Tiden før og under Harald Blåtand (ca. -986)
Møntcirkulation og -prægning er et tidligt fænomen i Danmark.
600-700-tallet
Ældst er de små frisiske sceattas, der kan dateres til 6-700-tallet. Tidligere blev de anses for udelukkende præget i det frisiske/nordtyske område, men det er nu en udbredt opfattelse, at de også er udmøntet i Danmark, sandsynligvis Ribe.
Fund af disse scettas har været med til at datere det ældste Ribe til ca. 725. I dette arbejde spillede Kirsten Bendixen en stor rolle.
ca. 800-825
I denne periode dukker de første selvstændige danske mønter op, af Hauberg omtalt som Ældste møntgruppe, idet han ikke kendte til sceattas som danske udmøntninger. Der er nu tale om kopier af de cirkulerende sceattas, men på blanketter, der i størrelse minder om Frankerrigets mønter.
De er sandsynligvis præget i Hedeby.
Det står klart, at de danske konger tidligt indså betydningen af handel og handelsfremmende foranstaltninger; således tvangsforflyttede en af Haralds forgængere, kong Godfred, omkring år 800 nogle købmænd til Hedeby.
Klik for undersiderne til denne gruppe
ca. 825-860
Langsomt bevæger vi os op i tiden. Nu dominerer den såkaldte CAROLVS / DORSTAT-type, der er en efterligning af Karl den Stores mønter (kejser over Frankerriget 800-814), hvis indskrifter - CAROLVS og DORSTAT - på vikingernes mønter forvanskes og undertiden ændres til billeder, fx. af et hus.
Den danske (jyske?) konge - og ikke blot lokale købmænd - kan have stået bag en møntproduktion.
ca. 958-986 - Harald Blåtand
Ingen dansk mønt kan i sig selv henføres til de ældste danske konger som Gorm den Gamle eller Harald Blåtand, men det er usandsynligt, at i hvert fald sidstnævnte ikke har haft en finger med i spillet.
Vi ser her halvbrakteater, mønter på en så tynd blanket, at præget slår igennem på møntens anden side.
Klik for undersiderne til denne gruppe
I denne periode ser vi tegn på religionsskiftet samt den danske konges begyndende interesse for erobringer.
På den store Jellingesten skriver Harald Blåtand om sig selv: "... den Harald, der vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne." Moesgaard (2015, se litteraturlisten) ser periodens udmøntninger med korsmotiv i denne sammenhæng.
Litteratur:
- Bendixen, Kirsten: Lidt mere om Hedebymønter. I: NNÅ 1967 side 5-10
- Ernst, Axel: Nogle Bemærkninger om de ældste Hedebymønter. I: NFM VII (1924) side 164ff
- Feveile, Claus; Lauridsen, Jens; Leissner, Till; Nygård, Signe: Røntgenscanning af møntstakke fra 800-årene. I: NNUM 2025/2 side 37-52
- Hatz, Gert: Malmer CE II/Hus. I: Hikuin 11, Festskrift til Brita Malmer (1985) side 133-144
- Hauberg, P.: Myntforhold og udmyntninger i Danmark indtil 1146. København 1900
- Hauberg, P.: Nordens ældste Møntsted. I: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1914.
- Malmer, Brita: Nordiska Mynt före år 1000, Lund 1966
- Malmer, Brita: Skeppsmyntet från Okholm. Om danska 800-talsmynt med fisksymboler. I: NNUM 5, 2000 side 103-109
- Moesgaard, Jens Christian: Harald Blåtands "Jellingemønter" cirka 975-985. I: NNUM 2/2009 side 43-46
- Moesgaard, Jens Christian: Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter?
Nogle betragtninger om møntfunds repræsentativitet. I: NNUM 4/2009 side 135-139
- Moesgaard, Jens Christian: King Harold's Cross Coinage. Christian Coins for the Merchants of Haithabu and the King's Soldiers. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History Vol. 20-2 Jelling Series, Gylling 2015 - Forside
- Pedersen, Anne: A Striding Man from Tissø - a rare imitation of Charlemagne's Dorestad-coinage. Med dansk resume: En gående mand fra Tissø. En sjælden efterligning af Karl den Stores ældre Dorestad-mønt. I: NNÅ 1994-96 (2000) side 22-40
- Wilcke, Julius: Nordens ældste Møntsted. I: NFM 1924 side 192-193
Tilbage til Danmarks regenter
Tilbage til Dansk Mønts forside