Dateringen af Christian IIIs mønter 1534-1540

af Jens Christian Moesgaard

Tilbage i 2005 blev jeg bedt om at holde et indlæg på et seminar i Paris om Mønter og Militær. Jeg valgte at tale om Christian IIIs udmøntninger under Grevefejden 1534-1536, hvor møntmester Reynold Junges bevarede regnskaber tillader os at komme meget tæt på forholdene (Galster 1934). Det er tydeligt, at det er militærets behov, der styrede udmøntningen i disse borgerkrigstider. Møntstedet flytter med hæren, mønternes sølvindhold sænkes for at få ædelmetallet til at række længere, og udmøntningstallene øges markant for at imødekomme hærens umættelige behov for penge.

Den interesserede læser kan i den trykte seminarberetning fra 2006 studere disse forhold nærmere (Moesgaard 2006). Under forberedelsen af mit indlæg til seminaret blev jeg imidlertid opmærksom på, at det var muligt – ved at sammenkoble detailoplysninger fra forskellige steder i regnskabet og fra enkelte andre kilder – at findatere prægningen af Christians forskellige mønttyper fra perioden 1534-1540 meget mere præcist, end det fremgår af den gængse litteratur. Da dette må formodes at interessere danske læsere og i særligt grad møntsamlere, bringer jeg her en dansk oversættelse af de relevante dele af mit bidrag til seminarieberetningen.

 

Reynold Junges møntregnskaber

Lidt skematisk sagt er Reynold Junges regnskaber inddelt i tre perioder:

(1) 1534-1539 (Galster 1934, s. 1-81,106-146).
(2) 1539-1540 (s. 82-102).
(3) 1540 (s. 103-105).

For hver periode opregner regnskaberne:
(A) Tilgangen af metal (bordservice, mønter osv.) til møntmesteren, med angivelser af dato, sted, mængder, metallets kvalitet samt hvilken person eller administrativ instans, metallet kommer fra. Metallet skulle naturligvis smeltes om og præges som nye mønter.
(B) Vægt, lødighed og udmøntningstal for mønterne, nogle gange møntsted, men desværre uden præcise datoer for prægeperioderne.
(C) Udbetalinger af summer i færdigpræget mønt med angivelser af modtageren, stedet, datoen, mængden og nogle gange også den benyttede mønttype. Man må formode, at den mønttype, der bliver udbetalt som regel er den, der er i produktion på det pågældende tidspunkt. Der kan imidlertid også være tale om mønter, der var produceret tidligere og ”lå på lager”. Normalt ville mønterne tilgå kongen, men under borgerkrigen skulle det gå hurtigt, og Reynold Junge udbetalte direkte til især hærens officerer.

 

Oversigt over udmøntningerne

Christian IIIs mønter fra perioden bærer næsten alle årstal (tabel 1).

Disse årstal er imidlertid ofte selvmodsigende, som for eksempel 4 skillingen fra København med årstal 1535, selvom denne by først kom i Christians hænder 29. juli året efter. 1 og 2 skillingerne med årstallet 1536 bærer titlen REX (kongen), og kongen bærer krone, selvom den officielle kroning først fandt sted 12. august 1537. I 1536 burde man benytte titlen REX ELECTUS (valgt konge) og ukronet buste ligesom på mønterne med årstallet 1535. Dette skyldes, at kongen efter sit løfte 6. april 1536 om at forbedre mønten ønskede at skjule, at han faktisk fortsatte med at producere dårlig krigsmønt indtil 1540. Derfor kunne han ikke sætte det rigtige årstal på (Galster 1934, s. XXII-XXIII). Eneste undtagelse (ud over mønterne fra Norge og Gotland) er speciedalerne med årstal 1537 og mønterne præget efter den slesvig-holstenske møntordning med årstal 1536 og 1537. Disse mønter var netop af god kvalitet, og her havde kongen intet at skjule, nærmest tværtimod. I tabel 1 har jeg opsummeret mine resultater angående prægedatoer. På de næste par sider vil jeg give argumenterne for dateringerne. Man kan dele Christian IIIs udmøntninger op til 1540 i fem kronologiske perioder, heraf én før borgerkrigen, tre under borgerkrigen 1534-1536, og den sidste efter krigen:

(1) Før borgerkrigen og lige i starten af den: god hertugelig udmøntning i Gottorp.
(2) Fra slutningen af 1534 til foråret 1535: Fire udmøntninger af klippinge først i Gottorp og siden i Århus. Det er krigsmønt i dansk møntregning.
(3) Fra forår til efterår 1535: Tre udmøntninger af 4 skillinge i Århus. Stadig krigsmønt.
(4) Fra efterår 1535 til slutningen af 1536: fortsættelse af 4 skillingen, og dernæst 2 og 1 mark. Krigsmønt.
(5) Fra slutningen af 1536 til 1540: fortsættelsen af 4 skilling, introduktion af 2 og 1 skillinge, alle efter krigsmøntfoden. I mindre opfang god mønt: genoptagelse af den hertugelige udmøntning, samt daler og halv-daler.

Herunder vil jeg forsøge at datere hver enkelt mønttype så præcist som muligt.

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 1, 2 skilling lybsk, 1534, Slesvig

Hertugelige mønter (fig. 1-2)
I 1534, både før krigen og lige i starten af den, blev der i Gottorp præget dobbelt- og halv-skillinge efter det hertugelige møntsystem, rhinske gylden og måske en daler-klipping (Thomsen 1948; G 123). Under krigen blev den hertugelige udmøntning suspenderet, da den var af alt for god kvalitet. Den blev først genoptaget i 1536, hvis man skal tro årstallet på mønten. Udbetalingerne i denne mønt kom dog først i gang i april 1538. Dobbeltskillingen var stadig i produktion i 1539/40. Hvad angår den rhinske gylden, angiver regnskaberne eksplicit udmøntninger i november 1536, 1537 og i 1539. Selvom indskriften angiver Slesvig som møntsted, er mønterne fra og med 1536 præget i Roskilde og København (Galster 1934, s. 61-62, 81, 96, 99, 106-108, 111-114, jfr. 184-185).

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 3, Ensidig klipping, 1535, Århus

Klipping (fig. 3)
Endnu før december 1534 begyndte produktionen af devaluerede mønter efter dansk møntregning til betaling af tropperne på møntstedet i Gottorp. En planlagt udmøntning af 4 skillinger blev skrinlagt. I betragtning af tidsnøden valgte man i stedet at lave primitive 2 mark klippinger. Regnskaberne oplyser, at de følgende tre udmøntninger af 2 mark klippinger, alle tre med årstallet 1535, blev produceret i Århus, hvis møntsted virkede fra januar til august 1535. 8 og 4 skilling klippingerne er ikke udspeciferede i regnskaberne, men de bærer det hemmelige mærke (tabel 3) for den sidste af udmøntningerne, så de er nok først kommet med sent i forløbet.

 

Første gang en udbetaling i klippingene nævnes er 9. marts, men der kan sagtens have været nogle tidligere, da mønttypen ikke er specificeret ved de første udbetalinger af mønter i Århus. Sidste udbetaling af klippinge er 6. december. Fra 30. juli skelner man ved udbetalinger mellem store klippinge (2 mark) og små klippinge (8 og 4 skilling). Møntstedets navn er ikke angivet i mønternes indskrift, men det kendes takket være regnskabernes oplysninger, ligesom de hemmelige mærker, der skal bruges til at skelne de fire udmøntninger (Galster 1934, s. 62-64, 109-110, 114-121).

