Under grevefejden blev der for en tid oprettet møntsmedje igen i Århus. Christian III's møntmester Reynold Junge begyndte sin virksomhed i slutningen af april 1534 først på Gottorp og flyttede, eftersom Johan Rantzaus krigsknægte rykkede frem, til Århus, Roskilde og endelig til København. Hans sidste regnskabspost for modtaget sølv eller mønt til udmøntning eller ommøntning på Gottorp er dateret 4. december 1534. Hans første regnskabspost i Århus dateres 4. februar 1535, hans sidste i Århus 1. august samme år. Derefter følger den første regnskabspost i Roskilde 5. september 1535 (32).
Reynold Junge har opgjort sine udlæg på indretningen af mønten i Århus, hvad der vel er påbegyndt kort efter Ålborgs indtagelse 18. december 1534, således i gylden ą 2 1/2 mark (33):
| For det første 3 store grundmurede skorstene (i køkkenet, i smeltekammeret og i glødeessen) | 500 mark | = 200 gl. |
| 16 "szeeszen" og "preech balyen" med jernværk og arbejdsløn, kost og øl til tømmermænd | 125 - | = 50 - |
| Tag på huset og skur til (træ) kul | 170 - | = 68 - |
| Plankeværk om gården og hegn i gården og udenfor og indenfor vandet (åen) | 250 - | = 100 - |
| Norske brædder og små sparrer, som ikke kom til anvendelse, men blev liggende efter ham | 62 1/2 - | = 25 - |
| Kost, øl og tæring på rejsen fra Gottorp til Århus for møntersvende og folk | 5000 - | = 2000 - |
| 6107 1/2 mark | = 2443 gl. |
Møntsmedjen er herefter blevet indrettet ved åen, måske der, hvor møllen stod; hvorvidt man har udnyttet vandkraften i møntens tjeneste, er dog uvist. Reynold Junge har altså nyopført 3 skorstene med 16 esser og blæsebælge foruden skur til kul og lagt nyt tag på forhåndenværende ældre bygning. Og naturligvis har han måttet sætte plankeværk og hegn omkring. Han synes at have påtænkt yderligere tilbygning, siden han havde en beholdning af brædder og spær (til tagkonstruktion), som ikke kom til anvendelse, inden han måtte overflytte virksomheden til Roskilde for at være nærmere ved det belejrede København.
I den tid, han arbejdede i Århus, modtog han til udmøntning i 42 leveringer ialt 8868 lødige mark og 11 lod sølv, omregnet i "hvidt" sølv. Det var nemlig sølv af forskellig holdighed helt ned til 5-lødigt sølv. En del af sølvet var dog forgyldt, og det fik guldsmedene i Århus til opgave at "afskave" for deraf at udvinde guldet. Det lader sig ikke nøjagtig udregne, hvor meget denne store masse sølv virkelig har vejet, fordi vi ikke nøjagtigt ved, hvad den kølnske mark, som lå til grund for Reynold junges regnskaber vejede. Den er 1821 beregnet til 233,856 g. Herefter skulde R. J. altså have modtaget 2074 kg. Men efter al sandsynlighed var den kølnske mark i denne tid lettere og rimeligvis har Reynold Junge regnet med en mark = ca. 230 g. Derefter har summen udgjort 2040 kg i "hvidt" sølv.
Af dette sølv var 220 mark svensk sølv, modtaget 4. februar og ca. 7. marts som forstærkning fra kongens forbundsfælle Gustav Vasa. Et mindre beløb, 50 mark 2 lod, var sendt af Johan Rantzau som en lille del af krigsbyttet fra Ålborgs plyndring. Andre sølvmængder kom fra biskopperne i Vendsyssel, Viborg, Ribe, Fyn og provsten i Randers. Capitlet i Århus leverede 140 mark 4 lod, Sortebrødrene 24 mark, 13 lod, Vor Frue Kirke 10 mark 10 lod og St. Olavs sogn 11 mark 6 lod, de sidste var altsammen forgyldt. Kirkerne er øjensynligt blevet plyndret for deres hellige billeder og andre hellige kar, det lidt, der var tilbage efter de store udskrivninger i Frederik I's tid, da denne "kirkerøverske" konge 1531 måtte ruste i anledning af Christiern II's tilbagekomst. Hovedmassen af sølvet stammede dog fra lensmændene, der hårdhændet inddrev svære skatter fra bønder og borgere. Den egentlige "halsløsen" fra de oprørske herreder var endda endnu ikke iværksat.
