertugelige møntsystem. I slutningen
af året 1534 fik møntstedet ordre på at
producere devaluerede mønter efter det danske
møntsystem til betaling af lejesoldaterne. Den
sidste levering af metal til møntstedet fandt
sted 4. december 1534, og møntstedet lukkede
sandsynligvis kort tid efter (Galster 1934, s.
1-4, 109-114; Thomsen 1948). Herefter var der
ingen møntproduktion i hertugdømmerne før
1544, hvor en ny møntsmedje åbnede i Flensborg
(Hede 1978, s. 156).
Århus
I december var Christians hær i
Vest- og Nordjylland for at bekæmpe Skipper
Clements bondeoprør. Man besluttede at
flytte møntproduktionen til Århus for at være
tættere på hæren. Anlæggelsesomkostningerne
var betydelige. Fra 4. januar 1535 kendes
udbetalinger af mønt fra møntstedet i Århus,
men vi ved ikke, om det drejer sig om mønt
præget i Gottorp eller i Århus. Den første
kendte indlevering af metal til møntstedet
fandt nemlig først sted 4. februar. Møntstedet
var i aktivitet under hele hærens vinterkvarter
i Jylland og under dens kampagne på Fyn
i foråret 1535. Placeringen af møntstedet
var velvalgt, da Østjylland ikke var berørt
af Skipper Clements oprør. Imidlertid blev
situationen potentielt farligere, da hæren i
marts 1535 rykkede til Fyn. Møntleverancerne
skulle så over Lillebælt, hvor den fjendtlige
lybske flåde kunne angribe skibene. Der kendes
dog ingen sådanne episoder. Ifølge Junges
regnskaber fandt sidste udbetaling i Århus
sted 27. juli og sidste modtagelse af metal 1.
august. Imidlertid blev møntstedet ikke lukket
ved Junges afrejse, eller også blev det genåbnet
kort tid efter. Vi kender nemlig 2 skillinge fra
Århus, der sandsynligvis er præget efter august
1537. Det var dog ikke længere med Reynold
Junge som møntmester. 2. september 1538 blev
møntmesteren Hans van der Viidhe udnævnt
til borger i byen (Galster 1934, s. 4-10, 76-79,
109-110, 114-119; Galster 1957, s. 26-27).
Roskilde
I juli 1535, satte hæren over
til Sjælland og påbegyndte belejringen af
København. Møntproduktionen blev straks
overført til Roskilde, der lå i passende
afstand vest for København. Der var store
anlæggelsesudgifter, og der blev indkaldt
ekstra mandskab. Udbetalinger af mønter fandt
sted fra 2. september 1535 til 23. september
1536, indleveringerne af sølv fra 5. september
1535 til 14. september året efter (Galster 1934,
s. 10, 57, 77-80, 119-131). Fra september
1536 angives stedet for udbetalingerne
og indleveringerne ikke længere altid i
regnskaberne, så udmøntningen i Roskilde
kan sagtens have fortsat uden at det kan ses
i udbetalings- og indleveringslisterne. Faktisk
kender vi en udmøntning af rhinsk gylden
30. november 1536 (Galster 1934, s. 107).
Hvis min datering af 2 skillingen er rigtig (se
ovenfor), så viser det unikke eksemplar fra
Roskilde (tabel 1) at produktionen fortsatte
mindst til efteråret 1537.
København
København overgav sig
til Christian III 29. juli 1536. Allerede 21.
august fandt der en udbetaling af mønter
sted i selve København (før det var der
foretaget adskillige udbetalinger i lejren foran
København). Handler det om mønter præget
i Roskilde, eller har man straks overtaget det
allerede eksisterende møntsted i København?
Den omstændighed, at man overførte guld fra
Københavns slot til møntstedet i Roskilde til
udmøntningen af rhinsk gylden 30. november,
tyder på, at møntstedet i København endnu ikke
var i aktivitet på det tidspunkt. 5. november
fandt den første indlevering af metal sted i
København (Galster 1934, s. 57, 79, 107, 129).
Der omtales ikke udgifter til at få møntstedet
op at stå. Man har nok uden videre kunnet
overtage Christian IIs tilhængeres møntsted.
Ribe
Man kender 4, 2 og 1 skillinger fra
Ribe. Denne udmøntning var ikke forestået
af Reynold Junge. Han betalte imidlertid et
gratiale til personalet, da møntstedet efter ordre
fra kongen lukkede i efteråret 1538. Det må
betyde, at personalet tidligere havde arbejdet
for Junge. Galster antager, at det drejer sig om
personale, som blev sendt til Ribe, da Roskilde
lukkede, hvilket Galster daterer til slutningen
af året 1536 (Galster 1934, s. XXIII-XXIV,
74, 151, 190; Galster 1947). Ovenfor har jeg
imidlertid argumenteret for, at produktionen
fortsatte i Roskilde. Følgelig ved vi intet om
tidspunktet for og omstændighederne omkring
åbningen af møntstedet i Ribe.
Oslo
Der var en kortvarig udmøntning i
1535 på initiativ fra slotsherren på Akershus
(Galster 1972, s. 39-40).
Bergen
Under felttoget mod ærkebispen af
Trondheim i 1537, havde man brug for penge
til betaling af tropperne. Reynold Junge sendte
personale til Bergen, selvom han ikke havde
ansvar for udmøntningen, der varede fire
måneder (Galster 1934, s. XXIV, 74-75).
Visby. Lensherre Henrik Rosenkrantz tog i
1535 initiativ til en udmøntning af dårlige 1
skillinge. Udmøntningen blev standset i 1537
(Galster 1972, s. 37).
Reynold Junges regnskaber tillader også andre undersøgelser. Galster har allerede belyst retssagen mod Junge for underslæb (Galster 1934). Men man kan for eksempel også studere, hvor sølvet kom fra, hvilke ældre og udenlandske mønttyper, der blev nedsmeltet for at skaffe metal, hvem de færdige mønter blev udbetalt til, udmøntningsomkostningerne… Feltet er frit for interesserede forskere!
(NNUM 2008 side 119-127)
Litteratur:
Noter: