Mønter som kilde til middelalderens økonomiske historie. - en præsentation af et kildemateriale

af Keld Grinder-Hansen

Noter:

  • (1) Ph. Wolff, Monnaie et développement économique dans l`Europe médiévale, La Moneta Nell`Economia Europea, Secoli XIII-XVIII, Settima Settimana di Studio 1975, Istituto Internazionale di Storia Economica "Francesco Datini", Prato 1981, s. 775-804; G. Duby, Krigare och bönder. Den europiska ekonomins första uppsving 600-1200, Stockholm 1981.
  • (2) Se Henrik Klackenberg, Moneta nostra. Monetarisering i medeltidens Sverige. Lund Studies in Medieval Archaeology 10, Lund 1992, s. 15f.
  • (3) Peter Spufford, Money and its use in medieval Europe, Cambridge 1988, Part II, The Commercial Revolution of the Thirteenth Century, s. 109-263.
  • (4) Se f. eks. K. Polanyi, The Great Transformation, New York 1944; samme, Primitive, Archaic, and Modern Economics, Boston, 1968, P. Bohannan, The Impact of Money on an African Subsistence Economy, The Journal of Economic History, 19, 1959, s. 491-503; G. Dalton, Primitive Money, Tribal and Peasant Economies, New York 1967; samme, Ekonomisk teori och primitiva samhällen, Stockholm 1971. I forbindelse med diskussionen af middelalderens økonomi har den antropologiske teoridannelse kun været inddraget i begrænset omfang. Undtagelser er den norske middelalderforsker Kåre Lunden, Kjettarar, prestar og sagakvinder. Om historie og historieproduktion, Oslo, 1980; samme, Økonomi og samfunn. Synspunkt på økonomisk historie, Oslo 1988; ligesom Henrik Klackenberg (op. cit. note 2) benytter diskussionen i sit indledningskapitel, s. 15-19.
  • (5) K. Skaare, Myntfunn og Datering, Viking, Oslo, 1960, s. 69-88; S. Bolin, Olika slags myntfunn, Ur Penningens Historia, Stockholm, 1962, s. 32-44; P. Grierson, The Interpretation of Coin Finds, Numismatic Chronicle 1965, s. I-XIII (President's Address) and 1966, p. I-XV (President's Address); K. Skaare, Myntfunn, Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder 12, København, 1967, sp. 51-52; G. Hatz, Handel und Verkehr zwischen dem Deutschen Reich und Schweden in der späten Wikingerzeit, Stockholm, 1974, s. 70-83; P. Grierson, Numismatics, London, 1975, s. 124-39; V. Potin, Systematisierung der Münzfunde und ihre Bedeutung für die numismatische Forschung, Actes du 8'eme congres international de numismatique, sep. 1973, Paris, 1976, s. 13-23; P. Ilisch, Münzfunde + Geldumlauf in Westfalen in Mittelalter und Neuzeit, Münster 1980, s. 1 ff. ; C. Morrisson, La Numismatique, Paris 1992, s. 102-03; M. North, Geldumlauf und Wirtschaftkonjunktur im südlichen Ostseeraum an der Wende zur Neuzeit (1440-1570) , Lübeck 1990, s. 13-18.
  • (6) Denne definition er eksempelvis benyttet i Jørgen Steen Jensen, Kirsten Bendixen, Fritze Lindahl, Niels-Knud Liebgott, under medvirken af Keld Grinder-Hansen og Gert Posselt, Danmarks middelalderlige skattefund, ca. 1050-1550, 2 bind. København 1992, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab (fremover forkortet Skattefund. I andre tilfælde defineres en møntskat som "mere end tre sammenhørende mønter" (W. Hävernick, Die deutschen Münzfunde der Zeit von 750 bis 1815. Der Fundkatalog Mittelalter/Neuzeit der Numismatischen Kommission der Länder in der Bundesrepublik Deutschland, Hamburg 1976, s. 6), eller minimumsgrænsen sættes ved fem mønter (B. Thordeman, Gotländska skattfynd från medeltid och nyare tid, Gotländskt Arkiv 14, 1942, s. 130.
  • (7) Denne skelnen mellem teoretiske og praktiske klassifikationsprincipper er først foretaget af Otto Mørkholm: Nogle betragtninger over klassificeringen af møntfund. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad (NNUM) nr. 6, 1976, s. 101-06. Det har været foreslået fra flere sider, f. eks. K. Skaare og P. Grierson, op. cit. note 7, at ophobningsfund (et antal mønter som blev tilført et fundsted over en længere periode, som f. eks. bopladsfund, kirkegulvsfund, kirkegårdsfund, markedspladsfund osv.) skulle inddrages som en tredje primær klassifikationskatagori. Overfor denne katagori kan imidlertid indvendes, at ethvert ophobningsfund kan betragtes som en ophobning af enkeltfund, evt. suppleret med skattefund.
  • (8) K. Grinder-Hansen, Site-finds as a source to the economic history of the Roman Empire: Some methodological problems, Nordisk Numismatisk Årsskrift (NNÅ) 1987-88, København 1993, s. 122-46.
  • (9) K. Grinder-Hansen, Skattefund, Kapitel V, fundtyper og sammensætningen af skattefund, s. 26-41: samme, Coin hoards as a historical source material. Methodological thoughts on the basis of the Danish hoards from the Middle Ages. Actes. XI International Numismatic Congress in Brussels, 8.-13. September 1991, Louvain 1994.
  • (10) K. Grinder-Hansen, Penge til færgemanden, Mønter i dødekulten Nationalmuseets Arbejdsmark 1988, s. 115-25 og samme, Dødemønter fra de danske kirker og kirkegårde, Hikuin 17, Højbjerg 1990, s. 147-162.
  • (11) F. Lindahl, Om mønter og medailler som bygningsofre, Nationalmuseets Arbejdsmark 1956, s. 93-102.
  • (12) Denne regel tilskrives den engelske storkøbmand Sir Thomas Gresham (ca. 1519-79), men faktisk formulerede den polske videnskabsmand Nikolaus Kopernikus (1473-1543) allerede denne læresætning, da han i årene 1517-28 beskæftigede sig med økonomiske og pengeteoretiske overvejelser, J. Steen Jensen, Numismatisk Opslagsbog, København 1974, s. 51.
  • (13) B. Thordeman, The Lohe Hoard, a Contribution to the Methodology of Numismatics, Numismatic Chronicle, London, 1948, s. 188-204, i svensk oversættelse: Loheskatten, en studie i numismatisk metodik, i Numismatiska Meddelanden, Stockholm, XXXIII, s. 7-28.
  • (14) I alt 327 middelalderlige skattefund (heraf 6, der udelukkende indeholder forarbejdet ædelmetal), fundet til og med året 1986, indgår i Skattefund.
  • (15) J. Steen Jensen, 1300-tallet - skattefundenes store periode, Nationalmuseets Arbejdsmark 1989, s. 57-66.
  • (16) Niels-Knud Liebgott, Skattenes fundforhold, Skattefund, kap. VI, s. 41-53.
  • (17) Majvor Östergren, Mellem Stengrund och Stenhus, Thesis and Papers in Archaeology 2, Gotland 1989.
  • (18) K. Grinder-Hansen, Some reflections on the reasons for the depositing and recovery of hoards, NNÅ 1991, Stockholm 1992, s. 103-22, hvor forskningsdiskussionen gengives.
  • (19) J. Olrik: J. Olrik, Drikkehorn og Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance, København 1909, s. 107-11; S. Bolin, Fynden av romerska mynt i det fria Germanien, Lund 1926, s. 197ff; G. Galster, Møntfund i Danmark før år 1670, NFM XIV, 1935, s. 173; B. Thordeman: Skattefyndens innebörd, NNUM 1936, s. 101-05, samme, Dolda skatters hemligheter, Stockholm 1941, s. 33 ff. og s. 142, samme, Gotländska skattfynd från medeltid och nyare tid Gotländskt Arkiv Visby, 1942, s. 133 f. ; W. Jesse, Die deutschen Münzfunde, Blätter für deutsche Landesgeschichte 86, 1941, s. 85ff; R. Skovmand, De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150, ÅNOH 1942, s. 1-275, specielt s. 187 f. ; R. Norberg, Norrländska skattefynd som vittnesbörd om ofredstider, Norrlands Försvar 1943, s. 54-78; , 1945, s. 23-32; St. Bolin, Skattfynd som historiska källor. Ur Penningens Historia, Stockholm 1962, s. 45-64.
  • (20) Den nyeste forskningsoversigt er givet af Majvor Östergren, op. cit. note 20, s. 25-31. Se ligeledes K. Jonsson, Myntfynden, s. 78ff. i Majvor Östergren, Silverskatter och boningshus, RAGU, Arkeologiska skrifter Visby, 1986, 1. , hvor forfatteren overskueligt sammenfatter de forskellige forklaringer på det store skattefundsantal på Gotland. Jonsson understreger heri, at ingen af de fremsatte teorier alene kan forklare den markante koncentration i Vikingetidens Gotland.
  • (21) P. Sarvas, De finska myntskaterna från 1700-tallet, NNÅ 1967, s. 23-146 og samme, De svenska myntskatterna från 1700-tallet, NNÅ , 1969, s. 116-72. P. Bruun har på et senantikt skattefundsmateriale ligeledes påvist, at ændringer i de økonomiske forhold har haft betydning for thesaureringsmønsteret. De forskellige værdiforringelserne i konstantinsk periode (4 årh. e. Kr. ) afspejler sig i skattefundsmaterialet. P. Bruun, Die spätrömische Münze als Gegenstand der Thesaurierung. Studien zu den Fundmünzen der Antike (SFMA) bd. 4, Berlin 1987, anmeldelse i NNUM 1988, s. 40.
  • (22) J. Steen Jensen, N-K. Liebgott, F. Lindahl og B. A. Gottlieb, Skattefundet fra Rådved, Kuml 1979, s. 11-64.
  • (23) B. Poulsen, Bondens Penge, Studier i sønderjyske regnskaber 1400-1650, Odense 1990.
  • (24) R. Reece, The Use of Roman Coinage, Oxford Journal of Archaeology 3, no. 2, July 1984, s. 202.
  • (25) nr. 81 og 82 i Skattefund.
  • (26) nr. 210 i Skattefund.
  • (27) M. Blackburn, What factors govern the number of coins found on an archaeological site?, MARG, Proceedings of the first meeting at Isegran, Norway 1988, Coins and Archaeology, BAR International Series 556, 1989, s. 15-24.
  • (28) Der eksisterer en omfattende danske litteratur om kirkegulvsmønter; O. Olsen, Kirkegulvet som arkæologisk arbejdsmark, Nationalmuseets Arbejdsmark 1958, s. 17-30; F. Lindahl, Valdemarernes mønter. . . belyst ved løsfund fra kirkerne, NNÅ 1963, s. 50-60; K. Bendixen, Middelaldermønter i de sidste 10 års danske kirkefund, NNÅ 1972, s. 49-70; J. Steen Jensen, Kirkegulvsmønterne, Hikuin 3, 1977, s. 295-302; samme, Monetary Circulation in Denmark, NNÅ 1981, s. 160-170. For Norges vedkommende er nyeste bidrag K. Berg, Coins in Churches: A means of payment? Part one og I. Müller, Coins in churches: A means of payment? Part two, MARG, Proceedings of the first meeting at Isegran, Norway 1988, BAR International Series 556, 1989, s. 77-89; For Sveriges vedkommende se H. Klackenberg, op. cit. note. 4. , specielt s. 26-40.
  • (29) J. Steen Jensen, Møntfund i danske kirkers pengeblokke, NNÅ 1972, s. 71-83.
  • (30) MS FP 5113. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1992, s. 252.
  • (31) J. Steen Jensen 1977, op. cit. note 28, s. 298.
  • (32) B. Malmer, Mecklenburg bracteats with a bull's head and the monetary history of Sweden, Numismatica Stockholmensia, Stockholm 1987, s. 9-12; J. Steen Jensen, Danish finds of bracteats of the socalled Mecklenburg-Scandinavian type, Proceedings of the International Numismatic Symposium, Warzawa-Budapest, 13.-18.9.1976, Budapest 1980, s. 143-48.
  • (33) J. Steen Jensen, Senmiddelalderlige mønters brugbarhed som dateringsgrundlag ved kirkefund, Hikuin 17, 1990, s. 79-84.
  • (34) J. Steen Jensen, Metaldetektorer og møntfund, Festskrift til Olaf Olsen, København 1988, s. 223-30.
  • (35) Et eksempel på de gode samarbejdsforhold findes på Bornholm A. Kromann & J Steen Jensen, De bornholmske amatørarkæologer, NNUM nr. 8, 1991, s. 154-155.
  • (36) Tre detektorfund er repræsenteret i Skattefund, som stopper i 1986. Lundbykrat skatten med i alt 237 mønter, nedlagt ca. 1100 (nr. 36); Skatten fra Stolpedalsvej, ved Ålborg, med ca. 35 mønter, nedlagt ca. 1270-90 (nr. 113); Hunderup-skatten, Odense med 786 borgerkrigsmønter, nedlagt ca. 1315-20. Hertil kommer 68 mønter, der blev fundet med detektor ved en efterundersøgelse af fundstedet for Hågerup-skatten, nedlagt efter 1048 (nr. 15).
  • (37) H. Nielsen, Tårnborg - en handelsplads dukker frem, Sorø Amts Museum - i felten med spade og båndoptager, Sorø 1991, s. 51-76; Nils Engberg, Tårnborg Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1987; Niels-Knud Liebgott, Metaldetektorer og middelalderens fromhedsliv, Festskrift til Olaf Olsen, København 1988, s. 25-28.
  • (38) Jeg vil give en første præsentation af møntmaterialet fra Tårnborg i Nationalmuseets Arbejdsmark 1994.
  • (39) Årsberetningen for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling 1978, NNÅ 1979-80, s. 160.
  • (40) J. Steen Jensen, Møntfundet fra Kirial på Djursland, Nordisk Numismatisk Årsskrift 1970, s. 37-168; P. Berghaus, Phänomene der deutschen Münzgeschichte des 14/15. Jahrhunderts im Ostseegebiet. Kultur und Politik im Ostseeraum und im Norden 1350-1450. Visby-symposiet för historiska vetenskaper 1971, Acta Visbyensia, 4, Visby 1973, s. 81-115.
  • (41) J. Steen Jensen, op. cit. note 33, s. 80.
  • (42) J. Steen Jensen, Møntfund i danske kirkers pengeblokke, NNÅ 1972, s. 71-83.
  • (43) Bager, E. & J. Steen Jensen, "Papir-skattefund fra Frederik II's og Christian IV's Malmø, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1987, s. 2-6.
  • (44) B. Thordeman, op. cit. , note 13.
  • (45) Det årlige mønttab bliver udregnet til mellem 0,7% og 3,3% i England og 3% i USA, T. J. Cole, The Lifetime of coins in circulation. Numismatic Circular, London, 1976, s. 201-18, samme, Geographical variation in the wastage rate of modern United Kingdom coinage, Statistics et Numismatique, Table ronde organisée par le Centre de Mathématique Sociale de l'École des Hautes Études en Sciences Sociales de Paris et le Séminaire de Numismatique Marcel Hoc de l'Université Catholique de Louvain, Paris 17-19 sept. 1979, (ed. ) C. Carcassonne et T. Hackens, PACT 5, Strasbourg, 1981, s. 309-15; C. T. Patterson, Silver Stocks and Losses in Ancient and Modern Times, Economic History Review, London, 1970, s. 207-210.
  • (46) H. Eichhorn: Der Strukturwandel im Geldumlauf Frankens zwischen 1437 und 1610. Ein Beitrag zur Methodologie der Geldgeschichte, Vierteljahrschrift für Sozial und Wirtschaftsgeschichte, Beiheft 58, 1973, s. 214 ff.
  • (47) P. Sarvas har sat disse selektionsfaser på formel og indenfor de enkelte faser opregnet de variable og konstante faktorer, der har kunnet øve indflydelse på selektionsprocessernes forløb. P. Sarvas, Münzschätze und Münzschatzfunde, i Lagom, Festschrift für Peter Berghaus, udgivet af T. Fischer og P. Ilisch, Münster 1981, s. 3-10.
  • (48) K. Grinder-Hansen, op. cit. note 18, s. 113-120.
  • (49) Kristian Kristiansen, En kildekritisk analyse af depotfund fra Danmarks yngre bronzealder, periode IV-V), Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1974, s. 119-151, specielt s. 126 f. ; Eliza Fonnesbech-Sandberg, Hoard finds from the early Germanic Iron Age, i Archaeological Formation Processes. The representativity of archaeological remains from Danish Prehistory, København 1985, s. 175-190.
  • (50) Se K. Kristiansen, op. cit. note 49.
  • (51) Lymoseskatten med sine 393 mønter, plus 11 stk brudsølv, nedlagt o. år1000 (MS FP 2048, 2064 og 2087); Hågerupskatten med sine 1484 mønter, nedlagt efter 1048 blev fundet i 1943 (Skattefund nr. 15), Næsbyholmpungen med i alt 15 mønter, tabt ca. 1050 fandtes ligeledes i 1943 (Skattefund nr. 16); bygningsofferet fra Skt. Jørgensbjerg Kirke med i alt 110 mønter, nedlagt i 1030'erne, (O. Olsen i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1960, s. 1-71).
  • (52) Nebleskatten, K. Bendixen, F. Kaul, A. Kromann, E. Munksgaard, H. Nielsen, En vikingetidsskat fra Neble, Sjælland, Nationalmuseets Arbejdsmark, 1990, s. 208-23; samt den nyfundne skat fra den nærvedliggende Grisebjerggård.
  • (53) F. Lindahl, Valdemarernes mønter, især Anno Domini MCCXXXIIII-Mønten belyst ved løsfund fra kirkerne, Nordisk Numismatisk Årsskrift 1963, Lund 1964, s. 50-60.
  • (54) Det ældste sikre eksempel på en markering af fælles møntret stammer fra en mønt, præget i Lund (Hbg. 1. ) under Erik Lam (1137-46), se. J. Steen Jensen, Erik Lams Lunde-mønt. Ovesholm-fundet 1803(?),NNUM 1988, s. 78-79.
  • (55) ed. G. Galster, Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534-1540, Copenhagen 1934; J. Steen Jensen, Later Medieval Mints and Mintmasters in Scandinavia, i Later Medieval Mints, Organization, Administration and Technique, Eight Oxford Symposium on Coinage and Monetary History, ed. N. J. Mayhew & P. Spufford, BAR, Int. Series 389, Oxford 1988, s. 205-207.
  • (56) Om de metodiske overvejelser ved udviklingen af principperne ved stempelstudier, se bl. a.: I. D. Brown, Some notes on the coinage of Elizabeth I with special reference to her hammered Silver, British Numismatic Journal, London, XXVIII, 1957, s. 568-603; D. M. Metcalf, Offa's pence reconsidered, Cunobelin IX, 1963, s. 37-52; L. Brunetti, Die Höchstwahrscheinlichkeit bei statistischen Problemen der Numismatik, Jahrbuch für Numismatik und Geldgeschichte, München, 15, 1965, s. 53-64; samme, Über eine Formel zur Berechnung der ungefähren Stempelschlagzahl, ibid. 15, 1965, s. 65-74; C. S. S. Lyon, The estimation of the number of dies employed in a coinage, Numismatic Circular, London, LXXIII, 1965, s. 180-81; D. M. Metcalf, How large was the Anglo-Saxon Currency?, Economic History Review, 2. Ser 18, 1965, s. 475-82; H. Eichhorn, Die Berechnung von Prägezahlen nach Brunetti, Hamburger Beiträge zur Numismatik, Hamburg, XX, 1966, s. 519-24; idem, Statistische Berechnung relativer und absoluter Prägezahlen aus Münzfunden, ibid. XXI, 1967, s. 119-51; P. Grierson, The volume of Anglo-Saxon Coinage, The Economic History Review, London, 2. Ser. XX, 1967, s. 153-60 (indeholdende en kritik af de fremsatte metoder til fastsættelsen af absolutte prægetal); J. B. Giard, Les monnaies du premier consulat d'Octave, Revue Numismatique, Paris, XIII, 1971, s. 90-105; M. Metcalf, Some speculations on the Volume of the German coinage in the tenth and eleventh Centuries, Lagom. Feschrift für Peter Berghaus zum 60. Geburtstag am 20 November 1979, Münster 1981, s. 185-193. ; G. Th. Guilbaud, A propos de l'estimation du nombre des coins, Bulletin de la Société Francaise de Numismatique, Paris, 30, 1974, s. 625-34; Volume des émissions, i PACT, 5, 1981, Statistics and Numismatics, Table ronde, Paris 1979, ed. C. Carcassonne & T. Hackens, Louvain 1981, s. 157-184; S. Aagaard, Stempelundersøgelse af Frederik III's danske toskillinge 1648, Hikuin, 11, s. 309-18; Axel Kjær Sørensen, From Coins and Dies to Coinage, NNÅ , 1987-88, s. 113-121. A. Kjær Sørensens beregninger har dannet det metodiske grundlag for overvejelserne om møntseriernes størrelse i Erik Christiansens disputats; The Roman Coins of Alexandria, Quantitative Studies, 1-2, Århus 1988.
  • (57) J. S. Jensen har foretaget en stempelanalyse af en mønt fra Lund, Hauberg 3, fra Svend Grathe i forbindelse med publiceringen af et skattefund fra Halland; J. Steen Jensen, Bårarpfundet 1932, Et hallandsk møntfund fra Svend Grathes tid, Numismatiska Meddelanden 33, Stockholm 1983, s. 101-124.
  • (58) C. J. Becker, The Coinage of Harthacnut and Magnus the Good at Lund c. 1040-c. 1046, Studies in Northern Coinages of the Eleventh Century, Hist. Filol. Skr. Dan. Vid. Selsk. , , 9:4, 1981; samme, Lund-Odense-Lund, Numismatiske bidrag til Danmarks historie i 1040'erne, Hikuin 11, s. 175-182.
  • (59) C. J. Becker, The Danish mint at Odense during the Eleventh Century, Commentationes de Nummis Saeculorum IX-XI in Suecia repertis, I-II, Nova series, nr. 6, Stockholm/London 1990, s. 25-34.
  • (60) Jørgen Steen Jensen, Hvor stor var udmøntningen i Danmark i 1000- og 1100-tallet?, Fortid og Nutid 30, 1983, s. 19-25; samme, Kap. XII, Udmøntningens størrelse, i Skattefund, s. 104-107; M. Hansen, Udmøntningens størrelse i Danmark og Skåne i 1000 årene. NNUM 1990, s. 50-54. Forfatteren argumenterer i artiklen for, at man i de store møntsteder i Lund og Roskilde i 1070'erne udsendte de enkelte mønttyper i en størrelsesorden mellem 0,3 og 0,5 millioner eksemplarer.
  • (61) Kirsten Bendixen, Skatten fra Lundby Krat. Et himmerlandsk skattefund fra Erik Ejegods tid. De danske mønter, København 1993.
  • (62) J. Steen Jensen, Monetary Circulation in Denmark, NNÅ 1981, s. 160-170 og sammensteds J. Day, The Question of Monetary Contraction in late Medieval Europe, s. 12-29.
  • (63) G. Galster, Jørgen Kock as a Mint-Master, Coins and History, 1959, s. 120-149.
  • (64) K. Grinder-Hansen, Christian II's klippinge. En studie i en effektiv møntinddrivelse. NNUM 1994, nr. 4.
  • (65) D. M. Metcalf, Statistiche Analyse bei der Auswertung von Münzfundmaterialien. Jahrbuch für Numismatik und Geldgeschichte, München IX, 1958, s. 187-96; P. Spufford, Monetary Problems and Policies in the Burgundian Netherlands 1433-1496, Leiden 1970; P. Cerwenka & P. W. Roth, Der Münzumlauf des 16. Jahrhunderts im Raume des östlichen Österreich. Ein Anwendungsbeispiel der elektronischen Datenverarbeitung in der historischen Forschung (Forschungen zur geschichtlichen Landeskunde der Steiermark, 26) 1972; H. Eichhorn, op. cit, note 62; R. Sprandel, Das mittelalterliche Zahlungssystem nach hansisch-nordischen Quellen des 13. -15. Jahrhunderts; P. Ilisch, Münzfunde und Geldumlauf in Westfalen in Mittelater und Neuzeit. Numismatische Untersuchungen und Verzeichnis der Funde in den Regierungsbezirken Arnsberg und Münster, Münster 1980: E. Aerts, H. Van der Wee, The Leuven Coin Find of 1851 and the Currency of the Burgundian Netherlands in the Middle of the Fifteenth Century: A Case Study, Katholieke Universiteit Leuven, Centrum voor Economische Studien, Discussion Paper 80. 03, Leuven 1980; R. Sprandel, Zahlungsströme im hansisch-nordisschen Raum, i NNÅ 1981, s. 30-47; A. J. Schüttenhelm, Der Geldumlauf im südwestdeutschen Raum vom Riedlinger Münzvertrag 1423 bis zur ersten Kipperzeit. Eine statistiche Münzfundanalyse unter Anwendung der elektronischen Datenverarbeitung, (Veröffentlichungen der Kommision für Geschichtliche Landeskunde in Baden-Wüttemberg, Reihe B, 108. Band), Stuttgart 1987; M. North, Geldumlauf und Wirtschaftskonjunktur im südlichen Ostseeraum an der Wende zur Neuzeit (1440-1570) , Sigmaringen 1990; H. Klackenberg, op. cit. note 2.
  • (66) se f. eks. P. Cerwenka & P. W. Roth, op. cit. , note 65; H. Eichhorn, op. cit. note 46; A. J. Schüttenhelm, op. cit. note 65; M. North, op. cit. note 65; H. Klackenberg, op. cit. note 2
  • (67) Om møntcirkulationen i Danmark i middelalderen, se: K. Bendixen, Møntcirkulationen i Danmark fra Vikingetid til Valdemarssønnerne, ÅNOH 1978, s. 155-90; B. Poulsen, Møntbrug i Danmark 1100-1300, Fortid og Nutid XXVIII, 1979, s. 281-85; J. Steen Jensen, Danish Money in the Fourteenth Century, Medieval Scandinavia 6, Odense 1973, s. 161-171; samme Kap XI, Møntcirkulationen i Danmark ca. 1241-1550, belyst af skattefund og andre fundtyper, Skattefund, s. 93-104.
  • (68) DRB Rk. 2, bd. , nr. 375, 385 og 410.
  • (69) H. Nielsen, op. cit. , note 37, s. 55f.
  • (70) Algadeskatten Skattefund nr. 105; Hågendrupskatten nr. 115, samt den endnu upublicerede Skafterupskat, der indeholder godt 4440 borgerkrigsmønter samt 322 udenlandske sterlinge.
  • (71) Omtalen af Mikkelsdag som den officielle vekseldag findes første gang i Valdemar Sejrs privilegier fra Lybæk, Urkundebuch der Stadt Lübeck, I, XXI, s. 20; Den gentages i flere senere kilder f. eks. fra Erik Menveds regeringstid; De Skriftlige kilder til Danmarks Middelalderlige Møntvæsen (forkortet Kilder), København 1989, nr. 224 (Dipl. Dan. II, 7, 373).
  • (72) Kilder, nr. 226 (Dipl. Dan. II, 7, 398).
  • (73) P. Hauberg, Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377, København 1885, s. 7f. ; Samme mening udtrykkes f. eks. hos J. Steen Jensen, op. cit. note 67, s. 163; K. Bendixen, Mønternes funktion i Danmark i perioden c. 1075 til c. 1300, Fortid og Nutid 1977, s. 11f.
  • (74) Kilder nr. 99 (Geh. Aarsb. V, s. 22 og 29).
  • (75) Kilder nr. 165 (Dipl. Dan. II, 5, 310).
  • (76) J. Steen Jensen, Skattefund s. 97.
  • (77) Alle mønterne er aftegnet (NB! ikke altid helt korrekte) i H. V. Mansfeld-Büllner, Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377, København 1887, ny udgave af Johan Chr. Holm, København 1954 og senere.
  • (78) K. J. Kaaber, Introduktion til en nyordning af de danske udmøntninger i tiden fra Valdemar den 2. Sejr's senere regeringsår til Valdemar d. 4. Atterdag. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1986, s. 221.
  • (79) Kilder nr. 134 (Acta Processus Litium, Krarup & Norvin, s. 165,11); 135 (Acta Processus Litium, Krarup & og Norvin, s. 175, 11); 138 (Dipl. Dan. II, 4, 278); 141 (Dipl. Dan. II, 4, 232); 145 (Dipl. Dan. II, 5, 44); 146 (Dipl. Dan. II, 5, 47); 148 (Dipl. Dan. II, 5, 105).
  • (80) Kilder nr. 145 (Dipl. Dan. II, 5, 44.
  • (81) Kilder nr. 99 (Geh. Aarsb. V, s. 22 og 29).
  • (82) Kilder nr. 105 (Dipl. Dan. II, 3, 170).
  • (83) Kilder nr. 83 (Dipl. Dan. II, 2, 224).
  • (84) Kilder nr. 105 (Dipl. Dan. II, 3, 170).
  • (85) Kilder nr. 111 (Dipl. Dan. II, 3, 352).

    Udvalgte mønttyper, der cirkulerede i middelalderens Danmark.

    Tilbage til Dansk Mønt