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 4, 4 skilling, 1535, Roskilde

4 skilling (fig. 4)
Det er ikke sandsynligt (om end ikke helt umuligt), at klippingene og den ”runde” 4 skilling er blevet produceret på samme tid. Vi ved imidlertid ikke, hvornår man skiftede fra den ene til den anden type. Det må være sket, før Reynold Junge forlod møntstedet i Århus i august 1535. Der var nemlig hele tre udmøntninger af 4 skillingen i Århus. De kan skelnes ved hjælp af hemmelige mærker, som specificeres i regnskaberne (tabel 3). Da produktionen startede i Roskilde i september 1535, møntede man først efter betingelserne for den tredje og sidste udmøntning i Århus. Det ses ikke i regnskaberne, men man kender en variant med denne udmøntnings mærke (Schou 1926, nr. 1535-146). I betragtning af denne variants store sjældenhed, må udmøntningen have været begrænset. Man er hurtigt vendt tilbage til udmøntningsformlen for den 2. udmøntning. Alle øvrige kendte eksemplarer fra Roskilde, København og Ribe bærer nemlig 2. udmøntnings mærke. 4 skillingen var stadig i produktion i 1539-40, hvor regnskaberne eksplicit foreskriver udmøntningsformlen for 2. udmøntning. Første kendte udbetaling i 4 skillinger er fra 26. juni 1535, og den blev brugt helt til 1539/40. Alle kendte eksemplarer bærer årstallet 1535, selvom de altså er lavet helt til 1539/40. Møntstedets navn står eksplicit i bagsidens omskrift (Galster 1934, s. 64-66, 70-72, 97, 100-101, 109-110, 118-133, jfr. s. 184-185).

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 7, 2 mark, 1535, Roskilde

KLIK for forstørrelse!

Fig. 8, 1 mark, 1535, Roskilde

2 og 1 mark (fig. 7-8)
I slutningen af 1535 blev der indført to nye nominaler, 2 og 1 mark. Fabrikation er udtrykkeligt dokumenteret i Roskilde 28. april 1536, men mønterne brugtes allerede i udbetalinger senest 11. november 1535 og dernæst jævnligt frem til 3. september 1536. Derefter kendes der kun to isolerede tilfælde af udbetalinger 29. august 1537 og i 1539/40 (Galster 1934, s. 55, 66, 70-71, 76, 100, 120-130). Møntstedets navn nævnes ikke i omskriften, men den dokumenterede produktionsperiode svarer til Roskildes aktivitetsperiode.

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 9, Daler, 1537, København

Daler (fig. 9)
Daleren og halvdaleren bærer årstallet 1537 og blev præget i 20 uger i anden halvdel af året og overgivet til kongens sekretær 12. januar 1538 (Galster 1927, s. 279; Galster 1934, s. 81, 114). De bærer ikke møntstedsangivelse, men må været præget i København.

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 5, 2 skilling, 1536, Århus

KLIK for forstørrelse!

Fig. 6, 1 skilling, 1536, Ribe

2 og 1 skilling (fig. 5-6)
Den første sikkert daterede omtale af 2 og 1 skillingerne er forslaget til møntreform fra 21. oktober 1537. Hvis man ellers kan regne med, at regnskaberne er nogenlunde dækkende, blev 1 skilling kun brugt i udbetalinger fra 9. til 16. april 1538. Den mangler fuldstændigt i regnskaberne for årene 1539-1540. Hvad angår 2 skillingen, nævnes den i produktionstallene for alle tre perioder, 1534-1539, 1539-1540 og 1540. Det fremgår, at kun 20 % af den samlede produktion fandt sted før 1539, 35% i 1539-40 og ikke mindre end 45% i 1540. Den benyttes udelukkende i betalinger i 1539/1540 (Galster 1934, s. 66-68, 98, 100, 104, 133-134, 200, jfr. 184-185).