Alt dette sølv skulde først blandes op med kobber, og det har øjensynligt været vanskeligt for den gode møntmester selv at fremskaffe de betydelige mængder, han skulde bruge. Christian III måtte derfor fredagen næst efter exaudi (d.v.s. 14. maj) 1535 fra Gottorp sende sin rentemester Christiern Hvid, der opholdt sig i Århus, en skrivelse, at han skulde købe noget kobber, som skulde skikkes på mønten i Århus (34).
Af dette sølv og kobber har R. J. i Århus udmøntet tomark, otte- og fireskillinger. Til at begynde med har han øjensynlig ikke haft folk nok og har udmøntet disse mønter som klippinge, kun med et primitivt præg på den ene side. På et særligt blad, godkendt af kongen med hans underskrift, har, møntmesteren gjort rede for de forskellige møntsorter, han har slået på Gottorp og i Århus (35).
Jtem de ersten klippingen, de tho Aarhuszen syn ghemuntet, welck dar holden 8 loth, er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem vmmegheboghen stele, vnde steyt yn dat C twischen den ciferen 35.
Jtem de anderen klippingen, de tho Aarhuszenn syn ghemuntet, welck dar holden 7 loth, er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem vmmegheboghen stele ynde bouen den ciferen 2 stipken.
Jtem de drudde klippingen, de tho Aarhuszen sijn ghemuntet, er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem slichten stele, als eyn Anthonies krutsze, vnde 2 stipken bouen de cifer. Dussze holden ock 7 loth.
Jtem der 8 ß klippingen, er affteken is eyn slecht kleuerblat yn dem C mijth twen ciferen, holt 7 loth.
Jtem der 4 ß klippingen, er affteken is eyn slecht kleuerblat yn dem C, up der anderen syden 2 ciferen, holt 7 loth.
Jtem de 4 ß stucken,, de dar worden ghemuntet tho Aarhuszen, der ersten er affteken is up beyden syden des schildes twie o, hebbenn vnder dem bilde dem iar tall vnde holden 5 loth.
Jtem de ander 4 ß synt ghemuntet tho Aarhuszen, er affteken is eyn slicht kleuer blat bouen dem schilde mijt twen ciferen up beyde sijden des schildes, holden 4 loth.
Jtem de drutte slach der 4 ß, szo tho Aarhuszen ghemuntet sijn, de hebben keyn kleuerblat bouen dem schilde, welck is er affteken, vnde holden 3 1/2 loth.
De første klippinge, som holdt 8 lod (500 o/oo), har altså som kendemærke et kløverblad med ombøjet stilk, og i præget står C mellem 3-5. Det er ikke nævnt, at det holstenske nældeblad også står i præget her (og i de følgende udmøntninger). Kongens navnebogstav er ikke kronet, men han var jo endnu kun udvalgt (electus). Af disse klippinge, som skulde gå for 2 mark, skulde 16 stykker veje en kølnsk mark. Sættes denne til 230 g, får vi dette udmøntningsskema: 14.38 g råvægt - 500 o/oo - 7.19 g finvægt. Der blev udmøntet for ialt 26800 gylden ą 2 1/2 mark, altså 33.500 stykker tomarker. De er snart blevet indvekslet igen, gået i smæltediglen og udmøntet til mindrelødig mønt. Det er den lov, som blev påvist et halvt århundrede senere af dronning Elisabeths finansconsulent, om man tør betegne ham således, sir Thomas Gresham, at den ringere mønt fortrænger den bedre. Således er der af hele denne udmøntning kun overleveret et enkelt kendt exemplar til vore dage. Det ligger i Fyns Stiftsmuseum, det vejer 14,20 g og afviger følgelig ikke væsentlig fra den forordnede, ovenfor udregnede råvægt: 14,38 g. Exemplaret er skænket til Stiftsmuseet af apotheker Lotze, der har købt det for 200 mark, sandsynligvis engang i 1880'erne på en eller anden auktion i Tyskland (36). Det er opført af H. H. Schou 1535-50 under urigtig betegnelse "Mark" (37).
Den anden udmøntning af klippinge, som holdt 7 lod (437,5 o/oo), har ganske samme præg, men over årstallene er her tilføjet to prikker. Det har været en uskyldig lille ændring i præget, som det ikke var hver mands sag at bemærke, endsige tillægge nogen dybere betydning - råvægten var jo den samme. Men forringelsen var betydelig. Udmøntningsskemaet er følgelig 14.38 g råvægt - 437 1/2 o/oo - 6.29 g finvægt. Der blev udmøntet for ialt 60.000 gylden = 75.000 stykker tomark. Også denne udmøntning må snart være blevet indvekslet, omsmeltet og udmøntet til ringere mønt, men der er dog til vore dage overleveret nogle få kendte exemplarer.
Til Den kgl. Samling blev ca. 1841 indsendt af kammerjunker, by- og herredsfoged de Bretteville i Kerteminde et exemplar fundet i jorden i nærheden af byen. Det vejer 10.62 g, altså betydelig under den forordnede råvægt. Et andet exemplar lå i Thomsens samling, katalog III, I (1871) nr. 111, det opgives at være slidt (trit) og veje 15/16 lod, altså ca. 13.79 g. Det købtes på auktionen af urmager Christensen for 16 rd. 16 skilling og overgik 1881 med dennes samling til P. Hauberg. På Haubergs auktion (1929), i hvis katalog det er afbildet under nr. 3257, hvor 3-tallet ses at være slidt bort, blev det købt for 105 kr. af overretssagfører Holger Hede. Det vejer i virkeligheden 13.67 g.
Et tredje exemplar foreligger i Kungl. Myntkabinettet i Stockholm, hidrørende fra dronning Lovisa Ulrikas samling i midten af 1700-tallet; det vejer 11.3 g. Her foreligger endnu et exemplar af ukendt proveniens, der kun vejer 6.53 g, altså mindre end halvdelen af den forordnede vægt (38).
Og endelig må nævnes et exemplar, købt af den kgl. Samling på vexelerer J. Simonsens auktion over klædehandler Nielsens samling 1878 (nr. 609) for 18 kr. Det er så slet præget, at man ikke kan afgøre, om det er af denne eller følgende udmøntning. Det vejer 9.44 g og er ejendommeligt ved møntblanketrens ganske uregelmæssige form (40x28 mm), der viser, hvor skadesløse disse hastværksudmøntninger i enhver henseende har været.
Denne udmøntning er H. H. Schou 1535-49 (Tavle 7: 1535-48!), urigtigt benævnet "Mark".
Den tredje udmøntning af klippinge, som også holdt 7 lod (437,5 o/oo), er af lignende præg som anden udmøntning, men kløverbladet har her en glat stilk (ligheden med et Antoniuskors, der er formet som T, er ikke iøjnefaldende). Her er det råvægten, der er forringet til 19 stykker på den kølnske mark. Udmøntningsskemaet er derefter 12.12 g råvægt - 437 1/2 o/oo - 5.30 g finvægt. Der blev udmøntet for ialt 90.000 gylden = 112.500,stykker tomark. - Af denne, den sidste og ringeste udmøntning af tomarksklippinge er nogle flere exemplarer overleveret til nutiden.
I Den kgl. Samling forefandtes fra gammel tid et exemplar, gengivet i Beskrivelsen af 1791 Chr. III nr. 18 tab. II 2 af vægt 3 1/4 qv. = 11.26 g. Det var utydeligt ved 5-tallet og må være ombyttet med et bedre exemplar, der vejer 10.53 g. På hofkleinsmed G. F. Timms auktion (I 1831 nr. 413) købte Samlingen desuden for 8 rd. et exemplar, som vejede 5/8 lod = ca. 9.19 g og som siden må være bortbyttet. Et exemplar i P. F. Suhms samling (II 1266) købtes på hans auktion 1802 af bogtrykker C. F. Schubart, på hvis auktion 1831 (nr. 315) det købtes for 8 rd. 2 mark af Reichel, St. Petersborg; det ligger antagelig nu i Ermitagen.
Et exemplar i Mohrs samling (nr. 2183) købtes på hans auktion 1847 af Universitetets Myntkabinett, Christiania (Oslo).
Et exemplar fra Frederik VII's private samling solgtes på etatsråd J. G. Klemps auktion l891 (nr. 291) for 110 kr. til L. E. Bruun, på hvis doubletauktion 1925 (nr. 1589) det købtes for 310 kr. af mønthandlerfirmaet Spink i London.
Et exemplar i Devegges samling solgtes på auktionen 1867 (II nr. 85) for 10 rd. 16 skilling til Lynge, på hvis auktion 1899 (nr. 237) det købtes for 60 kr. af Bruun: Samling på Frederiksborg nr. 4155, 11.6 g.
Et exemplar, der lå i fabriksdirektør Joh. Guildals samling (Numismatisk Forenings Medlemsblad maj 1920 nr. 247) blev overtaget af H. H. Schou, på hvis auktion 1927 (nr. 75) det blev købt for 160 kr. af Broge, på hvis auktion 1938 (nr. 296) det blev købt for 90 kr. af Ernst.
Til den tredie udmøntning af tomarksklippinge slutter sig udmøntning af 8- og 4- skillingsklippinge af samme holdighed. De er ikke omhandler særlig i regnskabet, og udmøntningerne må derfor antages at være medregnet under tomarksklippinge, og i så fald har størstedelen af udmøntningen på 90.000 gylden været i disse mindre klippinge, der er overleveret i et ikke helt ringe antal (henholdsvis 9 og 17 kendte exemplarer).
Udmøntningsskemaerne kan have været:
De er henholdsvis Schou 1535 - 239 og 240, urigtigt benævnt fireskilling og toskilling. Reynold Junge har måttet sende mønten så frisk, som den blev slået, frem til Christian III, der havde sit hyre med at stoppe munden på de krigsknægte, der uafladelig råbte på deres sold. Således gik der kort før 27. maj brev til biskop Ove Bilde, at mønsterskriveren Engel Lantwer var sendt efter penge at annamme på mønten i Århus, og at han skulde lade sin svend ledsage ham og følge ham tilbage til lejren (39). Det har rimeligvis været lejren ved Assens, som Johan Rantzau fra midten af marts belejrede. Og det har ikke været uden fare for en enkelt mand at ride alene med en større krigskasse så lang en vej og over Melfartsund, hvor lybske skibe lå på lur.
Krigsknægtene har snart fået at mærke, at deres mønt ikke uden videre blev godtaget, når de skulde gøre indkøb hos borger og bonde. Kort efter slaget ved Øxnebjerg (11. juni) udgik derfor brev til alle købstæder i Jylland, at "min herres nåde" haver forfaret, at der kommer mange udenlandske og straffer (d.e. taler nedsættende om) hans nådes mønt, at borgmestre have der på tilsyn, at hvor nogen findes, enten udenlandske eller indenlandske, som dennem straffer, at de straffe over hans hals. Hvor de det ikke gøre, vil min herre (d.e. Christian III) lade straffe over deres hals." (40)
Det må efterhånden være lykkedes for Reynold Junge at få hvervet tilstrækkeligt med stempelskærere og møntersvende, således at klippingene kunde blive afløst af mere regelmæssig rund mønt. Men var den runde form end mere tillidsvækkende, så benyttedes lejligheden til yderligere at forringe de fireskillinger, der nu udsendtes som eneste møntsort af Reynold Junge.
Den første udmøntning af disse fireskillinger, som var kendelig ved et o på hver side af skjoldet på bagsiden og ved årstallet 35 under kongens hoftebillede på forsiden, blev forringet til 5 lod (312 1/2 o/oo). Der skulde udmøntes 62 stk. på marken. Udmøntningsskemaet er derefter 3,71 g råvægt - 312 1/2 o/oo - 1,16 g finvægt. Der udmøntedes 7000 gylden svarende til 70.000 fireskillingsstykker. Bevarede exemplarer i Møntsamlingen vejer 3,40 - 3,82 g. Schou 1535 - 65-68.
Atter blev fireskillingen forringet og denne gang både i skrot og korn. Kendetegnene på denne udmøntning var et glat kløverblad over skjoldet, dette mellem de to cifre 3-5. Denne udmøntning holdt kun 4 lod, og 75 stykker vejede en mark. Udmøntningsskemaet var derefter 3,06 g råvægt - 250 o/oo - 0,77 g finvægt. Der udmøntedes for 130.000 gylden, svarende til 1.300.000 stykker fireskillinger. 15 exemplarer i Den kgl. Samling vejer mellem 2,27 og 3,85 g, i gennemsnit 2,77 g. Schou 1535 - 69-99.
For tredje og sidste gang blev denne fireskilling forringet. Kendetegnet for denne udmøntning var, at mønterne ikke havde noget kløverblad over skjoldet. De skulde holde 3 1/2 lod (218 3/4 o/oo), til gengæld blev vægten en smule forøget til 73 stykker på den vejne mark. Udmøntningsskemaet blev derefter 3,15 g råvægt - 218 3/4 o/oo - 0,69 g finvægt. Der udmøntedes for 10.000 gylden, svarende til 100.000 stykker fireskillinger. Skønt udmøntningen har været af et ikke så ringe omfang, er mærkelig nok ikke noget kendt exemplar bevaret til vore dage.
Den 24. juli var Christian III's hær nået frem til København og påbegyndte belejringen der. Omtrent ved denne tid gik brev til bispen i Århus, "min herre haver tilskrevet møntmesteren, at han ufortøvet skal komme til min herre med alt møntsølv og møntredskaber. Thi beder min herre ham, at han med hans bud vil skikke ham over til min herre og lade hans egne svende følge ham, så han ufortøvet vel overkommer til min herre" (41).
Hermed ophørte Reynold Junges udmøntninger i Århus, og hans virksomhed overflyttedes til Roskilde. Hans udmøntninger i Århus beløb sig ialt til 323.800 gylden, en for datiden uhyre pengesum og henved 1/3 af hans samlede udmøntninger under grevefejden. Han har tjent store summer også på omvekslingen, da han beregnede sig 1 skilling på marken, altså 1/16, eller 6 1/4 %.
Der foreligger endnu en udmøntning fra Århus: en toskilling med omskriften MONETA: NOVA: ARHVSIENSIS : 36, men med kongetitlen: CHRISTIANVS : D : G : REX : DACIE : ET/ Norvegiæ. I 1536 var Christian III imidlertid kun electus rex, udvalgt konge af Danmark, først 12. august 1537 blev han kronet. Og i datiden lagde man stor vægt på, at den rette titel blev anvendt. Forklaringen på denne uoverensstemmelse er den, at disse mønter er antedaterede for at tilsløre det forhold, at man ikke vilde vedstå at fortsætte med den forringede krigsmønt, men på den anden side havde man endnu ikke midler til at afløse den med bedre mønt, desuden kunde den gamle mønt være god nok til krigsknægtenes aftakning. Man må altså gå ud fra, at disse toskillinger først er blevet slået efter august 1537 - uanset årstallet. Det er givet, at de ma være slået efter samme møntfod som de (ligeledes antedaterede) toskillinger, Reynold Junge nu slog i København. De var kun 3-lødige (187 1/2 o/oo), 120 stykker skulde veje en mark. Udmøntningsskemaet har følgelig været 1,75 g råvægt - 187 1/2 o/oo - 0,33 g finvægt. Det var den usleste af Christian III's. krigsmønter. Hvor stor udmøntningen i Århus af disse toskillinger har været, er ikke oplyst, men den må have været af betydeligt omfang, da de er overleveret i stort antal til vore dage og i ret mange stempelvarianter (H. H. Schou 1536 - 1-17). 18 exemplarer i Den kgl. Samling vejer i gennemsnit 1,64 g med 1,95 g for det tungeste exemplar.
Den, der har forestået denne sidste udmøntning i Århus, har været en iøvrigt ukendt møntmester Hans van der Viidhe. Han nævnes i Borgerskabsbogen, da han den 2. september 1538 blev optaget som borger i byen (42). På det tidspunkt var hans virksomhed ophørt. Og dermed er Århus-møntens saga slut. Ved en forordning af 21. october 1537 skulde al krigsmønten nedsættes i værdi til kun at gå og gælde for halvdelen af det pålydende fra Bartholomæi dag 24. august 1538 at regne.
(Anmeldt af Axel Ernst i NNUM 1957 side 191-193)