Noter og English Summary til
Axel Ernst: Bidrag til Ribe Mønts historie, NNÅ 1948
- (1) Ripæ Cimbricæ sev vrbis Ripensis in Cimbria sitæ descriptio ex antiqvis monvmentis, bvllis diplomatibus ervta ... Flensbvrgi 1736. - Om Peder Terpager (1654-1738), se Dansk biografisk Leksikon, Bd. XXIII (Kbhvn. 1942), S. 419-121. Manuskriptet til Ripæ Cimbr. var udarbejdet længe før Trykningen.
- (2) Beskrivelse over Kiøbstæden Ribe fra sin Begvndelse indtil nærværende Tid, Odense 1792, S. 72-73.
- (3) Ribe Bys Historie og Beskrivelse indtil Reformationen, Ribe 1869.
- (4) Bind XI. IIII, udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt, S. 586-619.
- (5) P. Haubergs Arbejder:
Disse Arbejder citeres i det følgende som Hbg. I, Hbg. II, Hbg. III og Hbg. IV, Sideangivelsen efter Særtrykkene.
- (6) Om Ribes Betydning i Middelalderen, se f. Eks. Hugo Matthiessen: Middelalderlige Byer (Kbhvn 1927) S.12, 40, 82-118, og Vilh. la Cour: Sønderjyllands Historie I (Kbhvn. 1931) S.296.
- (7) Georg Galster: Møntfundet fra Grenaa og de jydske Penninge fra Tiden 1146-1234. Kbhvn. 1933. Særtryk af Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1931. - Mønterne med Tuvos Navn er her beskrevet S.21, Nr.26 og S.22, Nr.29. (Aarb. 1931, S.227 og 228).
- (8) Se for Tiden ca. 900-1016 Roar Skovmand: De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150, Aarb. f.nord. Oldk. og Hist. 1942, Kortet S.44, sammenholdt med Tabel 11, S.142-143; for Tiden 1016-1150 kendes der overhovedet ingen Møntfund fra paagældende Egn, se Roar Skovmand, l. c. S.147 (Kortet) og S. l74-175, Tabel 13.
- (9) F. Expl. Haagerup-Fundet for Fyens Vedkommende, se Galster i Nord. Numism. Årsskrift
1944, Bjerregrav-Fundet (Mønter fra Knud den Hellige fra Viborg, Randers og Aalborg, Galster i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1934, S.130-136), og Grenaa-Fundet for Valdemar Sejrs jydske Mønter, herunder navnlig ogsaa Ribe-Mønterne for Biskop Tuvo.
- (10) Chronicon ecclesiæ Ripensis. Ribe Bispekrønike, udgivet af Ellen Jørgensen. Kirkehistoriske Samlinger 6. Række I (1933) S.23-33, især S.27.
- (11) Studier over Kong Valdemars Jordebog (Kbhvn. 1874) S.222.
- (12) Konge og Præstestand (2. Udg., Kbhvn. 1905) S.61.
- (13) Hbg. I. S. 47, 62 og 77.
- (14) Hbg. II. S. 7.
- (15) Historisk Tidskrift för Skåneland, V (Lund 1914-1923) S.202.
- (16) Hbg. I. Tvl. XIII. Nr.14. Galster, S. 594 med Afbildning S. 593, Nr.9. - Galster har i "Et Møntfund fra Odense", Aarbøger for hist. Samfund for Odense og Assens Amter 1921, S.658-61, udtalt, at Særslev-Fundets Mønter fuldt saa godt kan være udgaaet fra Odense som fra Ribe. I "Ribe Mønt" S.594 udtaler han Tvivl, om disse Mønter overhovedet er danske. De er ogsaa fremkommet i et holstensk Fund.
- (17) L. c. I S. 418. Cfr. Kr. Erslev: Roskildes ældste Mønter, Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1875, S.125, om Ribebispens Møntret. Erik Arup: Danmarks Historie I (Kbhvn. 1925), har S.161, jfr. S.179, ment at kunne datere Bispernes "delvise Ret til Udmøntning" til Midten af det 11. Aarh., hvilket skulde have nødvendiggjort en Kompromisaftale med Bisperne, da Harald Hen gennemførte sin Møntreform, og "de senere Aftaler med Bisperne i Lund, Roskilde, Slesvig og Ribe om deres delvise Ret til Udmøntning maa føres tilbage hertil". Disse Paastande, for hvilke Arup ikke har givet nogen Begrundelse, er sikkert urigtige.
- (18) Valdemarernes Storhedstid, Kbhvn. 1898, S.168: "Naar Valdemars Jordebog saaledes angiver Kongens Indtægter af forskellige Møntsteder, er det sandsynligt, at den derved mener den Forpagtningsafgift, som Møntmestrene betalte." - Jfr. Johs. Steenstrup, l. c. S.227.
- (19) Danmarks Riges Breve (i det følg. cit. DRB), 2. Rk. 4. Bind (1291-1298), Kbhvn. 1942, Nr. 101: "... tilstod Johan Franz udtrykkeligt, at han i den Herre Biskops Nærværelse havde sagt, at Gynzike, dersom han forpagtede Bispen af Roskildes Mønt, ikke skulde være sikker paa sit Liv". - "Johannes, kaldet Franz, Møntmester i Roskilde" nævnes under 6/5 1302 i Roskilde, DRB., 2. Rk. 5. Bind (Kbhvn. 1943) Nr.201; om ham og hans Slægt se Hbg. III, S.21, og Galster: Roskilde Mønter, S. 14-15.