Alle kendte eksemplarer af 2 og 1 skillingerne bærer årstallet 1536. Men som Galster bemærkede, viser disse mønter kongen med krone på hovedet, og i indskriften benyttes titlen ’REX’ (konge). Alle øvrige mønter præget før kongens officielle kroning 12. august 1537 bærer ellers det ukronede monogram (klippingerne) eller den ukronede konge og titlen ’REX ELECTUS’ (valgt konge) (4 skilling, 2 og 1 mark). 2 og 1 skillingerne er derfor sandsynligvis først blevet indført efter kroningen. Man har valgt et falsk årstal for at skjule at produktionen af dårlig krigsmønt fortsatte til trods for kongens løfte 6. april 1536 om at forbedre mønten (Galster 1934, s. XXIIXXIII).

Hvis ræsonnementet fremlagt her er korrekt, må 1 og 2 skillingen altså være indført mellem 12. august og 21. oktober 1537.

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 11, Skilling, 1537, Bergen

Den norske udmøntning (fig. 10-11)
I 1535, ifølge årstallet på mønten, tog slotsherren på Akershus initiativ til at præge en 4 hvid. I Bergen var der ligeledes i fire måneder i 1537 en produktion af 4 hvid (Galster 1927, s. 279- 280; Galster 1934, s. XXIV, 74-75).

 

KLIK for forstørrelse!

Fig. 12, Skilling, 1535, Visby

Den gotlandske udmøntning (fig. 12)
Udmøntningen af dårlige 1 skillinger i Visby 1535-1537 er veldokumenteret i de skriftlige kilder. Reynold Junge havde intet med denne udmøntning at gøre (Galster 1972, s. 37).

 

Møntsteder

Regnskaberne giver også mulighed for at komme tættere på de mange møntsteders aktivitetsperioder. Jeg har opsummeret oplysningerne i tabel 2.

Gottorp
I starten af borgerkrigen var Christian (III) i besiddelse af det hertugelige møntsted, som siden 1522 lå i Gottorp (møntstederne i kongeriget, Malmø og København, var i hænderne på Christian II's tilhængere). Dette slot var hertugernes residens, lidt udenfor Slesvig by. Dér lod han slå mønter efter det hertugelige møntsystem. I slutningen af året 1534 fik møntstedet ordre på at producere devaluerede mønter efter det danske møntsystem til betaling af lejesoldaterne. Den sidste levering af metal til møntstedet fandt sted 4. december 1534, og møntstedet lukkede sandsynligvis kort tid efter (Galster 1934, s. 1-4, 109-114; Thomsen 1948). Herefter var der ingen møntproduktion i hertugdømmerne før 1544, hvor en ny møntsmedje åbnede i Flensborg (Hede 1978, s. 156).

Århus
I december var Christians hær i Vest- og Nordjylland for at bekæmpe Skipper Clements bondeoprør. Man besluttede at flytte møntproduktionen til Århus for at være tættere på hæren. Anlæggelsesomkostningerne var betydelige. Fra 4. januar 1535 kendes udbetalinger af mønt fra møntstedet i Århus, men vi ved ikke, om det drejer sig om mønt præget i Gottorp eller i Århus. Den første kendte indlevering af metal til møntstedet fandt nemlig først sted 4. februar. Møntstedet var i aktivitet under hele hærens vinterkvarter i Jylland og under dens kampagne på Fyn i foråret 1535. Placeringen af møntstedet var velvalgt, da Østjylland ikke var berørt af Skipper Clements oprør. Imidlertid blev situationen potentielt farligere, da hæren i marts 1535 rykkede til Fyn. Møntleverancerne skulle så over Lillebælt, hvor den fjendtlige lybske flåde kunne angribe skibene. Der kendes dog ingen sådanne episoder. Ifølge Junges regnskaber fandt sidste udbetaling i Århus sted 27. juli og sidste modtagelse af metal 1. august. Imidlertid blev møntstedet ikke lukket ved Junges afrejse, eller også blev det genåbnet kort tid efter. Vi kender nemlig 2 skillinge fra Århus, der sandsynligvis er præget efter august 1537. Det var dog ikke længere med Reynold Junge som møntmester. 2. september 1538 blev møntmesteren Hans van der Viidhe udnævnt til borger i byen (Galster 1934, s. 4-10, 76-79, 109-110, 114-119; Galster 1957, s. 26-27).

