Friedländer
Omkring 1830 fik Christian Jürgensen Thomsen underretning om to hidtil ukendte danske klippingmønter. De tilhørte begge den i Berlin boende samler Bononi Friedländer.
Friedländer
Den ene af mønterne viser på den ene side en krone og derunder et G, eventuelt tallet 6. På den anden side Holstens nældeblad. På begge møntens sider er motiverne omgivet af nogle forsiringer, der er typiske for hertugelige mønter fra femtenhundredetallet. De ses således på Frederik I's skilling 1514 og også på Frederik II's seneste mønter præget i Flensburg. De selv samme forsiringer genfindes på schillinger fra Hamburg, Lübeck, Lüneburg, Mecklenburg, Rostock og Wismar. Og endnu senere på gottorpske dobbeltschillinger fra Johan Adolf, hvilke udmøntninger strakte sig ind i begyndelsen af det 17. århundrede. Da der ikke er noget årstal på klippingen, fortæller forsiringerne, at den må antages at være fra det sekstende århundrede. Thomsen gik dog i sin artikel om mønterne et skridt videre og lod bogstav G stå for Gottorp og erklærede mønten præget umiddelbart efter Frederik I's død og før end dennes søn Christian (III) var valgt til konge af Danmark. Altså at mønten måtte dateres 1533-1534.
Mailliet
Thomsens artikel blev først trykt over 100 år senere (1) og tilføjet kommentarer af Georg Galster, der ikke havde nogen væsentlige indvendinger at gøre.
Thomsen havde tilstillet Benoni Friedländer en udtalelse om mønterne, hvorefter dennes søn Julius Friedländer (2) lod mønterne publicere (3) flere steder, hvor også tegning af mønterne fandtes. Julius Friedländer kunne videre fortælle, at også det kongelige møntkabinet i Berlin ejede et eksemplar af klippingen med nældeblad.
Brause-Mansfeld
Med Friedländer som kilde blev mønten så optaget og afbildet i de bekendte værker om nødmønter af Mailliet (4) og af Brause-Mansfeld (5), men ganske udeladt og uomtalt hos Schive (6), Jørgensen (7), Lange (8) og Schou (9). At de sidstnævnte udelod den, skyldes næppe ukendskab til dens eksistens, snarere at de som følge af dens afvigende udseende ikke opfattede eller betragtede den som en mønt.
Her må der gøres et kort ophold for at berette om det absolutte højdepunkt i J. Wilckes, Renæssancens Mønt- og Pengeforhold 1481-1588, København 1950, hvor Wilcke påstår, at klippinger med årstallene 1534 og 1535 visende et kronet C ikke kan have med Christian III at gøre, eftersom denne endnu ikke var kronet og at det kronede C derfor må angive Christiern II, der som bekendt forsøgte at generobre den danske trone. Wilckes iagttagelse blev tiltrådt af Galster i arbejdet Århus' mønter (10) og af Axel Ernst (11) i hans anmeldelse af Galsters Århus' mønter. Det gjorde så også, at en mønt, i nutiden kaldet Gottorpklippingen 1534, blandt andet nævnt og beskrevet i de af Georg Galster udgivne og kommenterede Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534-1540, København 1934 ikke længere kunne være klippingen 1534 med det kronede C. Uden at nævne det direkte lod Axel Ernst i sin anmeldelse af Århus' mønter forstå, at klippingen med nældeblad kunne være Gottorpklippingen 1534.
Forinden havde Wilcke i Renæssancens Mønt- og Pengeforhold også ladet forstå, at nældebladsklippingen på grund af kongekronen kunne ikke have med Christian III at gøre, idet han i øvrigt ikke anfægtede dateringen synderligt.
Nu er der hverken kongenavn eller danske statssymboler på mønten, så det kunne foreslås, at kronen kunne være en hertugkrone, idet Christian III automatisk ophøjedes til hertug i 1533 ved faderen, Frederik I's død. Imidlertid er hertugkroner noget, der hører langt senere tider til.
I 1967 valgte jeg (12) at placere mønten under Christian III, eftersom Frederik I's periode måtte betragtes som afsluttet ved hans død.
Hvad ingen før har bemærket, er, at kronen foruden forsiringerne er anbragt i et skjold. Dermed får kronen en ganske anden betydning, idet Femerns våben netop består af en krone. En henførelse til Femern turde således være sikker. Herefter melder sig spørgsmålet om en nærmere datering. At mønten er fra femtenhundredetallet kan som følge af forsiringerne næppe diskuteres. De to kendte eksemplarer, der nu begge befinder sig i Bodemuseum, Berlin, vejer ifølge Galster (13) 28,137 gram og 28,211 gram; det svarer stort set til dalerens vægt og antyder, at også lødigheden må svare til den lødighed en daler bør have. Det tyder så igen på, at det næppe er en krigsmønt til at betale lejetropper med. Mønten er snarest blevet til på privat initiativ. Altså, en stormand med et kvantum sølv skulle foretage en større betaling. I stedet for at bringe sølvet til Flensburg, Lübeck, Hamburg eller København til møntning har han i samråd med styret i Burg overdraget møntningen til den lokale guldsmed eventuelt under opsyn af den stedlige guardein. Dermed forklares på forbilledlig vis det primitive udseende. Bogstav G under kronen betyder således ikke som hidtil gættet Gottorp, men kan være guldsmedens, guardeinens eller anden ansvarligs personlige signatur. Udmøntningen er næppe sket, mens Frederik I eller Christian III var herrer over Femern, men senere. Frederik I og Christian III ville ikke tillade et sådant privat initiativ, men henvise til et af deres egne møntværksteder.
Ved arvedeling i 1544 fik Christian III's yngre broder, hertug Hans den Ældre af Haderslev øen i besiddelse. Den havde han indtil han døde i 1580. Derefter kom Femern fra 1581 i de gottorpske hertugers eje. Allerede i 1593 og muligvis også tidligere begyndte hertug Johan Adolf af Gottorp i stor stil at lade mønter præge i guld som i sølv. Sandsynligheden taler derfor, at klippingmønterne er blevet til i hertug Hans den Ældres dage. Dette forstærkes ved, at han på intet tidspunkt selv har vist interesse for udprægning af mønter.
Der kendes ikke en eneste mønt, der direkte lader sig henføre til Hans den Ældre af Haderslev. I ældre litteratur omtales et par mønter, han skulle have ladet præge, men det er til fulde bevist, at det drejer sig om fejllæsning af almen kendte mønter, som hører hjemme helt andre steder (14).
Skilling fra Lübeck
Femern, øen i Østersøen syd for Lolland med byen Burg, hørte i middelalderen skiftevis under de holstenske grever og den danske kongemagt. En tid havde øen været pantsat til Lübeck indtil den i 1490 blev indløst af kong Hans. Ved arvedeling i 1544 kom den som nævnt i hertugelig besiddelse, hvilket den så var indtil den i 1713 sammen med andre gottorpske områder blev erobret af den danske kongemagt og hvorunder den forblev indtil nederlaget i 1864.
Femerns våben, en krone, kendes på et segl fra 1344 (15). Siden bruges det nærmest skiftevis eller i flæng med det holstenske nældeblad. Kronen har ikke en bestemt form, men tilpasses skiftende tiders stil. Også byen Burgs ældste våben indeholder øens krone, men hvor kronen sad, anbragtes siden nældebladet.
I midten af sekstenhundredetallet var ved det danske hof en person, som evnede at udtænke den mest raffinerede form for propaganda. Hvem han var, fortaber sig i en grå tåge, men nogle af hans påfund findes overleveret som motiver på mønter. Mest imponerende må være mønterne med svenskekongens afhuggede hånd i anledning af stormen på København den 11. februar 1659. Det antagelig seneste påfund daterer sig fra 1665 og årene derefter.
Kongevåbnet med de mange skjolde blev uvarslet forøget med yderligere skjolde, nemlig for Femern og Grønland (16) og snart efter også for Bornholm (17). I forvejen fandtes i kongevåbnet felter for Øsel og Gotland, men med yderligere Bornholm og Femern signaleredes en magt over Østersøen. Da dette skete kun få år efter afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge, kan denne tilføjelse have irriteret den svenske kongemagt (18), hvilket utvivlsomt også har været meningen.
Den første mønt, på hvilken Femerns mærke og i øvrigt også Grønlands mærke er anbragt, er en nu unik speciedaler 1665, Wilcke auktion 3 (19) nr. 369. Femerns krone er at finde yderst til heraldisk venstre, for beskueren til højre i skjoldets nederste felt, Grønlands her gående isbjørn yderst til heraldisk højre, for beskueren til venstre i nederste felt. Kronen var for at følge tidens modelune gjort lukket. Våbnerne optræder derefter på en række stormønter indtil 1726 (20).
At Femern på daværende tidspunkt tilhørte den gottorpske hertug, betød åbenbart mindre.
I Østersøens geografiske række sluttede netop Femern. Derfor kan det tænkes, at der muligvis blev udtænkt nok et våben, nemlig for den næste ø i rækken, Møn. Der findes bevaret en fane (21), ganske vist næsten 100 år yngre, men gerne med en ældre oprindelse, visende Møns våben, en havfrue. Det kronede våben holdes af de to vildmænd kendt fra kongevåbnet og under våbnet hænger elefantordenen.
Mønten er yderst almindelig, men forekommer kun sparsomt i de registrerede skattefund. I DMS (23) er der således kun et fund med bare 5 mønter, der fortjener opmærksomhed.
DMS 321 Allerup Bakker, Hellevad sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt, fundet 1882
Mønten er som følge af kronen næppe hertugelig, men kongelig. I forbindelse med her nævnte fund og det tidligere omtalte understukne fund, hvor den alene forekommer sammen med en hulmønt med lebard, hvilken sidstnævnte jeg daterer til 1524, bør mønten med det kronede C også anses for at være ældre end hidtil antaget og utvivlsomt før 1540. Som tidligere antydet kan mønttypen måske også være præget allerede under Christiern II. Galsters datering som følge af en falskmøntnersag (24) til før 1556 bør ikke tages til følge og den falske blaffert han omtaler, må være en ganske anden mønt.
Hvis mønten er fra Christian III, mĺ den være præget senere end kongens kroning den 12. august 1537. Er den fra Christiern II, kan den vćre præget sĺ sent som i 1536, men sikkert langt tidligere.
Schou melder om 7 forskellige varianter, hvor forskellen angår antallet af stråler i randen. Flere eksemplarer af mønten er blevet lødighedsprøvet, desværre uden oplysning om antallet af stråler på de enkelte prøvede eksemplarer. En blaffert, som man traditionelt har gjort mønten til, skal have lødigheden 250‰, men prøverne melder om 63‰, 113‰, 135‰ og rent kobber (25).
En tilsvarende mønt med et kronet F har jeg bestemt som en 3 penning og indtil videre vil jeg anse hulmønten med kronet C som havende samme værdi.
Da Christiern II's klippinge uden årstal med Oldenburgs kronede våben, kongens slægtsvåben, og eventuelt et kronet C ikke som klippingene fra 1531 og 1532 viste den norske løve, da mente Wilcke ikke, de var norske, selvom han selv kunne remse et norsk fund op, hvori de var fundet (27), ligesom eksemplarer ifølge Schive fra ældre tid er repræsenteret på flere norske museer. At de næppe gennem fund er fremdraget andre steder, anfægtede ham ikke. Han talte om et oldenburgsk udseende og hentydede dermed til grevefejdens Christoffer af Oldenburg snarere end til selve grevskabet. Han overså, at i så fald burde skjoldet have været delt og også indeholdt korsmærket for Delmenhorst.
Wöchentlichen Historischen Müntz-Belustigung 11. Februar 1739
At Wilckes tanker om disse mønter har mødt fuldstændig genklang i Norges Mynter (28) og delvis i Norges Mynthistorie (29), vidner kun om de respektive forfatteres uselvstændighed. Når Galster i Unionstidens udmøntninger drister sig til at påføre klippingene uden årstal en udmøntningsformel, synes dette at være direkte uansvarligt. I forlængelse heraf giver han samme klippinge en nominalværdi. Sidstnævnte formår Kolbjørn Skaare også, men firedobler værdien i forhold til Galster.
1531 Schou 1, Madai (30) 6168, Schive T. XV 5, Sømod 1967 143, unikum i Bodemuseum, Berlin 13,06 gram; L. E. Bruun (31) 9284 afstøbning
1531 Schou 2, Beskrivelsen (32) 24 T. VI 1, Schive T. XV 5, Holst (33) 82, Sømod 1967 144, unikum i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling 6,75 gram.
1532 NNUM 1963 p. 1, Sømod 1967 144, unikum i Universitetets Myntkabinett, Oslo 6,45 gram.
Kronet C / kronet oldenburgsk våben
uden årstal Schou 1, Joachim 47 (34), Beskrivelsen (Christiern I) 4-5 T. I 2-3, Schive T. XV 14 1,471 gram, Holst 83, Sømod 1967 145
Galster 1972 melder om et eksemplar vejende 3,10 gram.
Kronet oldenburgsk våben på begge sider
uden årstal Schou 2, Beskrivelsen (Christiern I) 6 T. I 4, Schive T. XV 15 1,213 gram, Holst 84, Sømod 1967 146.
Kronet oldenburgsk våben / bagside blank uden årstal Schou 3, C. T. Jørgensen 19, Guildal (35) 118 --> L. E. Bruun 9287, NNÅ 1950 p. 163, Sømod 1967 147.
1532 Schou 13, Friedländer I, Schive T. XVI 29, Sømod 1967 65, unikum i Bodemuseum i Berlin 13,95 gram.
Schou meddeler fejlagtigt, at den på bagsiden senere indgraverede tekst er gengivet fra Salme 21 vers 1. Det er vers 2. Misforståelsen er opstået, fordi versangivelserne i Salmernes bog er afvigende. Den autoriserede oversættelse af 16. december 1931 lader skriftstedet lyde: Herre, kongen er glad ved din vælde. I ældre oversættelse hedder det: Herre! Kongen glæder sig i din Kraft.
1534 Schou 1 (opført som Christian III), C. T. Jørgensen 21, Sømod 1967, unikum i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling
1535 Schou 17 (opført som Christian III), Beskrivelsen 17 støbt? T. II 1, L. E. Bruun 4154, Bruuns dublet (36) 1588, Axel Ernst I 225 --> Zinck II 25, Sømod 1967
Axel Ernsts eksemplar af 2 mark 1535 var i 1965 en af auktionens dyreste mønter. Mønten blev ikke afbildet i kataloget. Katalogredaktøren Paul M. Proschowsky sagde til mig, at billede af en sådan primitiv mønt ville skæmme det smukt udstyrede katalog. Det er det, der her er markeret ©AD for fotografen Andrew Daneman. I øvrigt meddeler Ernst i NNUM 1957 p. 192, at han kender 4 eksemplarer af mønten.
Her bør anføres, som også meddelt af Galster i Unionstidens udmøntninger, at der er fremstillet prægede kopier af mønten.
Luxdorph (40) meddeler teksten i lidt nyere sprogbrug: Disse Klippingers Mærke (affteken) er Aarstallet 34, med to saadanne Tegn D. I en tabel meddeler Luxdorph videre, at de er 10 lødige og at der går 16 stykker på marken.
Det betyder med nutidens tal, at bruttovægten skulle være 14,61 gram og finheden 625 ‰, hvilket da skulle give en finvægt på 9,13 gram.
1535 Schou 239, Beskrivelsen 19 T. II 3, H. Ernst (44) 35, Sømod 1967
Beskrivelsen 20 T. XIII 1 er et rundt eksemplar. Også flere af Frederik II's klippinger 1563-1565 (45) og nogle af de fra Christianstads belejring 1677 (46) er set runde. Alle må de antages senere tildannede af en eller flere samlere, som af æstetiske grunde fandt runde stykker mere attraktive.
1535 Schou 240, Beskrivelsen 21 T. II 4, H. Ernst 36, Sømod 1967
Hertil er at bemærke, at såfremt det er en krone, der er i porttårnet, da synes den efter afbildningen at dømme at være skævt centreret og såfremt det må erkendes, at det er en krone, da bør det erindres, at en krone, der ikke er omgivet af et skjold, er så almindeligt et motiv, at selv en mulig henførelse af den tilsyneladende hidtil ubeskrevne og antagelig unike mønt til Femern må betragtes med skepsis. Dette forstærkes af, at der ikke kendes til efterretninger om middelalderlig møntning på eller til Femern (47). En hulpenning med krone fra Erik af Pommern og præget i Næstved og Lund har jo heller ikke noget af gøre med Femern!
Nødmønterne er katalogiseret af flere (48). Efterfølgende fortegnelse medtager ikke ubetydelige stempelvarianter og afslag i andre metaller, hvilke sidste oftest senere spekulativt blev fremstillet for at tilfredsstille eller narre hungrige samlere.
50 Pfennig 1917, zink, oplag 10.000 10 Pfennig 1917, zink, oplag 20.000 5 Pfennig 1917, zink, oplag 10.000 50 Pfennig 1917, jern 10 Pfennig 1917, jern 5 Pfennig 1917, jern 5 Pfennig 1918, jern
(2006)