- (20) Hbg. III, S. 6-7, antog, at saavel Kongen som Biskopperne havde hver sine Møntmestre, dog at Bispernes var underordnet Kongens.
- (21) Se ogsaa Galster: Grenaafundet, S.233 f, 256 (Nr.6) og 258. - Præget lader sig næppe forklare som indeholdende Alfa og Omega, der iøvrigt forekommer paa nogle faa Mønter fra Grenaafandet, Galster S.218 Nr.8. Jfr. ogsaa G. G. i N. F. Mbl. XIII (Febr. 1932) S.22 f. - I denne Forbindelse erindres om, at det hyppigt paa Mønter fra Svend Estridsen forekommende Bogstav E, som Hbg. I S.51-52 opfattede som sigtende til Kongemoderen Estrids Navn, maa betegne et Omega, se herom Lauritz Weibull, l. c. S.203, Noten, og Galster i Aarbog for historisk Samfund for Sorø Amt, XVII (1929) S.34.
- (22) Hbg. III S.28. - Steenstrup, l. c. S.227, henfører rigtigt Skødet til c. 1273, men opfatter ogsaa Henrik som Ribebispens Møntmester. Dette er ikke troligt, da han i saa Fald skulde have virket som Møntmester før 1234. Gældsforholdet var da sikkert blevet ordnet paa et langt tidligere Tidspunkt. - Oplysningen hos Hbg. III S.28 Note 5 om en Møntmester Johannes i Ribe beror, som af Galster S.616 Note 14 anført, paa en Misforstaaelse. Hos Terpager staar forøvrigt "Monetarius R. Christophori I", altsaa Kong Christoffers (Regis) Møntmester. Hos Galster er T for R en Trykfejl. Om Møntmester Jens (Hans eller Johannes) i Roskilde, se DRB II.I Nr.197, 240 og 448. Den i DRB II.IX Nr.79 under 2411i 1323 nævnte kgl. Møntmester Mikkel i Lund, anføres ikke hos Hbg III. S. 18.
- (23) Johann Friedrich Hach: Das alte Lübische Recht, Lübeck 1839, hvor p. 194 som § XXXII er aftrykt De argento non datiuo. Ved at sammenholde denne Bestemmelse i "Codex I" med den latinske Tekst af Ribe Stadsret, trykt i Diplomatarium Danicum, 2. Rk. 2. Bd. (Kbhvn. 1941), S.134 Nr.145, ses Forholdet tydeligt. I den af Hach som Codex II aftrykte lybske Stadsret paa Plattysk findes den tilsvarende Bestemmelse p. 311-312 som § CXXX. Forholdet med Hensyn til de forskellige Redaktioner paa Latin og paa Plattysk af den gamle lybske Stadsret er behandlet af F. Frensdorff: Das lübische Recht nach seinen ältesten Formen (Leipzig 1872).
- (24) Samling af gamle danske Love. V. Deel, Kbhvn. 1827: Danske Gaardsretter og Stadsretter, Indledningen S. XXXVII. P. Hasse: Die Quellen des Ripener Stadtrechts (Hamburg & Leipzig 1883) har p. 75-85 aftrykt Ribe Stadsret med en lidt ændret §-Inddeling, saaledes at § 18 i DRB. og Diplom. Danicum svarer til § 17 hos Hasse. Han fremhæver p. 29-30 den Skærpelse af Straffen for forsætlig Udgivelse af falske Penge samt af Falskmønteri, som Ribe Stadsret hjemler, nemlig Livsstraf, hvor Lübecks Stadsret kun hjemlede Straf af Tab af den ene Haand. Ejendommeligt er det, at Ribe Stadsret fra Jydske Lov III, 65 har brugt Udtrykket, "stath et stapel" (Ambolt og Blok), hvor Lybske Stadsret har "signum quod dicitur muntenmal" (dvs. Møntstempel). Jfr. ogsaa Ferdinand Frensdorff: Das Stadtrecht von Ripen in seinem Verhaltniss zu dem von Lübeck. Hansische Geschichtsblätter, Jahrgang 1883, S.93 Note 2, 97-98, 99, 102.
- (25) Jfr. Hbg. IV, S. 45, Noten, hvorved dog erindres om, at N. L. Rasmussen senere har paavist, at der endnu under denne Konge er præget Mønt i Lund, se herom Kring ett myntfynd från Dalby (Medd. från Lunds universitets hist. museum, Lund 1944, S. 70, 76 og 82 if).
- (28) DRB II.II Nr.233.
- (27) DRB II.II Nr.397.
- (28) DRB II.III Nr.323.
- (29) DRB II.IV Nr.291.
- (30) DRB II.IV Nr.232.
- (31) Hbg. III S.41 og 43 søger Forklaringen paa den forskellige Værdiansættelse (1296:1 Mark Sølv = 6 2/3 Mark Kobberpenge og 1298:1 Mark Sølv 5 1/3 Mark Penge) i Forskellen mellem Slesvig- og Ribemøntens Godhed, men Rigtigheden heraf er noget tvivlsom. I første Tilfælde drejede det sig om 2 Ribeborgeres overfor Klosteret i Løgum afgivne Skylderklæring. Men Hbg. III S.48 synes at regne med, at der er sket en ganske vist kortvarig Stigning af Værdien i Mønt i Forhold til Værdien i Sølv.
- (32) Hbg. III S.7-8, DRB II.V Nr.310.
- (33) DRB II IX Nr.282.
- (34) H. V. Mansfeld-Bûllner: Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377, Kbhvn. 1887, i det følgende citeret MB.
- (35) Beretning om de i Aarene 1845 og 1846 i Danmark gjorte Myntfund, Særtryk S.8-9.
- (36) Jfr. Georg Galster i Nordisk Kultur, XXIX, Mønt, Kbhvn. 1936, S.159.
- (37) Galster anfører (S. 602) Juli 1326 - Februar 1330 som den unge Kong Valdemars kortvarige Regeringstid, men Juli er her en Trykfejl (jfr. S.595) for Juni, idet den unge Konges Haandfæstning er dateret Viborg, den 7. Juni 1326. Selvsagt har det dog varet nogen Tid, før han har kunnet begvnde Udmøntning i Ribe.
- (38) Anderledes stiller Sagen sig med Hensyn til de saakaldte Fanelen (Fyrstelen), hvor Hertug Valdemar II Eriksen af Sønderjylland af Kongen havde faaet overdraget Sønderjylland og yderligere til Hertugdømmet lagt Mønten i Slesvig, dog med det Vilkaar, at hvis Møntmesteren der slaar ringere Mønt, end den slaas andetsteds i Jylland, hører Rettelserne af dette Forhold under Kongen, og at Hertugen ikke lader slaa nogen Mønt i sit Navn, men i Kongens, ligesom Bekendtgørelse om Mønten ikke maa ske før Bekendtgørelsen om de andre Mønter i Jylland (Nyborg 31. Marts 1286, DRB II.III Nr.170). Da den kun 11-aarige Kong Valdemar i Nyborg den 15. August 1326 (DRB II. IX Nr.295, 303 og 304) "efter Fyrsters Skik havde forlenet Grev Gerhard ("den kullede Greve"), vor kære Onkel med Hertugdømmet Jylland med Fane som Fanelen", medfulgte Møntretten, og Grev Gerhard skrev sig for Fremtiden som Gerhard, af Guds Naade Hertug af Jylland, Greve af Holsten og Stormarn, og Formynder for den højbaarne Fyrste Valdemar, Danmarks Konge (DRB II. IX Nr.301, 15/8 1326) eller som Gerhard af Guds Naade Jyllands Hertug, Greve af Holsten og Stormarn og Værge for Kongeriget Danmark og Rygboernes Fyrstendømme (18/3 1327, DRB II. IX Nr.385, jfr. Nr.396, 403, 406, 419 og 434 med noget varierende Titulaturer). Ogsaa Johan III ("den Milde") "af Guds Naade Greve af Holsten og Stormarn og Herre over Landene Lolland, Falster og Femern" (DRB II. IX 365, jfr. 460) har vel for sine "Lande" haft Møntret. Som Følge deraf er det sikkert rigtigt at henføre visse Mønter, som MB 569-570, til ham, som det ogsaa tidligere er udtalt af Galster i Nord. Kultur, Mønt, S.169. Jfr. iøvrigt om Bortforleningerne Aksel E. Christensen i "Scandia", tidskrift fbr historisk forskning, bind XVI (årgang 1944), navnlig S.62. - M. H. t. Ludvig Albertsen anfører Kinch I. S. 165 ganske vist, at "man mener, at nogle Mønter, paa hvilke hans Vaaben, en Løve, findes, maaske er slagne af ham i den Tid, han havde Mønten i Ribe i Forlening", og der er formodentlig herved sigtet til Mønten MB 605, der i Thomsens Katalog som Nr.10930 med Tvivl er henført til Ribe, - derimod næppe Mønten MB 490, der ogsaa hos Thomsens Nr.10928-29 og Devegge Nr. 774-78 med Tvivl er henført til Ribe. Imldlertid viser Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra Middelalderen, Kbhvn. 1897, at Ludvig Albertsens Sigil Nr.176 (fra 1326) er en staaende Løve, der meget afviger fra Tegningen paa MB 605, og Løven paa MB 490 er vendt i modsat Retning.
- (39) Det sandsynlige Tidspunkt for Nedlæggelsen af Møntfundene fra Fohl, Grarup og Assens er ikke til Hinder for Henførelsen af Mønten MB 634 til Tiden 1326-1330.
- (40) M. Bahrfeldt: Die Münzen der Stadt Lüneburg, Berliner Münzblätter, April 1884, Sp. 452 Nr.5: Wittenpfenning (vor 1381) beskriver 8 Varianter. W. Jesse: Der wend. Münzverein p. 238 Nr. 305. N.N.Å. 1942, S.103 Nr.22 (Aarhusfundet 1908 indeholdt 123 Ekspl. med en Gennemsnitsvægt af 1,26 g, medens Bahrfeldt anfører 1,23 g og Jesse 1,23-1,31 g.). Foruden i Aarhusfundet og Ruhwinkelfundet er disse Lüneburgs ældste Witten fremkommet i Møntfundene fra Flødstrup, Vaalse, Lille Sevedø, Allinggaard, Dragør, Kalby, Viborg og Tinning Skov (se Galster i N.N.Å. 1942, S.121, 122, 126, 127, 131, 132 og 134) og har altsaa fundet stor Udbredelse her i Landet, og ogsaa til Norge er de naaet, se Hans Holst i N.N.Å. 1938, S.92 Nr. 90-97.
- (41) Vierter Bericht der Königl. Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft für die Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer, Kiel, Januar 1839, S.49-68.
- (42) Rettere Fundet fra Lille Sevedø, Juli 1837, se herom Galster i N.N.Å. 1942, 5.122-123, Fund Nr.13.
- (43) Scriptores rerum Brunsvicensium, III p. 222-223. M. Bahrfeldt i Berl. Mzbl. Januar 1898, Sp. 23642366.
- (44) M. Bahffeldt i Berl. Mzbl. 1884, Sp. 452, Ed. Grimm: Münzen ... der Stadt Rostock, Berl. Mzbl. Marz 1900, Sp. 2775 "Witten 1325-1381". Endnu H. Heineken var i Afhandlingen Zur mittelalterlichen Münzkunde Brandenburgs, Z. f. N. XXXII Bd. (Berlin 1915) p. 140 af den Opfattelse, at Wittenprægningen var begyndt i Lübeck og Hamburg i 1325, men mente, at man i Lüneburg først var begyndt hermed i 2. Halvdel af Aarhundredet, og betonede, at Tidspunktet herfor ikke stod fast, dog at den var begyndt før 1381. Hans Holst, N.N.Å. 1938 S. 92, ansatte som Udmøntningstiden for Lüneburg-Witten "Ca. 1340-1381", Hauberg IV S. 23 Tiden "1360-1378", medens Galster i N.N.Å. 1942, S. 103 blot anfører "(før 1381)". Ortwin Meier skriver i "Der Münzenfund von Brockhöfe, Kreis Ülzen", Deutsche Münzbl., Februar 1934, p. 25, om de mange i dette Fund fremkomne Witten fra Lüneburg, Lübeck, Hamburg, Wismar, Flensborg, Kiel og Ribe, at de "sind in das 15. Jahrhundert zu verweisen", men Bruno Dorfmann oplyser, ibid, Mai 1934: Die glattrandigen Adlerhohlpfenninge des Fundes von Brockhöfe ... p. 90, at der her forelaa en Skrivefejl, idet der skulle staa: 14. Jahrhundert. Dorfmann fremhæver med Rette, at de i Fundet fremkomne Witten hovedsageligt er fra Tiden før Recessen af 1379, medens de ifl. Recesserne af 1379-81 udmøntede Witten var forholdsvis faa. I denne Forbindelse kritiserer han p. 91-92 Jesses Datering af Ribe-Witten (1392 eller 1396) og fremhæver, at saavel Vægten som de nordtyske Fund, hvori disse er fremkommet, navnlig Fundene fra Lelkendorf og Zarnekow, snarere viser, at disse Ribe-Witten er udmøntet før 1387, ligesom han henviser til deres Karakter af en egentlig Stadudmøntning, ikke en kongelig (Dronning Margrethe).
- (45) Zeitschrift d. Vereins f. Hamb. Gesch., Bd. XXXVIII, Hamb. 1939, S.124.
- (46) Z.f.N. XXXXII p. 119.
- (47) Naar der i Brevet som Motivering henvises til, at "de munte to Lubeke van etleken saken sik heft vorkeret und vorwandelt", sigtes vel til den af Jesse p. 79-80 fremhævede Forringelse af den lybske Wittens Lødighed efter 1366. Som Jesse fremhæver, er det dog ikke muligt nu nærmere at tidsfæste de gennem ca. 40 Aar udmøntede Witten af samme Type paa Grundlag af den forskellige Lødighed.
- (48) Bl. f. Münzfr. 1905, Sp. 3397-3399.
- (49) W. Jesse: Quellenbuch zur Münz- und Geldgeschichte des Mittelalters. Halle 1924, p. 262 Nr.380. Det har dog sikkert været smaa, nu ukendte Hulpenninge, ikke Witten, se Galster i Nord. Kultur XXIX, Mønt (1936), S.160.
- (50) Jesse: Quellenbuch, p. 263 Nr.381. Sammesteds nævnes i 1378 en Sum af 3 Mark og 4 Skilling monetarum Vlensborgensium.
- (51) Kinch I, S.238 og 623.
- (52) Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660, Kbhvn. 1937, S.36, Ribe III, og Tvl. 15 a. Ogsaa Ribes ældre Sigiller, Ribe I, Tvi. 14 d (kendt siden 15/4 1295) og Ribe II. Tvl. 14 c (kendt siden 1311) har som bekendt tre kronede Leoparder, der fremvokser fra et Taarn. Det er vel dette Forhold, der er Grunden til, at man i Ribe netop har valgt den lüneburgske Witten med dens Fremstilling af Leoparderne i Reversens Korsvinkler som Forbillede, da man i Kongerigets Stad slog Witten. Jfr. N. N. U. Mbl. 1938, S.220. Om Ribes direkte Forbindelse med Lüneburg er kun bevaret faa Vidnesbyrd, se saaledes Kinch I, S.293-297 (fra Slutningen af det 14. Aarh.) og I. S. 649, der dog langt senere vidner om øksneudførelsen fra Ribe ved Handelsmænd fra Lüneburg.
- (53) Nationalmuseets Vejledninger. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Mønter og Medailler, Middelalder og nyere Tid, S.25 med Afbildningen Fig. 91 paa S.22.
- (54) Max Schmidt: Der Münzfund von Lübeck, Zeitschrift fur Numismatik, VII, p. 188-196 (Berlin 1879) Nr.54.
- (55) F. A. Vossberg: Der Münzfund von Gardelegen (1848), Mémoires de la société impériale d'archéologie, vol. V (1851), St. Pétersbourg, p. 231-240, Nr.2 (Hbg. anfører det unøjagtigt som Köhnes Zeitschr. 1851).
- (56) "Der Münzfund von Hagenow", bearbejdet af G. M. C. Masch i Jahresbericht des Vereins fur mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde, Sechster Jahrgang (Schwerin, 1841) p. 50-66.
- (57) "Der Münzfund von Rüst und die wittenpfenninge des 14. Jahrhunderts" er ligeledes behandlet af G. M. C. Masch i Jahrbücher des Vereins für mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde, Fünfzehnter Jahrgang, Schwerin 1850, p. 335-350.
- (58) "Der Wittenfund von Zarnechow in Mecklenburg", beskrevet af E. Wunderlich i Z.f.N. XX (Berlin 1895), p. 41 ff.
- (59) "Der Wittenfund von Lelkendorf" 1902, beskrevet af O. Oertzen i Berliner Münzblätter, Neue Folge, XXIII. Jahrg. Juli 1902, p. 105-108.
- (60) "Der Münzfunde von Brockhöfe, Kreis Ulzen", beskrevet af Ortwin Meier i Deutsche Münzblätter, 54. Jahrg., Februar 1934, p. 21-25.
- (61) Se herom Axel Ernst: De nordiske og holstenske Mønter i Berndt Arndts Müntz Buch, N.N.Å. 1946 S.162-72. At den anføres som Guldmønt (qui sesqui semunciam aurivixpendet) i Museum regium (1710) Tab. I Nr.9, beviser ikke, at den da fandtes i den kgl. Samling, da Museum regium flere Gange anfører Mønter, som ikke fandtes i Samlingen. Noget lignende gør sig iøvrigt gældende endnu i "Beskrivelsen" af 1791 med Tillæg.
- (62) Den anføres vel blandt Guldmønterne i Museum regium (1710), men uden Vægtangivelse, og det maa med Grund betvivles, at den da fandtes i Samlingen.
- (63) Ogsaa Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533 - ca. 1788, Kbhvn. 1936, S.4, antager, at Stemplerne er skaaret af samme Stempelskærer.
- (64) Axel Ernst: Dansk Halv-Sølvgylden 1531, N.N.Å. 1938, S.48-50.
- (65) Specimen antiqvæ rei monetanæ Danorum, Hafn. 1701, p. 105.
- (66) Hjulet som St. Catharinas Hjul, se endnu Devegge I S.238 Nr.727-728 og S.239 Nr.755-761 "antages at være prægede i Ribe". Thomsen har i Beskrivelsen afAdelby-Fundet (Neunter Bericht, Kiel 1844, p. 25 Nr.8) fremsat den Hypotese, at den siden af Hauberg til Erik Menved, Slesvig Nr.5 (MB 495) henførte Mønt er slaaet i Fællesskab af Domkapitlet i Ribe og en af de slesvigske Hertuger, idet "den hellige Catharinas Hjul" opfattedes som et Mærke for Domkapitlet. H. V. Mansfeld-Bûllner p. 85 (dvs.: S. Bergsøe) foreslaar derimod Hjørring som Møntsted for Borgerkrigsmønterne med Hjul, formodentlig fordi det ældste Segl for Hjørring, P. B. Grandjean, l. c. S.24, Hjørring I, Tvl 4 f, viser St. Catharina, staaende med et Sværd i højre og et Hjul i venstre Haand. Denne Henførelse til Hjørring er dog utvivlsomt urigtig, selv om Thomsens Katalog II. III. S. 146 mener at kunne henføre f.Eks. MB 632 hertil.
- (67) De nummorum bracteatorum et cavorum .. epistola, Lubecæ 1700, p. 60 ad fig. XXXII.
- (68) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1882, S.267-268. Et noget defekt Expl. af Hbg. 40 er afbildet hos Otto Alcenius: Fyra anglosachsisk-tyska myntfynd i Finland, Helsingfors 1901, Fig. 12 S.29. (Særtryk af Finska Fornminnesföreningens tidskrift, XXI, N:o 2).
- (69) Bror Emil Hildebrand: Anglosachsiska mynt i Svenska Kungliga Myntkabinettet, funnat i Sveriges jord. Ny tillökt upplaga, Stockholm 1881.1. Udgave af samme Værk med samme Titel, Stockholm 1846.
- (70) Ringsted og Slagelse Mønter, Aarbog for hist. Samfund for Sorø Amt, XVII (1929), S.27-28.
- (71) Nummorum in Hiberma... cusorum... accessit Catalogus Nummorum Anglo-Saxonicor. & Anglo-Danicor. Musei Kederiani (Lipsiae 1708), p. 47 Nr.177.
- (72) Catalogus veterum ex argento Nummorum Anglo-Saxonicorum in Museo Nicolai Kederi. Nova Literaria Maris Balthici & Septentrionis (Lubecae & Hamburgi, April 1705), p. 105-116.
- (73) Joachim Lelewel: Numismatique du moyen-âge ... 2. partie, Paris 1835, p. 68 Note 1, nævner en Knud den Stores Mønt af Hild. Type E med Siric mo RIHB, men uden Forklaring af Møntstedet.
- (74) ummorum Anglosaxonicorum centuna selecta e Museo Academio Upsaliensi ... (Nova acta regiae societatis scientiarum Upsaliensis vol. XIII p. 216) Nr.42.
- (75) Catalogue de la collection de monnaies de feu Christian Jürgensen Thomsen, Seconde partie, tome III (Cophg. 1876).
- (76) Formentlig sigtes herved til Hild. 3060-66. - Petersen I Nr.61, der købtes af den kgl. Møntsamling i København, synes overset.
- (77) Studier över Uppsala Universitets anglosaxiske myntsamling, Uppsala Universitetets Årsskrift 1917, S.27 Nr.571 og S.61 f.
- (78) Herbert A. Grueber & Charles Francis Keary: A catalogue of English coins in The British Museum. Angio-saxon Series, Vol. II (London 1893) Canut Nr.491, Pl. XIX. 6.
- (79) Om Personnavne i de danske Møntindskrifter (Studier tilegnede Verner Dahlerup, Dansk Folkemaal, Tillægsbind til 8. Aarg., 1934) S.182-187.
- (80) Om Olav Skotkonungs Mønter paa 4-kantet Blanket, se L. Chr. Petersen, I Nr.10, Bror Schnittger i Fornvännen 1915, S.212 Tab. 6., Erik Person i N.N.Å. 1936, S.147 Note 27. Alcenius l. c. S.33-34 med Fig. 22 anfører, ligeledes paa firkantet Blanket, en vistnok i Reso-Fundet i 1834 fremkommen Mønt, af Alcenius henført til Olav Skotkonung, med Reversomskriften anført som +DS:MAN MOO SIHT; Reversen svarer dog ganske til den af Erwin Nöbbe i Blätter fur Münzfreunde, Januar 1909, Sp. 4075 publicerede Mønt fra Anund Jacob, og Mønten maa sikkert henføres til denne Konge. Jfr. ogsaa Bengt Thordeman i Sveriges Medeltidsmynt, Nord. Kultur XXIX, Tab. I (Dunstan). Thordeman anfører her ligeledes en af Referen præget "Aacune"-Mønt paa firkantet Blanket (vægt 2,62 g). Olav Skotkonungs Mønter paa firkantet Blanket, se ligeledes V. E. Lilienberg i Num. Medd. XIX (Stockholm 1910), S.54 Nr. 46-47 og 51-52, og S. Svensson, ibid. XXIII (Stockholm 1923), S.73 og 75 samt Chr. Jürgensen Thomsen II, III Nr.11496 og (Modeer) Inledning til närmare Kunskap om Swenske Mynt 1796, S.62-63. "Aacune-Mønt", se Mémoires ... vol. IV (1850), p. 235 (Nr.556); jfr. ogsaa Hans Holst i Nord. Kultur, XXIX, Mønt, S.79 Nr.4 og S.98 for Norges Vedkommende.
- (81) Se C. A. Nordman: Anglo-saxon coins found in Finland (Helsingfors 1921) p. 58.
- (82) Ældre jydske Mønter fra Knud den Store, se Hbg. I S.196-197, Typerne 46-48 (Viborg), alle af betydelig Vægt. Den lavere Vægt for Petersens 1.61 viser formentlig Overgangen til den senere, lettere jydske Udmøntning.
- (83) Nyere danske Møntkataloger har fulgt Haubergs Henførelse, se Petersen I Nr.61 (Type 56) og L. E. Bruun Nr.1351 (= Hild. 3062, Hbg. 55, fra Bille Brahe) og 1352 (= Hild. 3066, Hbg. 56). Bortset fra disse 3 Mønter og de ovennævnte Mønter i Mohrs og Thomsens Samlinger har jeg ikke fundet disse Mønter i danske Møntkataloger.
- (84) Galster har vedrørende Knud den Stores formentlige Ribe-Mønter overladt mig til Benyttelse en Række Notater vedr. disse Mønter. Hild. 3064, der altsaa svarer til det i Beskrivelsen 1791 Tab. II Nr.35 og hos Ramus & Devegge Tab. 11.94 beskrevne Ex. i den kgl. Møntsamling i København, vejer 1,70 g, medens Ex. i Stockholm vejer 1,42 g. Med Hensyn til det 3. kendte Ex. i Uppsala har S. Holm paapeget, at noget "Richborough" ikke forekommer i Domesday-Book, der derimod nævner "Ringhborgh".
Hild. 3062 findes i Møntkabinettet i Stockholm i 2 Ex., der vejer henholdsvis 1,46 og 1,69 g. Mohrs Ex. 1811 vejer 1,25 g og findes nu i den kgl. Møntsamling i København.
Hild. 3066 i Stockholm vejer 1,25 g. Hertil svarer en i det store Fund, der i 1862 blev fremdraget ved Enegaard i Nylarsker paa Bornholm, fremdraget Mønt med samme Reversstempel som Hild. 3064, medens Adversstemplet (Knuds engelske Type G) har en forvansket Omskrift, omtrent saaledes CNITP xIEIC(spejlvendt P)II, og denne Mønt (F. P. 241,78) vejer 1,50g. Møntfundet fra Enegaard blev beskrevet af C. J. Thomsen under Titlen Der Oster-Larskjer Fund i Berliner Blätter für Münzkunde, II, men om denne Mønt anføres kun, at der blandt Knuds engelske Mønter fandtes Mønter fra sjældne Møntsteder, saaledes fra Ricybyrig. Hauberg I. S. 168, anfører Fundet som Nr.79 uden at nævne, at denne Mønt (Hbg. 56 var.) fremkom her, hvilket ej heller nævnes S.198. Senere er Fundet behandlet af Roar Skovmand l. c. S.167 Nr.39.
Adversomskriften paa Petersen I Nr.61 læser Galster omtrent saaledes + (spejlvendt P)IE(spejlvendt D)N AI(spejlvendt D)ONI og Reversomskriften som +SIR ICON RIE BYII. Mønten vejer kun 0,76 g, og denne lave Vægt stemmer godt med den (senere) jydske Møntregning.
Hild. 3061 (i Stockholm) er af samme Reversstempel som Petersen 1.61, men Adversomskriften har +CNVT REX ANGLOR: Det gennemborede Ex. vejer 1,05 g.
Hild. 3060, slaaet paa 4-kantet Blanket (i Stockholm) vejer 1,64 g. Adversomskriften er som paa Hild. 3061, medens Reversomskriften har +SIR IC ON RICY EBII.
Hild. 3063 (ogsaa i Stockholm) vejer 1,21 g. Adversomskriften har +CNVT REX ANGLORVI, medens Reversen er som Hild. 3062.
- (85) Hamburg als karolingische Munzstätte. Hamburger Beiträge zur Numismatik, Heft 1 (1947) p. 9-13.
- (86) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1875, S.182 Note 1 (Roskildes ældste Mønter).
- (87) Hbg. I. Knud den Store, Viborg, Type 49; Magnus den Gode, Hedeby 37; Svend Estridsen, Lund 16, Roskilde 36 (hvis NORINC virkelig er et Prægernavn, hvad maaske er tvivlsomt), Roskilde 39 a, Ribe 68 med Alfric, Hedeby 73; Harald Hen,Viborg 6; Niels, Ribe, 12-13 (TOT?) og Erik Emune, Lund (med Alwin Lun); cfr. Varianten af Svend Estridsens Odense Mønt, Hbg. 53 med Adversen +ALFNO NO men "forvirret" Reversomskrift, Thomsen 9991. Hauberg har (I. S. 105) i Tilfælde, hvor Mønten indeholder flere Prægernavne, antaget, at det her drejede sig om Møntprægere, der arbejdede sammen.
- (88) Jeg ser herved bort fra den meget diskuterede Roskilde-Mønt, Hbg. T. X. 44, den saakaldte "Svend Norbagges Mønt", der vistnok er yngre end af Hauberg antaget og snarere maa henføres til Harald Hens eller Knud den Helliges Tid. Om SVEIN paa denne Mønt sigter til Biskop Svend i Roskilde (1074-1088) eller er et Møntprægernavn saaledes at Mønten altsaa indeholder to Møntprægernavne, skal jeg ikke ved denne Lejlighed komme ind paa. Om Mønten, se Galster: "Roskilde Mønter" (1929), S.6-7, Samme i "Vejledning" (1941), S.17-18 (Afbildn. 117) og i Nord. Kultur XXIX S.l51, endvidere C. J. Thomsen i N.N.U.Mbl. Nov.1944 S.121-122.
- (89) Numism. Foren. Mbl., Bd. XIV (Marts 1935) S.201-216.
- (90) Galster i N. F. Mbl. XIV S.325-326.
- (91) Ellen Jørgensen: Valdemar Atterdag. Udvalg af Kilder. Kbhvn. 1911, S.38. - Om Resultatet heraf, se Galster i Nord. Kultur XXIX, S.159-160. Samme: Roskilde Mønter (Særtryk af "Fra Københavns Amt 1929") S.16 med Fig. 31 (MB 680). Ellen Jørgensen: Annales Danici medii ævi (Kbhvn. 1920), S.180: Item noua moneta, scilicit cuprea succedit argentee, peior meliori.
- (92) Hbg. II S. 25, Hbg. III S. 59, Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1871 S. 390-91. - Om Luxdorphs Prøve af Hbg. 42 b, se N.N.U.Mbl. Aug.1943 S.67.
- (93) Koehne's Zeitschrift f. Münz-, Siegel- u. Wappenkunde, 5. Jahrg. (Berlin 1845), S. 190-97.
- (94) Berl. Münzbl. N. F. I (1902) S.22-23.
- (95) Fundoversigten hos Hbg. II S. 58, N. L. Rasmusson i N. F. Mbl. XIV S.215-216. Nyere Fund, se N.N.Å. 1938, S.195 (Æbelholt Klosterruin) og 1943, S.166 (Gjerlev Kirke, Sorø Amt).
- (96) Se f. Expl. Ramus & Devegge Tab. XXVII. 5-23 og I-III, Thomsen 10421-36, L. Chr. Petersen I (1917) Nr. 576-84, L. E. Bruun 2752-64, Haubergs Auktionskatalog 1613-1642.
- (97) Cfr. Hbg. III S.84, hvor de dog antages for Møntmestermærker, hvorimod Hauberg ikke mener, at Mærkerne har betegnet forskellige Møntsteder.
- (98) Man skulde ellers vente at finde Ordenstal, knyttet til Kongenavnet, paa andre Mønter, men paa danske Mønter optræder et Tal efter Kongens Navn først paa Mønter fra Chr. III. Forekomsten af samme Mærke paa de sikre Mønter fra Christoffer I, hvor II altsaa ikke kan sættes i nogen Forbindelse med Kongenavnet, viser efter min Mening ret afgørende, at II paa Valdemars Mønter heller ikke der skal sættes i Forbindelse med Kongens Navn. Det maa dog erkendes, at der ved Christoffer I's Mønter kan være Tale om en "type immobilisé", hvad der i Datiden ikke savner Paralleller. - At II skulde være en Værdibetegnelse, som oprindeligt antaget i Krebers Katalog, kan lades ude af Betragtning. Bortset fra de meget sjældne "Piedforts" (Katalog Hauberg 2403 og Thomsen 10799 a) og mulige Tilfælde af Forekomsten af Halvpenninge (Oboler), der dog langt fra altid er sikre, - som en ret enestaaende Undtagelse kan vel anføres MB 164, jfr. Hbg. III S.35-36, medens en Del af de i Katalog Hauberg anførte andre Undtagelser Nr.1890-91, 2014, 2139, 2207 og 2217 ikke alle kan anses for sikre Halvpenninge, idet Vægt og Størrelse kan være meget varierende ved disse Mønter saavel som forøvrigt allerede ved Valdemar Sejrs jydske Mønter fra Grenaa-Fundet, - kan det betragtes som givet, at der, efter at Udmøntningen af de nørrejydske Hulpenninge fra Prinsekrigen (1146-1157) var ophørt, her i Landet kun er udmøntet een Møntværdi, nemlig Penningen. En Værdiangivelse II paa Mønterne Hbg. 42 b vilde saaledes være overflødig, og det er utvivlsomt, at de hyppige Mønter af Hbg. Type 42 b er enkelte Penninge ligesom Mønterne Hbg. 41, 42 og 42 a og 42 c. - Det bør dog endnu anføres, at Lauritz Weibull i Hist. Tidskrift f. Skåneland, Bd. V, Lund 1914-23, S.203 i Fortsættelse af Note 2 til S.202 har hævdet, at det saakaldte II paa Ribemønten Hbg. 42 b ikke er I'er, men utvivlsomt 2 romerske Eettal, der angiver Valdemar Sejrs Rækkefølge blandt Kongerne af dette Navn, samt at Weibull sammesteds opfattede Bogstavmærket E som et typisk Omega under Henvisning til F. Friedensburg: Die Symbolik der Mittelaltermünzen, I (Berlin 1913), pag. 61 ff. Friedensburg l. c. pag. 69-71 tillagde forøvrigt ogsaa saavel det enkelte I som det dobbelte (II) en sakral Betydning. I Hist. Tidsskrift, 9. Rk. 2. Bd. (Kbhvn. 1921-1923), S.135, har Arthur Köcher paavist, at Tilføjelsen af Ordenstal til Kongenavne i Datiden var meget sjældent i Danmark. Waldemarus Secundus kendte han kun fra Cod. Esrom. 66.
- (99) Num. Foren. Mbl. VII, Septbr. 1924, S. 159-164.
- (100) Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1928, S. 38-48.
- (101) En væsentlig Anke mod Wilckes Kritik er det, at han ikke synes at have gjort sig klar over Møntfundenes Karakter og historiske Betydning, men herom kan henvises til den gode Fremstilling i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1942, S. 183-265. Til den der S. 197 Note 1 nævnte Afhandling af P. Brock kan jævnføres P. Brock i Zeitschrift f. Numismatik I p. 377 ff., S. A. Bergsøe ibid. II p. 258 if. og P. Brock ibid. III p. 105 f.
- (102) N.F. Mbl. XII S. 190 ad Nr.78.
- (103) N.F. Mbl. XIII S. 37 Nr. 40.
- (104) Saaledes hos Ramus & Devegge Tab. XXVI. 10-11 (hvor urigtigt, hvad østerhæsingefundet viste, henført til Erik Klipping, jfr. Devegge Nr.308), og hos Hauberg III, S.93.
SUMMARY
Axel Ernst: Contribution to the History of the Ribe Mint.
Ribe is one of Denmark's oldest towns and in the Middle ages it was one of the most important commercial ports. Accordingly a far more comprehensive series of coins might have been expected than the one which we know thanks to P. Hauberg's investigations (1884, 1886, 1900 and 1906). In the local annual for 1947: "Fra Ribe Amt", Georg Galster had written a survey: "The Mint of Ribe". A number of problems, with which Galster could not deal here, is now taken up by Axel Ernst for more thorough treatment. Thus the Ribe-bishop's right to the half of the coinage. It can hardly go as far back as to the time of Canute the Great (Chron. eccl. Rip.), but possibly to King Niels (Nicolas), if it is permissible to ascribe some coins of peculiar types to Bishop Thore (1114-34), fig. 1, or Bishop Elias (1142-62), fig. 2-4. Only Bishop Tuvo (1214-30) puts his name on the coin, fig. 5-6. By exchange in 1234 Bishop Gunner (fig. 7.) relinquished his half of the coinage, which thereupon belonged to the king alone until 1280. According to the author's opinion the king wanted to make Ribe the chief mint of the realm, and the right of coinage seems to have been farmed out by the king. At any rate it appears from the Roskilde bishop's record of judgments in 1293 that the location of the right of coinage was known. The coin fig. 8 is ascribed to the short reign - 1326-30- of King Valdemar, who in 1326 was eleven years old.
The Witten struck in Ribe (fig. 9.) are subjected to a thorough investigation; presumably they were struck in the 1370's by Ribe Town Council without royal assent after the pattern of the Witten of Lyneborg (fig. 10). For historical reasons the author thinks it possible to date this Witten-coinage to 1373 or shortly after, about 1377. Ribe Witten appear in a number of Danish and North-German finds, which testifies to a considerable coinage and to the extensive trade of Ribe. After an interval the coinage is resumed under Frederic I (1523-33) in the years 1524-26, some splendid coins (Noble, fig. 15-16), others 4-hvide, søslinge, and 14-pennies (fig. 11-14.), and finally antedated 4-shillings, 2-shillings, and shillings (fig. 17-19) were struck in the reign of Christian III in the years 1536-38.
The coins of Canute the Great ascribed by Hauberg to Ribe are also dealt with, those struck by SIRIC (fig. 20-21), which Hildebrand attributed to an uncertain English mint, but the reference of which to Ribe the author agrees with. Svend Estridsen's coin with SPEN ON RI (fig. 22), where the author interprets SPEN as the name of the king, not of the mintmaster; the coin with the year 1234 (fig. 23), which by N. L. Rasmusson and Galster are also referred to Ribe, while Hauberg ascribed it to Lund, together with the remaining coins of Valdemar Sejr after the acquisition of the bishop's share of the right of coinage in 1234 with the letters II, A, E and O (fig. 24-28). Finally a few remarks are made concerning the so-called Civil-War coins, the author agreeing with the reference to Odense of certain coins earlier ascribed to Ribe, thus fig. 30-31.
Tilbage til Dansk Mønts forside