Roskilde
I juli 1535, satte hæren over til Sjælland og påbegyndte belejringen af København. Møntproduktionen blev straks overført til Roskilde, der lå i passende afstand vest for København. Der var store anlæggelsesudgifter, og der blev indkaldt ekstra mandskab. Udbetalinger af mønter fandt sted fra 2. september 1535 til 23. september 1536, indleveringerne af sølv fra 5. september 1535 til 14. september året efter (Galster 1934, s. 10, 57, 77-80, 119-131). Fra september 1536 angives stedet for udbetalingerne og indleveringerne ikke længere altid i regnskaberne, så udmøntningen i Roskilde kan sagtens have fortsat uden at det kan ses i udbetalings- og indleveringslisterne. Faktisk kender vi en udmøntning af rhinsk gylden 30. november 1536 (Galster 1934, s. 107). Hvis min datering af 2 skillingen er rigtig (se ovenfor), så viser det unikke eksemplar fra Roskilde (tabel 1) at produktionen fortsatte mindst til efteråret 1537.

København
København overgav sig til Christian III 29. juli 1536. Allerede 21. august fandt der en udbetaling af mønter sted i selve København (før det var der foretaget adskillige udbetalinger i lejren foran København). Handler det om mønter præget i Roskilde, eller har man straks overtaget det allerede eksisterende møntsted i København? Den omstændighed, at man overførte guld fra Københavns slot til møntstedet i Roskilde til udmøntningen af rhinsk gylden 30. november, tyder på, at møntstedet i København endnu ikke var i aktivitet på det tidspunkt. 5. november fandt den første indlevering af metal sted i København (Galster 1934, s. 57, 79, 107, 129). Der omtales ikke udgifter til at få møntstedet op at stå. Man har nok uden videre kunnet overtage Christian IIs tilhængeres møntsted.

Ribe
Man kender 4, 2 og 1 skillinger fra Ribe. Denne udmøntning var ikke forestået af Reynold Junge. Han betalte imidlertid et gratiale til personalet, da møntstedet efter ordre fra kongen lukkede i efteråret 1538. Det må betyde, at personalet tidligere havde arbejdet for Junge. Galster antager, at det drejer sig om personale, som blev sendt til Ribe, da Roskilde lukkede, hvilket Galster daterer til slutningen af året 1536 (Galster 1934, s. XXIII-XXIV, 74, 151, 190; Galster 1947). Ovenfor har jeg imidlertid argumenteret for, at produktionen fortsatte i Roskilde. Følgelig ved vi intet om tidspunktet for og omstændighederne omkring åbningen af møntstedet i Ribe.

Oslo
Der var en kortvarig udmøntning i 1535 på initiativ fra slotsherren på Akershus (Galster 1972, s. 39-40).

Bergen
Under felttoget mod ærkebispen af Trondheim i 1537, havde man brug for penge til betaling af tropperne. Reynold Junge sendte personale til Bergen, selvom han ikke havde ansvar for udmøntningen, der varede fire måneder (Galster 1934, s. XXIV, 74-75). Visby. Lensherre Henrik Rosenkrantz tog i 1535 initiativ til en udmøntning af dårlige 1 skillinge. Udmøntningen blev standset i 1537 (Galster 1972, s. 37).

Reynold Junges regnskaber tillader også andre undersøgelser. Galster har allerede belyst retssagen mod Junge for underslæb (Galster 1934). Men man kan for eksempel også studere, hvor sølvet kom fra, hvilke ældre og udenlandske mønttyper, der blev nedsmeltet for at skaffe metal, hvem de færdige mønter blev udbetalt til, udmøntningsomkostningerne… Feltet er frit for interesserede forskere!

(NNUM 2008 side 119-127)


Litteratur:

 

Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside